Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 46, 2018


  • Kostfibre mindsker inflammation i hjernen forbundet med aldring
  • Kostfibre tilsat overforarbejdede fødevarer har måske negativ virkning
  • De fleste tilfælde af Alzheimers og demens kan undgås.

UGENS CITAT

"Vi kan nemt tilgive et barn, der er bange for mørket.
Livets virkelige tragedie er, når mænd er bange for lyset."

— Sokrates


Kostfibre mindsker inflammation i hjernen
forbundet med aldring

Kostfibre er også vigtige for en sund hjerne

Efterhånden som pattedyr ældes, opstår der kronisk inflammation i immunceller i hjernen kendt som microglia. I denne tilstand producerer de kemikalier, der er kendt for at forringe kognitiv og motorisk funktion. Det er en af forklaringerne på, hvorfor hukommelsen bliver dårligere, og andre hjernefunktioner aftager, når vi bliver ældre. Men ifølge en ny undersøgelse fra University of Illinois er der måske en måde, vi kan forsinke det uundgåelige — nemlig ved at spise en fiberrig kost.

Kostfibre fremmer væksten af gode bakterier i tarmen. Når disse bakterier fordøjer kostfibre, fremstiller de kortkædede fedtsyrer, herunder butyrat, som biprodukter.

Den nye undersøgelse viser, at i gamle mus hæmmer butyrat produktionen af skadelige kemikalier fra inflammeret microglia. Et af disse kemikalier er interleukin-1β, som er forbundet med Alzheimers sygdom hos mennesker.

En fiberrig kost fremmer forekomsten af gode mikrober, mens en kost, der er rig på fedt og protein, kan have en negativ indflydelse på sammensætning og funktion af bakterier i tarmene.

En fiberrig kost øgede mængden af butyrat i blodet både hos unge og gamle mus. Hos gamle mus mindskede en fiberrig kost inflammation i tarmene og i hjernen.

Kilde: Stephanie M. Matt, Jacob M. Allen, Marcus A. Lawson, Lucy J. Mailing, Jeffrey A. Woods and Rodney W. Johnson. Butyrate and Dietary Soluble Fiber Improve Neuroinflammation Associated With Aging in Mice. Front. Immunol., 14 August 2018 | https://doi.org/10.3389/fimmu.2018.01832
Pressemeddelelse om undersøgelsen: http://news.aces.illinois.edu/news/dietary-fiber-reduces-brain-inflammation-during-aging


Kostfibre tilsat overforarbejdede fødevarer har måske negativ virkning

Kan man forbedre overforarbejdede fødevarer ved efterfølgende at tilsætte raffinerede kostfibre?

Kan du modvirke de skadelige virkninger af en fiberfattig kost ved at indtage kosttilskud, der indeholder kostfibre?

Det er velkendt, at indtagelse af hele fødevarer med et naturligt højt indhold af kostfibre har en lang række sundhedsmæssige fordele, men hvad med de kostfibre — fx inulin — som fødevareindustrien tilsætter deres ultraforarbejdede fødevarer?

Tilføjelse af disse raffinerede kostfibre til forarbejdede fødevarer har måske negative virkninger for menneskers sundhed, såsom at fremme leverkræft. Det viser en ny undersøgelse af forskere ved Georgia State University og University of Toledo.

Et forsøg med mus, der fik et foder, der var tilsat inulin, viste, at nogle af musene begyndte at udvikle gulsot, og efter seks måneder udviklede mange af disse mus leverkræft.

Georgia State University. "Adding refined fiber to processed food could have negative health effects, study finds." ScienceDaily. ScienceDaily, 19 October 2018. <www.sciencedaily.com/releases/2018/10/181019120721.htm>

Kommentar:

Interessant undersøgelse.  Det er let at få nok af de vigtige kostfibre fra kosten — frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder — og det er sandsynligvis den eneste fornuftige og sunde måde at få nok kostfibre på.

Jeg er usikker på, hvad det betyder vedr. de kosttilskud med kostfibre, som mange bruger, men det er nok klogest helt at fravælge dem.

Det er let at få nok kostfibre fra en sund kost, og helt holde dig fra kosttilskud, der indeholder eller er tilsat inulin eller andre raffinerede kostfibre. De er i bedste fald unødvendige.


De fleste tilfælde af Alzheimers og demens kan undgås.

På den græske ø Ikaria er der en befolkning på 10.000 mennesker, der lever otte til ti år længere end i USA, med kun halvt så mange har hjerte-kar-sygdomme, langt færre tilfælde af kræft og en ekstraordinær lav forekomst af demens.

Hvis du bor i Amerika, og du bliver 85 år gammel, er der en stor risiko for, at du også har Alzheimers sygdom (det samme er tilfældet i Danmark), men på Ikaria har kun 10 % af de 85-årige demens. De forbliver skarpe og sunde indtil slutningen af deres liv.

På Ikarian spiser befolkningen den strengeste version af middelhavskost i verden. Ligesom andre mennesker, der spiser middelhavskost, spiser de mange frugter og grøntsager, fuldkorn, bønner og bælgfrugter. De drikker rødvin og bruger olivenolie. Men den ikariske kost varierer fra andre områder, hvor befolkningen spiser middelhavskost.

De spiser nemlig meget mindre fisk og kød og meget mere af det grønne — både fra den vilde natur og deres haver.

Kilde: Alzheimer og demens kan undgås | A Greek Island’s Ancient Secret to Avoiding Alzheimer’s


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.