Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 45, 2010
- Bedst at undgå kolesterol i æg og andre fødevarer
- Er mælk værre end sit rygte? (1)
- Læser: Ren mejeripropaganda
|
|
|
Jeg tænker på
en helt som en, der forstår graden af ansvarlighed der kommer med
frihed.
— Bob Dylan
1) Bedst at undgå kolesterol i æg og andre fødevarer
Vi hører og læser af og til, at æg er sundt, at det er fint med
kolesterol i kosten og et højt kolesteroltal ikke betyder noget. Men
forskere advarer nu om, at indtagelse af æg ikke er så harmløst som
nogle rapporter hævder.
Beviser præsenteret i forskernes rapport viser, at den udbredte
opfattelse, at kolesterol i kosten ikke betyder ret meget er forkert.
En malplaceret fokus på fastende lipider tilslører tre centrale
spørgsmål. Kolesterol i kosten øger LDL-kolesterols udsættelse for
oxidering. (LDL-kolesterol bliver først skadeligt, når det oxideres),
giver mere fedt i blodet efter et måltid og forstærker de negative
virkninger af mættet fedt i kosten. Kolesterol i kosten, også fra
æggeblommer, er skadelig for arterierne.
Der er gode grunde til at begrænse indtagelsen af kolesterol i
kosten. Kolesterol bør begrænses til mindre end 200 mg per dag. En
enkelt stor æggeblomme indeholder cirka 275 mg kolesterol.
Kilde: Spence JD, Jenkins DJA, Davignon J.
Dietary cholesterol and egg yolks: not for patients at risk of vascular
disease.
The Canadian Journal of Cardiology. November 2010, Volume 26 Issue 9:
e336-e339
Rapporten som pdf-fil på engelsk her
2) Er mælk værre end sit rygte? (1)
Efter”mælkekrigen” (igen) brød ud for ikke så længe siden — vist mest
efter bogen ”Hvad er det
du drikker?” udkom — har vi kunnet læse mange argumenter både for og
imod mælk.
De positive artikler om mælk har blandt andet været: ”Mælk
er bedre end sit rygte” i Dagens Medicin, artiklen fra DTU
Fødevareinstituttet:
Intet godt alternativ til mælk, og Per Brændgaard skrev
i Ekstra Bladet, at det er en myte, at mælk gør dig syg, og det kan
være farligt at fjerne mælk fra børns kost. Han skriver dog også, at
børn fint kan klare sig uden mælk, blot de får nok energi, protein og
kalk. Han mener, at de fleste danskere sagtens kan tåle mælk, eftersom
vi har spist mælkeprodukter i lang, lang tid, og har udviklet enzymer,
der kan fordøje mælk. Han skriver videre, at forskningen tyder på, at et
højt forbrug af mælk både kan sænke og øge risikoen for kræft afhængig
af, hvilken kræftform man ser på. (Ekstra Bladet 20.5.2010)
Andre mener, at det er meget skadeligt at drikke mælk. Det gælder fx
Emil Bier, der har sendt følgende indlæg til nyhedsbrevet:
DTUs Fødevareinstitut: Ren mejeripropaganda
Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren
propaganda.
Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget?
af Emil Bier
DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig
propagandacentral for mejerierne:
Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores
største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca. 8 x større
dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande
med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl
1 39 - 44).
At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man
skal have 2 - 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 -
1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder
mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion
(side 70).
I en rapport benævnt "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af
mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010" af DTUs fødevareinstitut og
gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og
referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et
rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel.
Man har simpelthen glemt, udeladt og forvrænget de fleste resultater, så
de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet -
hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af
rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige
at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen
(24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).
Fødevareinstituttet siger at ost er sundt - det er ukorrekt
I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en
integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man
skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for
utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en
ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein
herunder mælke- og kødprodukter. Man opfatter mælkeprotein som et godt
næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende
fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt - omtaler
rapporten det fx således: "Men mælk og ost er også væsentlige
bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer" (konklusionen side 69).
Selvmodsigende rapport om knogleskørhed
Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og
fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et i
øvrigt lavt indtag af transfedtsyrer - samtidig med at man i tabellen
skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle
transfedtsyrer man indtager med kosten! (Side 12). Man glemmer at der er
en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og
dødelighed. Således har DK ca. 23 x højere risiko for
brystkræftdødelighed end El Salvador ("The China Study", side 85). Og da
mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave
at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også
proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende
fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i
blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager
taber man ca. 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk
protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK
har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al
den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod
knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed -
har højst PRAL værdi - en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen
har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og
mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk - mod
knogleskørhed! Man nævner ikke med et ord at mættet fedt er den største
faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og
hjertesygdomme og ca. 80 andre sygdomme se "No milk" på nettet. Hvis man
indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.
En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt
indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter
risikoen for hjertesygdomme. (Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 -
57).
Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter
En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for
Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
- at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk,
mælkeprodukter og animalsk protein
- at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
- at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af
mælk og mejeriprodukter
- at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
(Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S - 42S)
Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet
bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet
myter - kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de
skal beskrive deres version af virkeligheden.'
Fødevareinstituttes usandheder:
1.
Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne
kræfttype ved indtag af mejeriprodukter, men det er ikke korrekt der er
op til ca. 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af
mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).
2.
Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en
nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca. 8 gange større
risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af
endetarmskræft. (Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).
3.
Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning
fremgår det af fødevareinstituttets "information at risikoen for
metabolisk syndrom er ca. 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter - altså en
lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko
ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 - 83).
4.
Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem
mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en
ca. 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner
(Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan). (Int. J
Cardiology, 33, 1991, 191 - 198.)
5.
Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. "Ingen
fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH
godt kan variere lokalt i fæces og urin". Men der er en direkte
sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og
frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200
gange lavere risiko for frakturer - knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50,
14 - 18).) Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer
der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) - men man
mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse
anbefales der at man indtager mindre kød, ost, mælk, æg, fisk, brød og
spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk - det beskytter
skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet
(PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr.
2008, Mar, 11 (3) 300 - 6). Desuden skriver man at "et lavt indtag af
mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer", men
fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer -
ost - har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver
maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver
baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til
animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for
hoftebrud (Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet
surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal
of Clinical Nutrition, 1995; 61 (4) ).
6.
Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og
sklerose: "man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose", mens
der er beskrevet en større risiko for sklerose ved højt indtag af komælk.
(Neuroepidemiology,1992, 304 - 12) eller ("the China Study" side 197).
7.
Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risiko for diabetes, men
glemmer at Finland har ca. 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan
idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at
følges ad jo mere mælk jo mere diabetes (Hvad er det du drikker? 2010,
side 51).
8.
I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk
skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande
er ca. 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker
lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)
9.
Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009,
631 -639)
Sammenfattende kan man konkludere at fødevareinstituttet har
filtreret næsten alle negative referencer om mejeriprodukter væk. Man
taler ikke om PRAL, men afviser - i en faktabox - at animalske proteiner
giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle
tilfælde og glemmer, underdriver og selekterer så det passer ind i
mejerisektorens krav - en sektor der nok bidrager væsentligt til
instituttets økonomi.
Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med
indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779). Således er
dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og
mælkeindtaget er da også betydeligt lavere i Frankrig - man glemmer at
virkeligheden ikke skabes ude på et fødevarebetalt institut.
Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk
(konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og
kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at
Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ
Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 - 803) og man har ikke
identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld
af.
Man glemmer hovedbudskabet: at mættet fedt øger dødeligheden
væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med et ord. Men man
fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man
glemmer blødgørere, dioxin, mættet fedt, østrogener, transfedtsyrer,
allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx "No
Milk" hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca. 98
% af alle fedtopløselige giftstoffer som dioxin, blødgørere mv. ved at
spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter.
Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for
mælkeindustriens propagandavogn - den med en halv liter mælk om dagen
kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj
risiko for knoglebrud - men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med
at mælk er sundt og hvem vil det?
Emil Bier
[email protected]
Kommentar:
Hvad mener du?
Er den daglige mælk sund og vigtig, som blandt andet Fødevarestyrelsen
og DTU påstår?
Mon det er helt så slemt, som Emil Bier her skriver?
Hvad kan
blive tilføjet til lykken hos en person, som er sund, fri for gæld og
har en ren samvittighed?
— Adam Smith
