Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 46, 2023
- Mange gode grunde til at vælge en
fiberrig kost
- Ingen dokumentation for, at
cannabisolie og B17-vitamin virker mod kræft
- Røg og damp: Gør e-cigaretter
mere skade end gavn?
- Ny undersøgelse viser sammenhæng
mellem miljøforurening og migræne
- Ikke råd til fitness? Her er 3
ting, du kan inkludere i et hjemme-træningsprogram
- Amning er forbundet med en
reduktion på 33 % i første års post-perinatal spædbørnsdødelighed.
|
UGENS CITAT
"Det hjælper
ikke at anstrenge dig mere, hvis du er på den forkerte vej.
- At arbejde hårdere på det forkerte, spilder bare mere tid.
- At lære mere fra en forudindtaget kilde, vil føre dig længere fra
sandheden.
- At kæmpe endnu mere for et giftigt forhold, giver dig kun mere
hovedpine.
Vær sikker på, at du går på en vej, der fører derhen, hvor du vil hen,
før du prøver hårdere."
— James Clear
Mange gode grunde til at vælge en fiberrig kost
I en ny undersøgelse fandt forskerne, at hver plantekilde til
uopløselige fibre indeholder unikke bioaktive stoffer - forbindelser,
der er blevet forbundet med lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme,
kræft og type 2-diabetes - der giver potentielle sundhedsmæssige fordele
ud over de fordele som selve fibrene giver.
Undersøgelsen gennemgik den tilgængelige litteratur om de
sundhedsmæssige fordele ved bioaktive stoffer i plantekilder til
uopløselige kostfibre.
Konklusionen var, at en række plantefødevarer, herunder frugt,
grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø og fuldkorn indeholder uopløselige
kostfibre, og hver kilde indeholder unikke bioaktive stoffer, der
understøtter sundheden på forskellige måder.
Kilder:
Timm M, Offringa LC, Van Klinken BJ-W, Slavin J. Beyond Insoluble
Dietary Fiber: Bioactive Compounds in Plant Foods. Nutrients. 2023;
15(19):4138.
https://doi.org/10.3390/nu15194138
U of M study suggests even more reasons to eat your fiber
Ingen dokumentation for, at cannabisolie og B17-vitamin virker mod
kræft
Ifølge en række både engelsk- og dansksprogede opslag på Facebook
skulle cannabisolie og vitamin B17 kunne ødelægge kræftceller. Men der
er ikke dokumentation for virkningen mod kræft.
Kosttilskud med amygdalin ("B17", som reelt ikke er et vitamin) giver
ifølge Kræftens Bekæmpelse risiko for cyanidforgiftning.
Læs
mere på tjekdet.dk
Røg og damp: Gør e-cigaretter mere skade end gavn?
E-cigaretter fører sjældent til varigt rygestop. Men selvom røgen
vender tilbage, fortsætter mange med at dampe – og det er en farlig
cocktail.
De fleste studier viser, at dobbeltbrugerne havde lige så høj, og
meget ofte endnu højere, risiko for sygdom, sammenlignet med de
personer, der kun røg almindelige cigaretter. Årsagen er, at
dobbeltbrugerne oftest bruger e-cigaretter som et supplement til deres
almindelige cigaretter, ikke som en erstatning.
Kommunerne har gratis tilbud om rygestophold og det er også gratis at
ringe til den nationale telefonrådgivning, Stoplinien 80 31 31 31.
Læs
mere på videnskab.dk
Ny undersøgelse viser sammenhæng mellem miljøforurening og migræne
Nye forskningsresultater på, at der er en sammenhæng mellem
migrænehovedpine og miljøforurening med stoffer som bisphenol A,
benzofenoner, parabener, ftalater og en række pesticider som lindan og
pentachlorophenol.
Undersøgelsen er i første omgang lavet på mus, og den skal nu
yderligere testes for endeligt at kunne kobles til mennesker.
Resultaterne er dog så markante, at forskerne mener, at studiets
resultater allerede nu skal udbredes i offentligheden.
"Det er tankevækkende, at vi kan dokumentere en sammenhæng mellem så
mange forskellige miljøkemikalier og migræne. Undersøgelsens data giver
os en helt ny indsigt i, hvordan miljøkemikalier kan påvirke hjernens
biologi," siger professor på Roskilde Universitet og seniorforsker ved
Rigshospitalet David Møbjerg Kristensen, som er en af forskerne bag
undersøgelsen.
Læs
mere på ritzau.dk
Ikke råd til fitness? Her er 3 ting, du kan inkludere i et
hjemme-træningsprogram
Forskerne giver gode råd til øget smidighed, styrke og udholdenhed.
Cardio, styrketræning og fleksibilitet er de vigtigste komponenter i
fitness, og de kan hver især trænes med lidt eller intet udstyr.
Læs
mere på videnskab.dk
Amning er forbundet med en reduktion på 33 % i første års
post-perinatal spædbørnsdødelighed
Blandt næsten 10 millioner amerikanske spædbørn født mellem 2016 og
2018, havde ammede babyer 33 % mindre risiko for at dø i den
post-perinatale periode (dag 7-364) end spædbørn, der ikke blev ammet.
Kilde: Julie L. Ware, Ruowei Li,, Cria G. Perrine m.fl. Associations
Between Breastfeeding and Post-perinatal Infant Deaths in the U.S..
American Journal of Preventive Medicine, 2023; DOI:
10.1016/j.amepre.2023.05.015