Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 46, 2010
- Vegetabilske fødevarer og vegetabilsk fedtstoffer forbedrer
kolesteroltallet
- Er mælk værre end sit rygte? (2)
- Mail: Mælk og blodtyper?
- Mail: Ingen mælk ingen forstoppelse
|
|
|
Livet er 10 %
hvad du gør det til, og 90 % hvordan du tager det.
— Irving
Berlin
1) Vegetabilske fødevarer og vegetabilsk fedtstoffer
forbedrer kolesteroltallet
Enkeltumættet fedt, der findes i vegetabilske olier,
nødder og avocado kan være med til at øge mængden af det "gode"
kolesterol i blodet, når disse vegetabilske fedtstoffer tilsættes en
kost, der sænker det "dårlige" LDL-kolesterol.
Forskerne undersøgte virkningen af at tilføje
enkeltumættet fedt til en fiberrig vegetarkost, der tidligere havde vist
sig at sænke LDL kolesterol hos voksne med for højt kolesteroltal.
24 patienter med højt kolesteroltal var i en måned på en
standard diæt med lavt indhold af mættet fedt for at sænke
kolesteroltallet.
Deltagerne tilbragte derefter en måned på vegetarisk
kost, men halvdelen skulle erstatte 13 procent af deres daglige
kulhydrater med enkeltumættet fedt i form af solsikkeolie og, hvis de
ville, avocadoer.
Ved udgangen af måneden viste begge grupper ca. samme
reduktion i LDL-kolesterol på omkring 20 procent. Den samlede LDL
reduktion over de to måneder - den normalt anbefalede kolesterolsænkende
diæt og den vegetariske - var 35 procent i begge grupper, hvilket svarer
til den sænkning i kolesteroltallet, der kan opnås med
kolesterol-sænkende medicin (statiner).
Men den gruppe, der både fik vegetarkost og
enkeltumættet fedt, fik ikke alene sænket kolesteroltallet, men oplevede
også en stigning på 12 % i det gavnlige HDL-kolesterol.
Hos gruppen på vegetarkost inkl. vegetabilsk fedt/olie
blev der også observeret en reduktion i niveauet af C-reaktivt protein,
en markør for betændelse i blodkarrene, der har været forbundet med øget
risiko for hjertesygdom.
Kilde: David J.A. Jenkins m.fl.
Adding monounsaturated fatty acids to a dietary portfolio of
cholesterol-lowering foods in hypercholesterolemia
Canadian Medical Association Journal. Online ahead of print November 1,
2010
CMAJ 10.1503/cmaj.092128
Kommentar:
Det er interessant at fornuftige kostændringer kan sænke
kolesteroltallet lige så meget som statiner (der kan have mange og
alvorlige bivirkninger).
Det er også værd at nævne, at det næsten altid er muligt
at normalisere et højt kolesteroltal med omfattende ændringer i kost og
livsstil — også selv om kolesteroltallet er meget højt. Ved forhøjet
kolesteroltal gennemføres alle større ændringer i samråd med lægen.
2) Er mælk værre end sit rygte? (2)
Mælk er fra naturens side beregnet til at være eneste
føde for nyfødte og de helt små, og indeholder derfor normalt alle de
næringsstoffer, de mindste har brug for.
Selv om komælk er beregnet til kalve, som har helt andre
behov for næringsstoffer end mennesker, indeholder den en lang række
næringsstoffer, som børn og voksne kan have gavn af, hvis kosten ikke på
anden måde indeholder nok af de pågældende næringsstoffer.
Men det er ikke nødvendigvis indholdet af
næringsstoffer i mælk, der får forskere fra DTU til at anbefale mælk. I en
artikel på DTU Fødevareinstituttet udtaler forsker Camilla Hoppe
blandt andet: ... ”Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i
mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer".
Hmm ... hvis det er argumentet for at drikke mælk, kunne
en lige så korrekt udtalelse være: ”Vi ved ikke, hvilke stoffer der er
skadelige i mælk, og netop derfor kan vi anbefale flere alternativer".
Mælk indeholder både gavnlige og skadelige stoffer.
(Nedenfor en artikel af Leif Varmark. Jeg har ikke læst
eller vurderet Jane Plants bog eller gennemgået hendes kilder, og kan
derfor heller ikke vurderet, hvor relevant alle disse stoffer er i dansk
mælk).
Mælk: Skadelige stoffer
© Leif Varmark, Bisserup, marts 2009.
Her er et uddrag fra Jane Plants bog: »Dit liv i dine
hænder«, 2008, side 327-328. Jane Plant er tidligere professor i geokemi
og kurerede sig selv for brystkræft ved at holde op med at spise kød og
drikke mælk. (NB! De fremhævede stoffer er behandlede mere indgående i
bogen. Alle stoffer er forsynet med notehenvisninger til videnskabelige
undersøgelser.)
Nogle af de vækstfaktorer, hormoner og peptider, der
findes i mælk, er følgende:
-
Bombesin (et neuropeptid) Mælk indeholder både
bombesin og GRP (et bombesidlignende peptid) Bombesinindholdet i
mælk er tre gange højere end i blod, og GRP og bombesin har været
medvirkende til brystkræft og prostatakræft.
-
GRP (gastrin-frigørende peptid).
-
Substans P (en neurotransmitter), der forøger
blodkarrenes gennemtrængelighed og stimulerer histaminsekretionen,
hvorved der sker allergiske reaktioner.
-
CGRP (calcitonin gen-relateret peptid, også en
neurotransmitter).
-
IGF-I og IGF-II (insulinlignende vækstfaktorer).
IGF-I og IGF-II er temmelig resistente mod nedbrydning ved enzymer.
De virker både brystkræft- og prostatakræftfremkaldende.
-
EGF (epidermal vækstfaktor). Ligesom IGF er EGF
temmelig modstandsdygtig mod nedbrydning ved enzymer. EGF fremmer
udviklingen af brystkræft og prostatakræft og er den første
vækstfaktor, som man har påvist bliver optaget i blodet gennem
tarmvæggen. Den bør absolut undgås af personer, der har tumorer med
forøget forekomst af HER-2-protein. EGF har været medvirkende til
androgenuafhængig prostatakræft.
-
NGF (nervevækstfaktor).
-
Østrogen. Der er særlig bekymring for
østrogenindholdet i komælk.
-
Prolaktin. For at være i stand til at amme er
kvindekroppen indrettet til at kunne klare en midlertidig forøget
prolaktinproduktion. Det er mandekroppen ikke, og
prolaktinproducerende tumorer hos mænd er derfor større, mere aktive
og modstandsdygtige mod behandling. Prolaktin fremmer udvikling af
bryst- og prostatakræft.
-
PRP (prolaktin-frigørende peptid).
-
LHRH (eller GnRH, stimulerer sekretionen af LH og
FSH).
-
Progesteron.
-
Peptid YY.
-
Peptid histidin-metionin.
-
Neuropeptid Y (stimulerer appetitten).
-
TRH (stimulerer THS-sekretionen). TRH stimulerer
prolaktin- og væksthormon-sekretion gennem T3.
-
TSH (stimulerer sekretion af stofskiftehormonerne T3
og T4).
-
T3 (triiodotyronin). T3 forøger antallet af
østrogenreceptorer, så østrogenpåvirkningen forstærkes.
-
GHRF (væksthormon-frigørende faktor). GHRF
stimulerer væksthormoner og dermed IGF-I og IGF-II-sekretionen.
-
ACTH (regulerer hydrokortison-sekretionen).
-
Neurotensin.
-
Hydrokortison
-
Insulin (regulerer blodets indhold af glukose).
-
Beta-endorfin (smertestillende peptidhormon).
For at få det fulde udbytte af denne liste må man læse
Jane Plants bog »Dit liv i dine hænder«. Bemærk, at Jane Plant
koncentrerer sig om brystkræft og prostatakræft. Der er mange andre
stoffer i mælk og kød, som relaterer sig til andre sygdomme. Læs f.eks.
T. Colin Cambell: »The China Study« og Kenneth Bock: »Healing the New
Childhood Epidemics – autism, ADHD, asthma and allergies«. Samt ikke
mindst John McDougalls artikler om mælk og sygdomme.
Jane Plants hjemmeside:
http://www.cancersupportinternational.com/janeplant.com/
T. Colin Campbells hjemmeside:
http://www.tcolincampbell.org/
Kenneth Bocks hjemmeside:
http://www.rhinebeckhealth.com/rhc/
John McDougall om mælk:
http://www.drmcdougall.com/med_hot_calcium.html
Leif Varmark
[email protected]
MAIL: Mælk og blodtyper?
... Jeg lever med mange års Morbus Crohn. 3 gange er
stykker af tyndtarmen fjernet kirurgisk. Jeg har altid elsket mælk, og
drikke stadig mindst 2 liter om dagen. Min blodtype er AB + og følger
nøje kostråd til min blodtype. Hvordan ser du på mælk i forbindelse med
blodtyper?
(Annonym)
Svar:
Jeg tror ikke på, at forskellige blodtyper kræver forskellige diæter.
Jeg kan heller ikke forestille mig, at blodtyper har indflydelse på,
hvor sundt/usundt det er, at drikke mælk.
Med venlig hilsen
John Buhl
Mail: Ingen mælk ingen forstoppelse
Jeg har ikke drukket mælk snart i to år, det er blevet
erstattet af sojamælk. Har altid haft besvær med min fordøjelse
(forstoppelse), men efter at have valgt mælk fra fungerer min mave
perfekt.
Venlig hilsen
Hannadea
Når intet
synes at hjælpe, går jeg hen og kigger på en stenhugger, der hamrer løs
på sin sten måske hundrede gange uden så meget som en sprække kan ses.
Alligevel ved det hundrede og et slag deles den i to, og jeg ved, at det
ikke var det slag, der gjorde det — men alle dem, der var gået forud.
— Jacob Riis,
fotograf og journalist
