Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 45, 2007


  1. Fiberrige fødevarer er nøglen til sund kost

  2. Mail: Der er nok næring i sunde fødevarer

  3. Mail: Vitaminer

  4. Mail: Hvad med selen?

  5. Sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft

  6. Lidt af hvert


Kære læser

Jeg får stadig en del spørgsmål og kommentarer vedr. kosttilskud, og vi kunne givetvis blive ved i mange uger endnu, men for at undgå at det bliver for ensformigt, begynder vi i de kommende uger at fokusere på andre emner. Vi vil bl.a. tage forskellige problemer op – sygdomme, symptomer mv. – og se lidt nærmere på hvilke naturlige løsninger, der evt. findes.

Jeg hører gerne fra dig, hvis der er bestemte problemer eller emner, du ønsker vi skal tage op.

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. 

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


"Den kærlighed vi giver væk er den eneste kærlighed vi beholder."

-- Elbert Hubbard, 1856-1915, amerikansk filosof og forfatter


What the Bleep!?

Ekstramaterialer til filmen What the Bleep do we (k)now?! / Verden på hovedet er nu også oversat til dansk!

Normalt er ekstramaterialer til en film – altså interviews med skuespillere, filmproducenter mv. – ikke oversat på en dvd.

Det er derfor heller ikke tilfældet med filmen ”What the Bleep do we (k)now!? / Verden på hovedet.

Men netop med denne film er der mange, der gerne vil forstå hvad skuespillere og filmproducenter siger i de ca. 45 min ekstramaterialer, der findes på dvd’en efter selve filmen.

Vi har derfor fået dette ekstramateriale oversat til dansk!

Du kan dog ikke se disse ekstra oversættelser som undertekster på selve filmen. Men du kan få dem tilsendt gratis via e-mail (som en vedhæftet pdf-fil, når du køber filmen på Helseonline.dk.

Selve filmen er naturligvis med danske undertekster.

Køb film og filen med ekstra materialer oversat til dansk her >>

Læs mere om What the Bleep / Verden på hovedet her.


1) Fiberrige fødevarer er nøglen til sund kost

I stedet for at bekymre sig om kulhydrater eller Glykæmisk Indeks (GI) – altså hvor meget forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret – bør vi fokusere på at spise masser af fiberrige fødevarer.

Det viser en ny gennemgang af studier af kulhydrater og vægt (BMI).

Forfatteren til undersøgelsen -- Glenn A. Gaesser, PhD -- mener, at mængden af kostråd er uoverskuelig eller forvirrende, men han siger også, at folk kan gøre meget for at holde sig slanke og sunde ved ganske enkelt at spise en portion fiberrige kornprodukter hver morgen.

Gaesser gennemgik 140 studier af sammenhængen mellem kulhydrater og BMI.

Kulhydratrige diæter er sundere, fordi de også indeholder flere kostfibre og mange andre sundhedsfremmende stoffer som fx fytokemikalier og antioxidanter.

En gennemgang af relevante undersøgelser og relevant litteratur om emnet viser, ifølge Gaesser, en positiv sammenhæng mellem kulhydrater og lavere BMI.

Kulhydratrig kost er altså generelt forbundet med lavere vægt.

Det bedste skulle være en fedtfattig, kulhydratrig kost, uden at fokusere på at begrænse indtagelsen af kalorier eller vægttab.

Kilde: Journal of the American Dietetic Association
Volume 107, Issue 10, Pages 1768-1780 (October 2007)

Kommentar:

Fiberrige fødevarer – frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og nødder – indeholder masser af gavnlige plantestoffer, sammen med kostfibrene. Det er samspillet mellem de utallige plantestoffer, inkl. kostfibre, i sunde fødevarer der er så gavnlige, og som også er med til at sikre normalvægten.

Mere om sundt vægttab


2) Mail: Der er nok næring i sunde fødevarer

Hej John

Jeg mener som du at ernæring bliver gjort meget mere kompleks, end den egentlig er.

Se på dyrene i naturen, som klarer sig ganske udmærket uden kosttilskud, komælk, Q10 og hvad ved jeg. De spiser helt instinktivt den føde, de har brug for og bliver store og stærke, tag fx en giraf som hovedsagelig lever af blade. Det der er den helt afgørende forskel fra dyrene og os er at dyrene spiser al deres føde i rå tilstand og derved bevares enzymer, vitamin- og mineralindholdet.

Desuden er det påvist at al varmebehandlet mad bevirker en stigning i kroppens immunforsvarsaktivitet på 300 %, dvs. at kroppen reagerer på kogt, stegt, bagt mad som om det var sygdomsfremkaldende organismer. Denne reaktion sker ikke ved ”rå” mad.

Vi mennesker koger, steger, bager al næring ud af fødevarerne og forringer derved stærkt næringsværdien. Det er det, der efter min mening er skurken og bevirker, at det kan være nødvendigt med kosttilskud.

Et godt eksempel er en herre, der hedder Storm. Et stort muskelbundt, som har levet af frugt, nødder, kerner, grøntsager, svampe og tang alt i rå tilstand i over 30 år http://www.thegardendiet.com/storm.html

Mennesket ligner aberne så meget fysiologisk at vi burde spise som dem, vi ligner slet ikke rovdyrene, og er af den grund ikke skabt til det enorme kødspiseri, som kræver store mængder energi for at blive nedbrudt. Jeg har selv levet 'råt' i nu 3 måneder og kan virkelig mærke forskel, fx er jeg ikke træt mere på samme måde som før, jeg har meget mere energi og mit humør er også bedre. Folk der har levet sådan i flere år, fortæller at deres sygdomme, skavanker mv. forsvinder, de føler sig gladere og har aldrig haft det bedre.

Så tænk over det og brug den sunde fornuft, det er IKKE nødvendigt med hverken kød, komælk eller kosttilskud (bortset fra B12), hvis man spiser som vi er designet til.

Med venlig hilsen
Lili

Kommentar:

Det er en god ide, at en meget stor del af kosten består af rå fødevarer, men korrekt tilberedte sunde fødevarer – uanset om det er ved stegning, bagning eller dampkogning – indeholder stadig en vælg af gavnlige næringsstoffer.

Ved mange sygdomme er det en rigtig god idé – måske en nødvendighed – med en kortere eller længere periode, hvor man kun spiser rå vegetabilske fødevarer.

Hvis du vælger KUN at leve af rå fødevarer, som Lili her, er det vigtigt, at du sætter dig lidt ind i tingene først, så du sikrer nok variation i kosten.


3) Mail: Vitaminer

Kære John,

Vi er et gammelt ægtepar, på 74 og 80 år.

Vi lever nogenlunde sundt med en sildemad, grønsager og lidt kød hver dag, ofte fjerkræ.

Havregrød med rosiner æble og kanel til morgenmad og 2 kopper tynd kaffe med økomælk.

Vi har de sidste 2 år taget en omnimin hver morgen, har i flere omgange været udsat for et massivt angreb af forkølelse af flere familiemedlemmer uden at blive syge.

Vi spiser jo ikke så meget i vores alder, derfor tror vi bestemt at vores omnimin har styrket vores immunforsvar så meget at vi har undgået forkølelserne.

Vi er heller aldrig blevet vac. for influenza, prøver at undgå smittende personer.

Når jeg (konen på 74) ser på vores jævnaldrene, er der stor forskel på dem der får en god vitaminpille og dem som ikke gør.

Vi fungerer godt og vil tage vores omnimin så længe vi lever.

Tak for de gode nyheder som læses med stor interesse.

Mange hilsener og god weekend
A. Jørgensen.

Kære Alice

Det er en god ide at supplere kosten med en god vitamintablet, især hvis man ikke er sikker på, at kosten indeholder det hele.

Omnimin er en udmærket vitamintablet.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Hvad med selen?

Hej John,

I forbindelse med vægttab var jeg meget omhyggelig med at veje og taste alt ind jeg spiste på min profil i www.madital.dk – et gratis site. Man kan i detaljer analysere kosten vha. programmet.

Jeg lykkedes ikke at sammensætte min kost sådan, at jeg fik dækket mit dagsbehov af selen.

Har du nogen tip?

Med venlig hilsen
C.Holm

Hej Cathina

Her er listen over fødevarer med selen

For vegetarer/veganere er det klogt at inkludere paranødder (blot 50 gram nødder giver dagsdosis = nogle få paranødder sammen med den selen, der er i andre vegetabilske fødevarer er nok).

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft

International Agency for Research on Cancer (IARC), som er Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningscenter, har konkluderet, at natarbejde øger risikoen for brystkræft.

Skifteholdsarbejde, herunder arbejde sen aften, nat og tidlig morgen forstyrrer cellernes naturlige døgnrytme, hvilket giver uorden i den komplekse regulering af stofskiftet i kroppens celler. Og altså også de processer der beskytter os mod kræft.

Risikoen for brystkræft øges især, fordi natarbejde forstyrrer dannelsen af hormonet melatonin. Det beskytter kroppen og især kvinders bryster mod kræft.

Der dannes normalt mest melatonin ved to-tre tiden om natten, men får du lys om natten, falder mængden af melatonin.

Også andre kræftformer er blevet vurderet. Der er for eksempel mistanke til, at natarbejde også øger risikoen for prostatakræft, tyktarmskræft og livmoderkræft. IARC vurderer dog indtil videre, at dokumentationen for disse kræftformer er for usikker.

Dr. nyheder 31-10-2007

Cancer 31-10-2007


6) Lidt af hvert

Fedme giver børn livsstilssygdomme

En fjerdedel af de danske børn har så dårlig kondi, at de risikerer hjertesygdomme i deres ungdom.

En australsk undersøgelse viser, at overvægtige 8-årige børn har syv gange så stor risiko for at ophobe risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdomme, når de bliver 15, sammenlignet med normalvægtige 8-årige.

Politiken 29-10-2007

Børn bør sove længe for at minimere risikoen for fedme

Amerikanske forskere har opdaget, at en ekstra times nattesøvn for en 3. klasses elev, reducerer elevens risiko for at blive overvægtig i sjette klasse med hele 40 procent.

Berlingske 5-11-2007

Kosmetik og medicin kan give kræft

Over 200 produkter på det danske marked indeholder nanopartikler, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende.

Nanopartiklerne findes i en lang række produkter på det danske marked, blandt andet babyprodukter, kosmetik, lægemidler, tøj og hårde hvidevarer.

Derfor ønsker EU's ekspertkommité nu at undersøge nanopartiklerne grundigere.

Politiken 30-10-2007

Flere antioxidanter i økologiske fødevarer

Økologiske grøntsager indeholder langt flere antioxidanter end de konventionelt dyrkede, og det gør dem sundere. Også andre økologiske fødevarer er sundere end deres konventionelle varianter.

Berlingske 30-10-2007

Forskere skærer igennem: Økologi er sundere

Frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne. Også mineraler er blandt andet squash, spinat og kål bedre til at optage, når det ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.

Ingeniøren 30-10-2007

Forskere: Nå dine mål ved at styre dine drømme

Bliv i stand til at kontrollere dine drømme, og du kan bedre nå dine mål i vågen tilstand.

Bliver man i stand til at kontrollere sin drømme, mens man sover, bliver ens vågne timer meget bedre, mener forskerne.

Det drejer om at fokusere på det ønskede emne, lige før du falder i søvn.

Jyllands Posten 30-10-2007


“At vinde er kun halvdelen af det. At have det sjovt er den anden halvdel.”

-- Bum Phillips, American Football Coach


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.