Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 44, 2021
- Anbefaling af Mortens bagebog
- Normalvægtige med type 2-diabetes
kan også have gavn af vægttab
- Vi spiser mere ultraforarbejdet
mad
- Tid i naturen fremmer udviklingen
i den tidlige barndom
- Landmænd giver grise mere
antibiotika — de skulle give mindre
|
UGENS CITAT
"Hemmeligheden
bag forandring er at fokusere al din energi på at bygge det nye, ikke på
at bekæmpe det gamle."
— Socrates
Anbefaling af Mortens bagebog
"... Lige en ting: Jeg synes, du skal slå lidt mere på tromme for
Mortens bagebog med fuldkorn. Jeg købte den for nogle år siden og er
glad for de opskrifter, jeg indtil nu har prøvet. Her er det mit daglige
brød.
Venlig hilsen Henny Hansen"
e-bogen kan købes her
Den kan også læses gratis via e-reolen
Normalvægtige med type 2-diabetes kan også have gavn af vægttab
Et studie viser, at normalvægtige mennesker med type 2-diabetes kan
påvirke deres sygdom positivt ved at tabe sig.
Fundet understøtter tanken om, at vi hver især har en ’personlig
fedttærskel’, det vil sige et niveau af kropsfedt, vi kan klare uden at
udvikle type 2-diabetes, udtaler studiets hovedforsker professor Roy
Taylor fra Newcastle University i Storbritannien ifølge en artikel på
sundhedspolitisktidsskrift.dk.
Han forklarer videre, at diabetes ikke skyldes fedme, men at man er
for tung for sin egen krop, og at man har for meget fedt i sin lever og
bugspytkirtel.
Læs mere
Vi spiser mere ultraforarbejdet mad
Mere ultraforarbejdet mad i kosten er forbundet med dårlig
kostkvalitet og højere risiko for fedme og kroniske sygdomme.
En undersøgelse fra USA viser, at indtagelse af ultraforarbejdede
fødevarer steg fra 53,5 % af kalorierne fra begyndelsen af
undersøgelsesperioden (2001-2002) til 57 % ved slutningen af
undersøgelsesperioden (2017-2018).
I modsætning hertil faldt forbruget af hele fødevarer fra 32,7
procent til 27,4 procent af kalorierne. Årsagen til dette fald var
hovedsageligt, at folk spiste mindre kød og mejeriprodukter.
Kilde: New York University. "Americans are eating more ultra-processed foods:
18-year study measures increase in industrially manufactured foods that
may be contributing to obesity and other diseases." ScienceDaily.
ScienceDaily, 14 October 2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/10/211014102038.htm>.
Også i Danmark er vores indtagelse af ultraforarbejdede fødevarer
tårnhøj, omend givetvis ikke så høj som i USA.
Det mest slående ved undersøgelsen er måske, at mange erstatter en
del kød og mejeriprodukter med ultraforarbejdede fødevarer.
Det er en positiv udvikling at flere nedsætter indtagelsen af kød og
mælkeprodukter, men det er en oplagt uheldig udvikling, at mange
erstatter animalske fødevarer med ultraforarbejdede fødevarer.
Hvis der skal være en sundhedsmæssig gevinst ved at nedsætte
indtagelsen af kød og/eller mejeriprodukter, skal de naturligvis
erstattes af sundere fødevarer og ikke ultraforarbejdede fødevarer!
Læs
mere om ultraforarbejdede fødevarer.
Tid i naturen fremmer udviklingen i den tidlige barndom
Forskere analyserede udviklingsresultaterne for 27.372 børn, der gik
i børnehave mellem 2005 og 2011. De vurderede mængden af grønne områder
omkring hvert barns bolig fra fødslen til femårsalderen. De vurderede
også niveauer af trafikrelateret luftforurening og samfundsstøj.
De børn, der boede i et boligområde med mere vegetation og rigere
naturlige miljøer, viste en bedre overordnet udvikling end deres
jævnaldrende, der boede i mindre grønne områder.
Ifølge forskerne er årsagen til dette til dels de grønne områders
evne til at reducere de skadelige virkninger af luftforurening og støj —
som har vist sig at påvirke børns sundhed og udvikling negativt gennem
øget stress, søvnforstyrrelser og skader på centralnervesystemet.
Kilde: University of British Columbia. "Spending time in nature promotes
early childhood development." ScienceDaily. ScienceDaily, 21 October
2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/10/211021121016.htm>
Landmænd giver grise mere antibiotika - de skulle give mindre
Dansk svineproduktion brugte 76 ton antibiotika i 2020. Det er knap
fem procent mere end året før, viser er ny rapport.
Det er på trods af, at branchen, ifølge Fødevarestyrelsens
handleplan, skal sænke antibiotikaforbruget med to procent om året.
Hvis landbruget ikke reducerer forbruget, kan vi mærke det i
sundhedsvæsenet. Al antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier.
Læs
mere på dr.dk