Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 45, 2012
- Din reaktion på stress påvirker dit helbred
|
|
|
Hvis du
bliver ven med dig selv, er du aldrig alene.
— Maxwell
Maltz
Din reaktion på stress påvirker dit helbred
I modsætning til den gængse opfattelse, behøver stressende
udfordringer i livet ikke nødvendigvis at gå ud over helbredet.
Det er mest, hvordan du reagerer på stressfaktorer, der afgør, om du
senere vil lide under konsekvenserne af stress.
I et nyt studie undersøgte forskerne forholdet mellem stressende
begivenheder i dagligdagen, folks reaktioner på disse begivenheder samt
deres sundhed og velvære 10 år senere.
Forskerne udspurgte 2.000 personer hver dag otte dage i træk om,
hvordan de brugte tiden, hvad der skete i deres liv, deres humør,
fysiske symptomer, stressende begivenheder mv.
De indsamlede også spytprøver fra de 2.000 personer fire gange i
løbet af de otte dage, hvor de kunne se indholdet af stresshormonet
kortisol. Derefter blev de indsamlede oplysninger knyttet sammen med en
anden større undersøgelse, der viste noget om deltagernes
helbredstilstand, personligheder og sociale netværk.
Forskerholdet fandt, at personer, der bliver forstyrret af daglige
stressfaktorer og blev ved med at dvæle ved dem efter, de var overstået,
var mere tilbøjelige til at lide af kroniske helbredsproblemer.
Kilde: Jennifer R. Piazza, David M. Almeida m.fl. Annals of
Behavioral Medicine. October 2012. Affective Reactivity to Daily
Stressors and Long-Term Risk of Reporting a Chronic Physical Health
Condition.
Abstract.
Selv om stress kan være et symptom på, at en person har det hårdt,
kan den også blot betyde, at personen er involveret i mange aktiviteter
og oplever meget.
Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at fjerne stressfaktorer —
hvilket jo heller ikke altid er muligt — men især at lære, hvordan vi
bedst tackler stress.
Formålet med stress
Stress påvirker os fysisk og psykisk. Når vi oplever (føler), at der
er fare på færde, gennemgår kroppen en opbygning af indre spænding, der
blandt andet er kendetegnet ved øget puls, øget blodtryk og
muskelspændinger. Kroppen er kampklar og anspændt. Disse ændringer sker,
så vi er klar til en hurtig og kraftig indsats.
En gang i fortiden hjalp disse kropslige ændringer os til bedre at
kunne klare farlige situationer. De gjorde os bedre til enten af kæmpe
eller flygte.
Men i mange af vore dages stresssituationer behøver du ikke
nødvendigvis en kampklar krop. Hvis du fx har for meget at se til på
kontoret, konflikter derhjemme eller hvis du er frustreret over
problemer med computeren, hjælper det sjældent, at kroppen er anspændt
og kampklar.
Kroppens stressrespons er uhensigtsmæssig, hvis den ikke hjælper dig
med at løse opgaven bedre eller hurtigere. Hvorimod stress er en god
ting, når den tjener et formål — når den er hensigtsmæssig i den
pågældende situation.
Når en stresstilstand er langvarig eller forekommer for ofte, kan den
forstyrre kroppen så meget, at sygdom opstår. Ja, mange sygdomme kan
faktisk spores tilbage til en forudgående langvarig periode med stress
og usund livsstil.
Følelser, der stresser
Der findes et utal af undersøgelser, der dokumenterer en tæt
forbindelse mellem følelser og helbred. Mennesker, der føler sig
ensomme, deprimerede og isolerede, har fx langt højere risiko for at
blive syge eller dø for tidligt, end dem, der har en stærk fornemmelse
af samhørighed eller fællesskab.
Indre konflikter, dårlig samvittighed, selvbebrejdelser, at dvæle ved
tidligere traumatiske oplevelser, frygt — i korthed alle vedvarende
spændinger, frustrationer og negative følelser — kan være kilder til en
eller anden grad af langvarig, nedbrydende stress, som dræner dig for
energi og livsmod.
Bitterhed, fjendtlighed, had eller ønske om hævn hører til de mest
skadelige former for følelsesmæssig eller mental stress. Når vore
handlinger går ud over andre, kan vi ende op med både at skade andre og
os selv. Hvorimod gode gerninger, tilgivelse, næstekærlighed og
tolerance ikke kun er godt for verden omkring dig, men faktisk også
gavner dig selv og dit helbred.
Årsager til stress
Det er ikke altid, at årsagen til en stresstilstand erkendes, og vi
kan ikke altid regne med, at årsagen til stress er den, vi tror, den er.
Ubetalte regninger, personlige konflikter, hemmeligheder over for
ægtefællen, brudte løfter, dårlig samvittighed, uoverensstemmelser på
jobbet og meget andet er ofte vigtigere stressfaktorer end at have for
meget at se til.
Nogle mennesker oplever virkningen af stress, uden de helt ved
hvorfor. De går rundt med en underlig følelse af frustration, som de har
svært ved at definere. For disse mennesker kan blot det at finde kilden
til stresstilstanden være en befrielse.
Du kan spore kilderne til din stresstilstand ved at finde de områder
af dit liv, du føler er ude af kontrol, som du ikke har styr på, som
hele tiden giver dig problemer, som frustrerer dig, som du føler tærer
på dit livsmod.
Det er ikke nødvendigvis stressende i sig selv at blive stillet over
for høje krav og have meget at se til. Følelsen af stress kommer først,
når du føler, at du ikke kan klare situationen — når du føler, at
situationen er for meget ude af kontrol — når du bliver nødt til at
blive, selv om du hellere vil løbe væk.
Hvad du kan gøre
Stress kommer ikke kun fra, hvad der sker i dit liv, men også og især
fra, hvordan du reagerer på de ting, der sker i dit liv og verden
omkring dig. Du kan lære at reagere på måder, der mindsker de negative
virkninger af stress, og du kan lære hurtigere at komme i balance igen
efter en situation eller periode med voldsom stress.
Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på stress — eller
enhver ændring i livet. Hvad der virker truende på en person, ser en
anden måske kun som en mindre udfordring. En uretfærdighed, som en
person hurtigt glemmer, får måske en anden til at surmule eller gå helt
ned med flaget i længere tid.
Det kan være individuelt, hvad der virker bedst, men nok motion og
gode naturoplevelser får næsten alle til at falde til ro i både krop og
sind. Uanset, hvad du ellers gør for at mindske stress i dit liv, er det
derfor en god idé også at inkludere motion i naturen — evt. blot gåture.
Motion mod stress
Motion har en positiv virkning overfor stress, men ved alvorlig
kronisk stress, bør du sandsynligvis undgå hård motion, og i stedet tage
den med ro, indtil du har det bedre, og blot udføre mild motion som let
havearbejde, gåture i naturen o.l. Men, medmindre du er kørt helt i sænk
af stress, vil godt med motion både mindske de skadelige virkninger af
nuværende stress og gøre dig mere modstandsdygtig overfor fremtidig
stress.
Sov godt
Søvnbesvær og søvnmangel kan både være en årsag til stress og et
symptom på stress. Men lider du af søvnproblemer, bør du tage det
alvorligt, uanset om de skyldes stress eller ej. Læs bogen Søvnproblemer
— er der en naturlig løsning? og gennemfør de trin, der er beskrevet i
bogen.
Stress af i naturen
Vores moderne liv og måde at arbejde på — med en strid strøm af
indtryk og ting, der skal klares eller tages stilling til — eller som vi
føler, vi skal tage os af og klare, stresser og trætter hjernen, og
giver en form for mental træthed.
Hjernen er i langt højere grad bygget til at bearbejde de mange
sanseindtryk i naturen, frem for indtrykkene i vores moderne hektiske
verden, og det giver fred i sindet, når du opholder dig i naturen og er
opmærksom.
Prøv at gå en tur i naturen, samtidig med, at du giver slip på stress
og bekymringer. Se dig omkring, vær blot til stede i nuet. Få en
fornemmelse af, at du har tid nok, uden der er pligter, formål eller
arbejde i dine tanker. Det er ikke nødvendigvis let, men det kan læres.
Lad tankerne falde til ro.
Tid til stilhed hver dag
Hvis du er vant til at være "på" det meste af tiden, og du måske hele
tiden er en lille smule stresset, kan det virke underligt tomt eller
kedeligt, når der pludselig ikke længere er noget til at stimulere eller
underholde opmærksomheden. Men vi bliver så bombarderet med
informationer hele tiden, at hjernen ofte har brug for og gavn af
stilhed ind imellem uden en konstant strøm af påvirkninger, du hele
tiden skal tage stilling til.
Giv dig selv en eller flere perioder i løbet af dagen, hvor du
slapper af og lader tiden stå stille, hvor du får mere kontakt med dig
selv.
Hvis du har meget travlt og alt for meget at se til, så sæt alligevel
blot ti minutter af til ingenting et par gange dagligt. Det skal være en
lille pause uden forstyrrelser og påvirkninger udefra — en tid
reserveret til afslapning og stilhed. Du vil snart opleve, at disse
uforpligtende pauser, hvor du får helt ro på, giver øget velbefindende,
overblik og fornyet overskud.
Du behøver ikke nødvendigvis at meditere, når du sidder stille og
slapper af, men du kan lære noget fra at forstå principperne for
meditation og indføre dem i dit liv — uanset om du kalder det meditation
eller ej.
Læs evt. om meditation i artiklen:
Meditation — hvor
svært kan det være?
Hvis du
korrigerer sindet vil resten af dit liv falde på plads.
— Lao Tzu
