Bedre døgnrytme giver øget velvære
Det hvidblålige sollys om morgenen fortæller hjernen, at det er tid
til at stå op. Solnedgangen og det gulrødlige lys om aftenen fortæller
hjernen, at det er tid til at gå til ro og få en god nats søvn.
Det rødlige lys virker afslappende. Det blålige lys gør os mere vågne
og opmærksomme.
Morgenlyset er blåligt og nulstiller så at sige vores biologiske
døgnrytme hver morgen, mens det svindende rødlige aftenlys signalerer,
at det er tid til at sove.
I vores moderne verden er kunstigt lys blevet et potentielt problem,
fordi kunstigt lys kan forstyrre kroppens døgnrytme, og det har mange
sundhedsmæssige konsekvenser.
Tv, computerskærme, mobiltelefoner, tablets og lignende elektroniske
apparater med skærme udsender blåt lys. Hvis du i for stor udstrækning
påvirkes af dette blå lys efter solnedgangen, forvirrer og forstyrrer
det hjernen og din naturlige døgnrytme.
Læs mere i artiklerne:
Kan lys påvirke vores adfærd?
Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet
Som det fremgår af en anden artikel på videnskab.dk:
Forsker: Derfor er det bedst at træne om morgenen, kan motion om
morgenen hjælpe dig med at få en god døgnrytme.
Sofie Laage-Christiansen, som forsker i døgnrytmer i relation til
depression, udtaler ifølge artiklen, at motion om morgenen er med til at
kickstarte hovedet på samme måde, som hvis du får lys tidligt på
morgenen. Resultatet er, at søvnhormonet melatonin bliver udskilt
tidligere om aftenen.
Hormoner, som især frigives i forbindelse med udendørs motion i det
blå morgenlys, er: adrenalin, noradrenalin, kortisol, endorfiner,
serotonin og dopamin. Du kan blandt andet derfor kickstarter dagen med
en kombination af motion og udendørs morgenlys, som vil give dig energi
og velvære langt op ad dagen.
Hvis du ikke kan lade være med at kikke på skærme (tv eller
computere) efter klokken 20 om aftenen, kan du måske alligevel undgå de
negative virkninger, hvis du får store mængder dagslys i over 6 timer om
dagen.
Ifølge en artikel:
Forstyrrer skærmen søvnen? Dagslys kan være løsningen viser en
undersøgelse, at personer, der benytter sig af en tablet i to timer om
aftenen, ikke sover dårligere, hvis de sørger for at få 6,5 timers
kraftigt dagslys om dagen.
For meget kunstigt lys på de forkerte tidspunkter -- og/eller evt.
den forkerte farve lys på forkerte tidspunkter -- kan ødelægge
døgnrytmen.
En undersøgelse har endda vist, at mus, der konstant er udsat for
kunstigt lys, har en lavere knoglemasse, muskelsvaghed og
inflammatoriske tilstande i kroppen.
Hvad du kan gøre:
Omkring klokken 20 om aftenen begynder din krop at udskille
søvnhormonet melatonin. Det er derfor bedst, hvis du efter den tid
undgår meget stærkt lys fra skærme og lamper, og undgår ihærdig motion,
da det vil signalere til kroppen, at den skal vågne. Du kan gå en stille
aftentur, dyrke yoga og lignende, men undgå egentlig motion.
Gå en rask tur tidligt om morgenen, eller så tidligt som det er
realistisk/overkommeligt for dig. Hvis du står tidligt op og kommer ud
og motionerer i det tidlige blå morgenlys -- evt. blot i form af en lang
rask gåtur til arbejde -- udskiller kroppen en række hormoner samtidig
med, at du får godt gang i kredsløbet. Det virker alt sammen opkvikkende
og er sundt både på kort og lang sigt.
Lidt af hvert
Derfor skal børn og voksne passe på energidrikke
Et for stort indtag af energidrikke kan give alvorlige sundhedsmæssige
problemer på grund af den store mængde koffein. Især børn bør helt undgå
at få energidrikke.
Læs
mere på sondagsavisen.dk
Og det bliver endnu værre, når energidrikke indtages sammen med
alkohol, fordi ...
Energidrikke med alkohol kan sammenlignes med kokain
Blandingen af alkohol og energidrikke med højt indhold af koffein
kan have samme indvirkning på unges hjerner som kokain. Læs
mere på videnskab.dk
Knæk Cancer-projekt med kalk og strøm viser gode resultater
Kan noget så simpelt og billigt som kalk slå kræftceller ihjel? Det
er forskere på Herlev Hospital i gang med at undersøge – og resultaterne
er overraskende gode. Behandlingen kan nedkæmpe kræftceller, der har
spredt sig til huden, og desuden styrke immunforsvaret, så det selv kan
slå fremtidige kræftceller ihjel.
Læs
mere på cancer.dk
Søvnmangel gør os deprimerede
I løbet af de seneste ti år er det i stigende grad begyndt at stå
mere klart, at søvnforstyrrelser ofte går forud for depressive episoder.
Flere studier har fundet, at personer, der er lider af eller er sårbare
over for depression, måske også har en forhøjet mængde
betændelsesprotein i kroppen. Forstyrret og mangelfuld søvn kan også
forårsage inflammation, så måske kan betændelsestilstande i kroppen også
være med til at forklare forbindelsen mellem søvn og depression.
Læs
mere på videnskab.dk
Læs evt. også om depressioner på
depressioner.dk
Opdag de tidlige tegn på diabetes
Op mod 150.000 danskere lever med type 2-diabetes uden at vide, at
de har sygdommen. De tidlige symptomer er tørst, træthed og infektioner.
Ifølge Diabetesforeningen går op mod 150.000 danskere rundt med diabetes
uden at vide det. ...
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Kommentar:
Desværre er de anbefalinger, som diabetikere får fra læger og
diætister, ofte utrolig ringe!
De færreste med type-2 diabetes ved, at de sandsynligvis helt kan slippe
for deres sygdom ved at gennemføre omfattende ændringer i deres kost.
En fornuftig plantebaseret kost kan forebygge diabetes og være med til
at helbrede sygdommen.
Læs evt. mere på:
http://www.pcrm.org/ForkDiabetes (på engelsk)
Danske D-vitamin-anbefalinger bliver udfordret
Det europæiske fødevareagentur kommer med opdaterede værdier for
indtag af D-vitamin, som er højere end de danske anbefalinger.
Den lyder på 15 mikrogram, og det er højere end de 10 mikrogram, som de
danske myndigheder anbefaler i dag.
Begge anbefalinger er måske for lave. Ved mangel skal der mere til.
Læs
mere på videnskab.dk