Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 46, 2007
-
Ti gode råd om at forebygge kræft
-
Mail: Kolesteroltal
-
Mail: For meget olie?
-
Lidt af hvert
Kære læser
I denne uge åbnede vi langt om længe hjemmesiden
slankeklub.dk.
Hvis du er interesseret i at blive medlem af
slankeklubben kan du benytte dig af vores åbningstilbud.
Læs mere på
www.slankeklub.dk
I forbindelse med oversættelsen af ekstramaterialet til
filmen ”Verden på hovedet” (se senere i nyhedsbrevet) er der læsere, der
har spurgt om de også kan modtage ekstra materialet, hvis de tidligere
har købt filmen hos os.
Ja, naturligvis :-)
Har du tidligere har købt dvd’en her, sender du blot en
mail, og jeg sender det oversatte ekstramateriale til dig vedhæftet en
e-mail.
Har du endnu ikke set filmen, kan du
læse mere om den her.
Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller
kommentarer til nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
”Folk siger
ofte at motivationen ikke varer ved. Tja ... det gør et bad heller ikke
-- det er derfor vi anbefaler det dagligt.”
-- Zig Ziglar,
forfatter
Verden på hovedet!
Ekstramaterialer til filmen What the Bleep do we (k)now?! /
Verden på hovedet er nu også oversat til dansk!
Normalt er ekstramaterialer til en film – altså
interviews med skuespillere, filmproducenter mv. – ikke oversat på en
dvd.
Det er derfor heller ikke tilfældet med filmen ”What the
Bleep do we (k)now!? / Verden på hovedet.
Men netop med denne film er der mange, der gerne vil
forstå hvad skuespillere og filmproducenter siger i de ca. 45 min
ekstramaterialer, der findes på dvd’en efter selve filmen.
Vi har derfor fået dette ekstramateriale oversat til
dansk!
Du kan dog ikke se disse ekstra oversættelser som
undertekster på selve filmen. Men du kan
få dem tilsendt gratis via
e-mail (som en vedhæftet pdf-fil, når du køber filmen på
Helseonline.dk.
Selve filmen er naturligvis med danske undertekster.
Køb film og
filen med ekstra materialer oversat til dansk her >>
Undgå kød og hold vægten er to vigtige punkter i en
omfattende rapport om, hvordan vi kan undgå kræft.
Kød og overvægt øger risiko for kræft, og eftersom
danskerne hører til blandt verdens mest kødspisende folk, er det en
væsentlig grund til, at alt for mange danskere får kræft.
En ny omfattende undersøgelse fra World Cancer Research
Fund, er beskrevet i en lang rapport på baggrund af flere end 7.000
studier, der blev udvalgt som de bedste blandt i alt næsten en halv
million studier siden 1960’erne.
Rapporten 'Food, Nutrition, Physical Activity, and the
Prevention of Cancer' er blevet til efter flere hundrede forskeres
arbejde gennem fire år.
I alt anslår rapporten at hvert tredje kræfttilfælde
skyldes livsstil og dermed kunne undgås.
Her er kort beskrivelse af rapportens konklusioner:
Overvægt
Overvægt øger risikoen for en række kræftsygdomme --
bl.a. bryst- og tarmkræft samt kræft i bugspytkirtlen. Det gælder også
ved lettere overvægt. Faktisk er det bedst at holde sin vægt i den lave
ende af den anbefalede.
Risikoen stiger med vægten. Hold dig derfor inden for
normalvægten og så slank som muligt - uden dog at blive undervægtig.
Undgå vægtstigninger og at udvide dit taljemål
Et BMI-tal mellem 18,5 og 25 betyder, at du er
normalvægtig, men WCRF-rapporten anbefaler, at du bestræber sig på at
komme så tæt på 18,5 som muligt.
Body Mass Index (BMI), der er en (ikke særlig præcis)
metode til at beregne om du er overvægtig.
Læs evt.
mere om BMI her.
Ifølge forskerne har kropsfedt større betydning for om
man udvikler kræft end hidtil antaget.
Forskerne mener, at der er flere grunde til at der er en
forbindelse mellem kropsfedt og kræft. En af grundene er sammenhængen
mellem for meget fedt og kroppens hormonbalance.
Fedtceller frigiver hormoner som østrogen, der øger
risikoen for brystkræft, og fedt på maven påvirker kroppen til at
fremstille flere væksthormoner, der kan øge risikoen for kræft.
Rapporten understreger, at overvægt er en af de
væsentligste risikofaktorer. Det gælder både for kræft i tyktarm, bryst,
livmoder, nyrer, spiserør og bugspytkirtlen.
Motion
Rapporten anbefaler mindst 30 min moderat fysisk
aktivitet dagligt og gerne mere.
Forsøg gradvist at komme op på at være fysisk aktiv i en
times tid hver dag.
Undgå mad der feder
Undgå så vidt muligt fødevarer, der feder - fx junkfood
og sukkerholdige drikkevarer.
Mest planteføde
Lad størstedelen af din kost bestå af fødevarer fra
planteriget. Spis mindst 400 gr. frugt og grønt om dagen. Selv om
betydningen af frugt og grønt i sig selv er mindre overbevisende end
hidtil antaget, når det gælder kræft, holder forskerne fast i, at
anbefale mere frugt og grønt, fordi det kan erstatte kød, og fordi meget
frugt og grønt forebygger en række andre sygdomme.
Mindre kød
Undgå eller begræns indtagelsen af kød.
Med kød menes især rødt kød – altså kød fra firbenede
dyr som ko, gris, lam og ged.
Undgå forarbejdet kød (røgede eller saltede) som skinke,
bacon, salami og pølser.
Skift kødet ud med mere planteføde.
Rødt og forarbejdet kød øger risikoen for tarmkræft, som
er en af de hyppigste kræftsygdomme.
Skurken i kødet er sandsynligvis især de mættede
fedtsyrer, som kød fra køer og svin indeholder. Kyllingekød og fisk er
med sine flerumættede fedtsyrer sundere set i forhold til risikoen for
kræft. Men alle typer kød kan danne kræftfremkaldende stoffer ved
tilberedningen.
Steg ikke kød for hårdt og for længe.
Alkohol
Undgå alkohol, men hvis du absolut skal drikke, så hold
dig til højst to genstande om dagen, hvis du er mand og en genstand hvis
du er kvinde. (En genstand defineres i rapporten som fx ca. 250 ml øl
eller et lille glas vin).
Salt
Begræns mængden af salt.
Kosttilskud
Brug ikke kosttilskud til at forebygge kræft.
Stræb efter at få alle næringsstoffer fra kosten alene.
Høje doser beta-karoten øger risikoen for kræft blandt
rygere. Omvendt er fx calcium sandsynligvis med til at beskytte mod
kræft i tyk- og endetarm, og selen i høje doser beskytter sandsynligvis
mod prostatakræft.
Der er altså dokumentation for at høje doser af enkelte
næringsstoffer både kan fremme og forebygge kræft. Der er samtidig så
stor usikkerhed – mangel på viden – om mulige bivirkninger fra især høje
doser næringsstoffer som kosttilskud, at forskerne generelt set ikke
anbefaler kosttilskud.
Det er bedre at øge indtagelsen af udvalgte fødevarer,
hvis der er øget behov for bestemte næringsstoffer.
Forskerne konkluderer at den bedste kilde til
næringsstoffer ikke er kosttilskud men føde- og evt. drikkevarer.
Panelet af forskere anerkender, at der kan være
situationer, hvor kosttilskud er tilrådelige, men kosttilskud kan altså
ikke anbefales med henblik på forebyggelse af kræft.
Amning
Rapporten anbefaler, at mødre ammer deres barn i de
første seks måneder, efterfulgt af en kombination af amning og anden
passende føde til babyer.
Ud over de gavnlige virkninger amning har på barnets
sundhed beskytter amning nemlig både moderen mod brystkræft og
forebygger overvægt hos barnet.
Kræftpatienter
Kræftpatienter bør følge samme anbefalinger for kost,
vægt og fysisk aktivitet, som beskrevet ovenfor, hvis ikke andet er
blevet anbefalet
Du kan
finde WCRF rapporten her.
Kommentar
Rapporten anslår at hver 3. kræfttilfælde skyldes
livsstil. Lægges tobak til bliver det ifølge Hans Storm fra Kræftens
bekæmpelse til ca. halvdelen af alle kræfttilfælde. Læs om
rapporten på cancer.dk
Hvis vi også undgår andre kendte risikofaktorer som
forurenet luft, (fx meget dårligt indeklima, radon i boligerne),
natarbejde mv., kommer vi givetvis endnu længere ned.
Med andre ord kan vi givetvis mere end halvere risikoen
for kræft ved at tage forholdsvis enkel forholdsregler.
Læs
mere om sund kost og livsstil her.
Læs evt.
bogen The China
Study, hvis du kan læse engelsk. Bogen gennemgår grundigt hvilken
rolle animalske fødevarer kan spille i forbindelse med kræft og en række
andre sygdomme.
Hej John.
Jeg har fået konstateret for højt kolesteroltal. Jeg
passer i forvejen på med at spise animalsk fedtstof, er ikke overvægtig
og motionerer mindst 1 time om dagen. Jeg vil meget nødigt tage medicin,
der indeholder statiner, jeg har hørt så meget negativt om det. Kan du
anbefale et alternativ indenfor naturmedicin?
Venlig hilsen
Marianne
Hej Marianne
I de fleste tilfælde er den bedste kur mod højt
kolesteroltal en sund og varieret, fedtfattig, veganerkost!
Den kan endog være MEGET effektiv og i løbet af kort tid.
Mere om
sund kost her.
Mere om kolesterol og hjerte-kredsløbssygdomme
i denne bog
(som desværre kun er på engelsk, men kan du læse engelsk kan jeg varmt
anbefale, at du læser den)
Med venlig hilsen
John Buhl
Kære John
Jeg er blevet anbefalet at tage 2 spsk. The Power of
Plants: Livets Olie hver dag af hensyn til ledsmerter.
I min verden overskrider jeg alle anbefalinger omkring
daglig indtag af kalorier og fedt.
Selv om jeg er meget bevidst om fedtindholdet i min mad
(jeg er vegetar og indtager så lidt æg og mejeriprodukter som muligt)
føler jeg at 2 spsk. Livets Olie overskrider alle grænser.
"Kloge mennesker" siger, at Livets Olie ikke sætter sig.
"Kroppen tager det den har brug for og kasserer resten". Lidt svært at
forstå. Jeg er 20 kg for tung og er ikke helt glad for at indtage denne
ekstra olie.
Hvad mener du om den sag?
Glæder mig til at høre fra dig.
:-) eva
Kære Eva
Der kan være sjældne og individuelle grunde til at tage
olie i en kortere periode, men ellers fraråder jeg olier i kosten.
Vi har brug for fedt/olie, men meget lidt. Og den bedste
kilde til de vigtige fedtsyrer er kosten (grønne grøntsager og især
nødder og frø), og ikke rene olier.
Ideen med at anbefale dig olien er nok/måske omega-3
fedtsyrers evne til at dæmpe betændelsestilstande. Problemet er blot, at
lindringen er kortvarig, hvis olien da ellers hjælper. Når du holder op
med olien igen vender problemet sandsynligvis tilbage.
Der er måske en fornuftig grund til anbefalingen, men
det må du spørge din forhandler/behandler om. Jeg synes nemlig også, at
det er lidt svært at forstå :-)
Eftersom du vejer 20 kg for meget er der givetvis flere
ting i din kost, du kan gøre bedre. Og du tager let på af olie/fedt,
uanset hvor den kommer fra.
Med venlig hilsen
John Buhl
Bag bedre fuldkornsbrød
Fuldkornprodukterne har været fremhævet for deres
sundhedsfremmende evne i forbindelse med hjertekarsygdomme, type 2
diabetes og nogle former for kræft.
Her lidt om, hvordan du bager sundt brød.
Altomkost 5-11-2007
Lidt frugt og grønt har også ret
Fødevareinstituttet DTU har netop færdiggjort en
opdatering af videngrundlaget for anbefalingen om at spise 600 gram
frugt og grønt om dagen. Den bekræfter tidligere rapporters konklusioner
om, at frugt og grønt forebygger hjerte-kar-sygdomme, kræft, fedme og
diabetes. Den viser samtidig, at frugt og grønt måske også forebygger
grå stær, demens, galdesten og astma.
Selv om man ikke kan følge anbefalingen om 600 gram om
dagen helt, er der dog helbredsmæssige gevinster ved at spise blot lidt
mere frugt og grønt hver dag.
Folkesundhed.dk 30-10-2007
Læs et resume af hele rapporten her
“Mennesker
med klare nedskrevne mål når langt mere på kortere tid, end mennesker
uden klare nedskrevne mål nogensinde kan forestille sig.”
-- Brian
Tracy, forfatter