Halsbrand og sure opstød -- hvad du kan gøre

Mavesyren tjener vigtige formål. Den nedbryder blandt andet maden og dræber bakterier. Heldigvis er din mavesæk bygget til let at kunne klare mavesyren, men det kan spiserøret ikke, så hvis mavesyren bliver presset den forkerte vej (reflux), giver det symptomer i form af fx smertende, brændende eller svidende fornemmelse eller smerte i mellemgulv, bag brystbenet og eventuelt op i svælget.

Rigtig mange mennesker lider af halsbrand og sure opstød, som kan skyldes for meget mavesyre, men der kan være andre årsager. Nogle får opstød helt op i svælg og mund.

Sure opstød og halsbrand kan være endog meget ubehagelig, og det er forståeligt, at mange tager medicin for at slippe for problemet.

Vi har et enormt forbrug af syreneutraliserende medicin i Danmark, uden at brugerne er klar over, at medicinen er forbundet med en betydelig risiko for alvorlige bivirkninger ved langvarig brug.

En undersøgelse fra november 2017 har netop vist, at langvarig brug af den mest anvendte type medicin mod sure opstød og halsbrand, kan øge risikoen for mavekræft med næsten 250 %. Medicinen indeholder såkaldte protonpumpehæmmere (PPI'er), som undertrykker syreproduktionen i maven. Disse præparater hører til blandt de mest solgte stoffer i verden.

En anden undersøgelse fra juni 2017 viste, at medicinen er forbundet med øget forekomst af dødsfald.
Det nævnes om undersøgelsen, at protonpumpehæmmere (PPI'er) mod halsbrand har været forbundet med en lang række sundhedsproblemer, herunder alvorlig nyreskade, knoglebrud og demens. Denne undersøgelse kunne også konkludere en 25 % øget risiko for død. Forskerne beregnede, at for hver 500 mennesker, der tager PPI'er i et år, er der en ekstra død, der ikke ellers ville være sket.

Hvis du har fået syreneutralisende medicin (eller stadig tager det) er det sandsynligvis i form af protonpumpehæmmere (PPI), da den anvendes som 1. valg ved de fleste mavesyrerelaterede lidelser.

Problemet er et stigende forbrug af PPI og, at vi ofte bruger høje doser dagligt i længere tid.

Medicinen kaldes også for syrepumpehæmmere, og virker ved at blokere de syreproducerende celler i mavesækken. Disse celler bliver derved ude af stand til at pumpe mavesyre ind i mavesækken.

Ikke mange bemærker umiddelbart bivirkninger. Men bivirkningerne kan være lige fra ubetydelige til endda meget alvorlige, og der er god grund til at finde en anden løsning end medicin, når det er muligt. Det er næsten altid muligt!

En undersøgelse fra oktober 2017 har vist, at en plantebaseret kost kan være lige så effektiv som den risikofyldte medicin. Det blev konstateret, at hos patienter, der fik medicin mod sure opstød og halsbrand, oplevede 54% en signifikant forbedring. Hos patienter, som i stedet for medicin gik over til en plantebaseret kost, oplevede 63% en signifikant forbedring. Det gennemsnitlige fald i appetitten var 27% i lægemiddelgruppen og 40% i gruppen, der ændrede kostvaner.

Det er vigtigt at tage medicin, når der ikke er andre udveje eller, når det er den bedste løsning. Men alt for mange tager medicin, fordi de ikke bliver fortalt, hvad de selv kan gøre for at komme problemet til livs.

Der findes mange tips og forslag til, hvad du kan gøre for at mindske eller helt fjerne tendensen til reflux.
Lad os gennemgå de mest almindelige og de vigtigste.

Hvad du kan gøre:

• Vælg først og fremmest en kost, som helt eller hovedsageligt består af vegetabilske fødevarer. En plantebaseret kost har mange gavnlige virkninger, og vil i de fleste tilfælde gøre medicin mod sure opstød unødvendig.
• Overvægt. Er du overvægtig, vil du sandsynligvis have gavn af at tabe dig. For meget fedt i bughulen kan presse mavesækken sammen, så der opstår et forhøjet tryk inde i mavesækken. Maveindhold vil derfor have tendens til at blive presset op i spiserøret. Vægttab mindsker tilbøjeligheden til mavesyre-reflux.
• Kaffe. Prøv eventuelt at begrænse dit kaffeforbrug .
• Undgå for megen alkohol.
• Tobaksrygning får spiserørets lukkemuskel til at slappe af, så mavesyren nemmere løber den forkerte vej. Derfor vil rygestop mindske risikoen for mavesyre-refluks.
• Hvis du har natlige symptomer, kan du eventuelt:
  • bruge en ekstra hovedpude på en måde så hele overkroppen hæves
  • lægge et par bøger, mursten eller lignende under hovedendens sengeben. Ideen er, at mavesyren løber nedad og ikke op i halsen.
  • drikke et glas vand for at neutralisere eller fortynde mavesyren, hvis du vågner om natten.
• Undgå at spise de sidste timer før sengetid. Spis kun et lille aftensmåltid. Hvis du er sulten om aftenen kan du evt. spise en lille portion grøn salat e.l.
• Spis langsomt og tyg maden grundigt.
• Hold dig til mindre måltider. Mindre måltider forhindrer, at trykket i maven stiger for meget. Stop med at spise, før du er helt mæt (selv om du ikke føler sig helt mæt, kommer mætheden et kvarters tid efter måltidet). Væn dig til at spise dig 80% mæt til måltiderne. Risikoen for sure opstød stiger, jo mere mavesækken er udspilet af mad.
• Undgå for meget fed mad. Vælg en fedtfattig eller forholdsvis fedtfattig kost. Risikoen for sure opstød øges efter store og især store og fede måltider, hvor maden er længe i mavesækken, før den passerer videre til tarmen.
• Fødevarer som chokolade, peppermynte, kaffe og alkohol hæmmer lukkemusklens funktion. Prøv at begrænse eller undgå dem.
• Undgå stærkt krydret mad. Undgå stærke krydderier.
• Undgå røget, grillet eller meget saltet mad.
• Undgå forarbejdet kød.
• Løg. Undgå eller begræns alle former for løg. Kogte, ristede eller lynstegte løg tåles som regel bedre end de rå.
• Undgå forstoppelse, eller behov for at presse for meget på toilettet. Det klarer du bedst ved at spise fiberrige og væskerige fødevarer (især godt med frugt og grønt), drikke nok væske og dyrke motion. Ved forstoppelse er der øget tendens til mavesyre-reflux.
• Lad være med at ligge ned, lige efter du har spist. Gå evt. en lille rolig tur i stedet.
• Sov på venstre side. Mavesækken har et depot til mavesyre i venstre side, hvor den samler sig, i stedet for at løbe op i spiserøret.
• Undgå stramtsiddende tøj omkring maven.
• Gå ned i knæ i stedet for at bukke dig.
• Undgå at løfte tunge ting.
• Tager du medicin, kan den måske være en medvirkende årsag til problemet. Gennemgå din medicin med lægen, og få vurderet, om det kan være en fordel af skifte til andre præparater eller trappe ned.