Det er naturligvis vigtigt at få nok omega-3
fedtstoffer, som blandt andet findes i fisk, men der er mange og delte
meninger om, hvor meget omega-3, vi har brug for, og hvilke kilder, der
er sundest.
Det er ikke nødvendigvis særlig sundt at spise 200-300
gram fisk om ugen, som normalt anbefales, selv om det er sundere at vælge fisk frem for
kød.
Forskerne undersøgte forbindelsen mellem indtagelse af
fisk, omega-3 fedtsyrer og udviklingen af diabetes, blandt 195.204
kvinder og mænd. Efter 18 år havde 9.380 udviklet type 2 diabetes.
Efter forskerne havde justeret for andre faktorer, der
havde at gøre med kost, livsstil, vægt mv., opdagede de en lille øget
risiko for diabetes hos dem, der spiste mest fisk. De mennesker, der
spiste fisk 2-4 gange om ugen, havde 1,17 gange øget risiko for at få
diabetes, og de, der spiste fisk fem eller flere gange ugentlig, havde
1,22 gange større risiko for at udvikle diabetes – sammenlignet med de
deltagere, der spiste mindre mængder fisk.
Kilde: Frank B
Hu m.fl.
Long-chain omega-3 fatty acids, fish intake, and the risk of type 2
diabetes mellitus.
American Journal of Clinical Nutrition, 2009 90: 613-620. First
published online July 22, 2009; doi:10.3945/ajcn.2008.27424
Kommentar: En anden undersøgelse viser, at de tvetydige udmeldinger
om fisk i forbindelse med diabetes, kan hænge sammen med, at fisk
måske mindsker risikoen for diabetes, og skaldyr øger risikoen ...
Forskerne analyserede ugentlig indtagelse af fisk og
skaldyr hos 9.801 mænd og 12.183 kvinder. I løbet af 10 år fik 125 af
disse mænd og kvinder type 2 diabetes.
Det viste sig, at de deltagere, der rapporterede, at de
spiste hvide fede fisk en eller flere gange dagligt, havde 25 % mindre
risiko for at få diabetes, sammenlignet med deltagere, der spiste hvide
eller fede fisk færre gange.
Men helt uventet opdagede forskerne, at mænd og kvinder,
der spiste skaldyr — især rejer, krabber og muslinger — en eller flere
gange dagligt, havde 36 % øget risiko for at udvikle type 2 diabetes.
Forskere ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan, men
mener, at det måske har at gøre med tilberedelsesmetoder.
Kilde: Nita G.
Forouhi m.fl.
Association Between Type of Dietary Fish and Seafood Intake and the Risk
of Incident Type 2 Diabetes: The European Prospective Investigation of
Cancer (EPIC)-Norfolk cohort study
Diabetes Care October 2009 32:1857-1863; published ahead of print July
10, 2009, doi:10.2337/dc09-0116
Kommentar: Vi hører ofte, hvor vigtigt det er at spise fisk, blandt
andet fordi det er godt for hjertet, men en ny undersøgelse skaber
fornyet tvivl om, hvor godt fisk egentlig beskytter hjertet — i det
mindste, når det gælder hjerteanfald ...
Studier har vist, at fisk sandsynligvis mindsker
risikoen for at dø af en hjertesygdom. Men omega-3 har kun lille
indflydelse på blodtryk, kolesterol og opbygningen af plaque i hjertets
arterier (aflejring af fedt mv., også kaldet åreforkalkning) — som alt
sammen er vigtige risikofaktorer for hjerteanfald.
I et nyt studie blev 5.299 voksne, der var 55 år eller
ældre, udspurgt om deres kost og livsstil. I løbet af de næste 11 år
oplevede 669 af deltagerne et hjerteanfald. Det viste sig, at det stort
set ingen forebyggende virkning havde at spise fisk (ingen signifikant
effekt).
Men undersøgelsen viste dog, at de diabetikerpatienter,
som spiste mest fisk, havde 42 % mindre risiko for få hjerteanfald
sammenlignet med dem, der havde den laveste indtagelse.
Kilde: Dr. J.
Marianne Geleijnse m.fl.
Intake of very long chain n-3 fatty acids from fish and the incidence of
heart failure: the Rotterdam Study.
European Journal of Heart Failure 2009 11(10):922-928; doi:10.1093/eurjhf/hfp126
Kommentar: Selv om fisk (eller i hvert fald skaldyr) ser ud til at
øge risikoen for diabetes, er fisk åbenbart med til at beskytte
mennesker, der allerede har diabetes, imod hjerteanfald.
Undersøgelsen handler udelukkende om hjerteanfald, og
der findes mange andre former for hjertelidelser, og flere tidligere
undersøgelser har vist, at fisk sandsynligvis er med til at forebygge
andre hjerte-kar-sygdomme.
At ekstra Omega-3 nok er en god idé for en del mennesker
er tydelig fra flere undersøgelser. Blandt andet viste det sig for nylig, at
...
I et studie undersøgte forskerne igennem 12 år 1.837
personer med moderat til svær risiko for aldersrelateret central
blindhed i form af central atrofi eller maculadegeneration. Og i begge
tilfælde var forekomsten var 30 % lavere i den gruppe, der indtog mest
fiskeolie i forhold til den gruppe, der indtog mindst.
Kilde: John
Paul SanGiovanni, Elvira Agrón, A Dhananjayan Meleth, George F Reed,
Robert D Sperduto, Traci E Clemons and Emily Y Chew
Omega–3 Long-chain polyunsaturated fatty acid intake and 12-y incidence
of neovascular age-related macular degeneration and central geographic
atrophy: a prospective cohort study from the Age-Related Eye Disease
Study
The American Journal of Clinical Nutrition (October 7, 2009).
doi:10.3945/ajcn.2009.27594
De noget forskellige resultater, forskerne kommer frem
til, når de undersøger, hvordan det påvirker helbredet at spise fisk,
kan skyldes flere faktorer.
Den vigtigste faktor er nok, at fisk er mere eller
mindre forurenet (miljøgifte som kviksølv, dioxin og PCB), samtidig med,
at de indeholder nogle af de næringsstoffer, som en del mennesker får for
lidt af (selen, jod, omega-3, D-vitamin).
De fleste ernæringseksperter (men langt fra alle) mener,
at risikoen ved at spise fisk overgås af de positive effekter ved at spise fisk.
Det er også sandsynligt, at mennesker, der er
interesseret i sund kost og livsstil, spiser mere fisk, fordi de mener,
at fisk hører hjemme i en sund livsstil. De spiser nok også generelt
mere grønt og mindre kød. Det er uvist om der i tilstrækkeligt omfang er
taget højde for disse faktorer i alle undersøgelser om fisks eventuelle
gavnlige virkninger.
Fiskespisere opnår en bedre fedtsyresammensætning i
kosten — en bedre balance mellem omega-3 og omega-6 — sammenlignet med kødspisere og de mennesker, der inkluderer større mængder planteolie i
kosten.
Balancen mellem omega-3 og omega-6 rettes lettest op ved
at indtage mindre omega-6, frem for at indtage mere omega-3. Jeg mener,
at blot lidt omega-3 er nok for de fleste mennesker, såfremt de undgår
for meget mættet fedt og omega-6 i kosten. De vegetabilske kilder til
omega-3 er generelt de sundeste (nødder, frø, grønt, fuldkorn, bønner) —
også selv om omega-3 fra fisk udnyttes bedre end omega-3 fra
vegetabilske kilder.
Forskere gennemførte en systematisk gennemgang af
undersøgelser vedr. diabetes (en såkaldt meta analyse).
De gennemgik i alt 12 videnskabelige studier vedr. en
evt. sammenhæng mellem indtagelse af kød og risiko for diabetes.
Konklusionen var:
Generel høj indtagelse af kød (alle former) var
forbundet med 17 % øget risiko for diabetes.
Rødt kød (svinekød, kalvekød, lammekød og andet kød
fra firbenede dyr) var forbundet med 21 % øget risiko.
Forarbejdet kød (pølser, bacon, kødpålæg o.l.) var
forbundet med 41 % øget risiko for diabetes.
Kilde: Aune D,
Ursin G, Veierød MB.
Meat consumption and the risk of type 2 diabetes: a systematic review
and meta-analysis of cohort studies.
Diabetologia. November 2009;52:2277-2287.
En veganerkost er helt fri for kød, fisk, fjerkræ, æg og
mejeriprodukter. Både Dr. Barnard og flere andre læger har dokumenteret,
at en veltilrettelagt veganerkost i de fleste tilfælde kan helbrede
diabetes.
Her tre videoklip, hvor to læger forklarer, hvorfor
veganerkosten virker mod diabetes (på
engelsk).
Over halvdelen af de danske skoleklasser, der deltog i
et stort forsøg med måling af indeklima, har målt CO2-koncentrationer
over den anbefalede grænse, hvilket tyder på et dårligt indeklimaet, som
bl.a. kan gøre det sværere for børnene at koncentrere sig. (videnskab.dk
27-10-2009)
Kommentar: En simpel om end nok midlertidig løsning på
indeklimaproblemer i skolerne er, at lærerne sørger for at lufte godt ud
i fem minutter i alle frikvartererne. Det er under alle omstændigheder
vigtigt, at lærerne sørger for nok udluftning, hvis indeklimaet er
dårligt.
Vær opmærksom på dit barns indtag af koffeinholdige
drikke
Flere drikke som børn har adgang til indeholder koffein.
Nogle halvstore børn opsøger drikke med højt koffeinindhold for at få en
slags rus. Men koffein kan hos børn og unge give forbigående
adfærdsforandringer, fx forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst.
Desuden er koffein vanedannende.
(altomkost.dk
26-10-2009)
Depressive danskere får piller i stedet for terapi
Deprimerede danskere sendes på apoteket i stedet for til
psykologen. Sidste år gik hele 422.216 danskere på apoteket for at hente
antidepressiv medicin — en stigning på 77 procent på 10 år — men
medicinen behandler ikke årsagen til depressionens udbrud på samme måde
som psykoterapi.
Psykologbehandling bruges ikke i nær samme omfang. Endda
selv om der er god dokumentation for, at fx kognitiv terapi er væsentlig
mere effektiv end piller, og psykologbehandling har ingen bivirkninger,
som det ofte er tilfældet med medicinen. (politiken
31-10-2009)
”Skæbne er
ikke et spørgsmål om tilfældighed. Den er et spørgsmål om valg. Det er
ikke en ting at vente på, det er en ting at opnå.”
— William
Jennings Bryan
Gratis nyhedsbreve:
Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost,
livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>
Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>
Vigtige brugerbetingelser: Indholdet
på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må
på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De
må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser
eller fastlægge behandling.
Læs mere her.
