Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 47, 2010
- Korsblomstrede grønsager forebygger kræft
- Kød øger risiko for kræft i spiserør og mave
- Er mælk værre end sit rygte? (3)
- Mail: Mælk og blodtype
|
|
|
Held begunstiger dem, der bevæger
sig.
— James H. Austin
1) Korsblomstrede grønsager forebygger kræft
Korsblomstrede grønsager indeholder stoffet sulforafan,
som har vist sig at reducere kræftrisikoen.
Selv om korsblomstrede grønsager også er rige på
antioxidanter og flavonoider er det stoffet sulforafan, som forskerne er
overbeviste om har kræftbekæmpende egenskaber. Især broccoli er rig på
stoffet sulforafan, hvilket er grunden til, at broccoli er særlig
interessant i forbindelse med forebyggelse og måske behandling af kræft.
Forskerne har fundet frem til, at stoffets positive
virkning opstår, når sulforafan ved hjælp af bakterier i tyktarmen
frigøres og optages i kroppen.
300 – 500 gram broccoli om ugen er nok til at give en
kræftbekæmpende virkning.
Sulforafan har også betændelseshæmmende egenskaber,
hvilket muligvis kan være med til at forebygge eller lindre flere
kroniske sygdomme.
Kilde: Ren-Hau
Lai, Michael J. Miller and Elizabeth Jeffery
Glucoraphanin hydrolysis by microbiota in the rat cecum results in
sulforaphane absorption
Food & Funkction, 2010, Advance Article
DOI: 10.1039/C0FO00110D
Kommentar:
Navnet korsblomstrede grøntsager skyldes det kors, som
blomsterne på grøntsagerne danner.
Sulforfan findes især i broccoli (med højeste
koncentration i broccoli spirer), men stoffet er også fundet i andre
korsblomstrede grønsager som rosenkål, blomkål, kinakål, grønkål,
savojkål, broccoli, kålrabi, sennep, majroe, radise, rucola, peberrod og
brøndkarse.
2) Kød øger risiko for kræft i spiserør og mave
Forskerne fulgte 494,979 amerikanere i alderen mellem 50
og 71 i en periode på ti år.
Selv om en forholdsvis lille del af dem udviklede kræft
i spiserøret og maven — 215 i alt — opdagede forskerne en betydelig
højere risiko blandt dem, der spiste meget rødt kød, og/eller indtog
højere mængder af de stoffer, der produceres, når rødt kød opvarmes.
Forskerne fandt, at den femtedel af deltagerne, der
spiste mest rødt kød, havde 79 % højere risiko for at udvikle kræft i
spiserøret, sammenlignet med den femtedel, der spiste mindst rødt kød.
De fandt også en betydelig højere risiko for mavekræft.
113 tilfælde af mavekræft blandt den femtedel, der indtog mest,
sammenlignet med 57 tilfælde af mavekræft blandt dem, der indtog mindst
rødt kød.
Kilde: Amanda J
Cross m.fl.
Meat Consumption and Risk of Esophageal and Gastric Cancer in a Large
Prospective Study
The American Journal of Gastroenterology, (26 October 2010) |
doi:10.1038/ajg.2010.415
Kommentar
Det er let at sænke dit indtag af kød.
Start med at gøre, hvad du kan, for at
følge kostrådene her.
Har du mod på at gå over til vegetarkost giver bøgerne
Vegetar Light og Mere Vegetar Light en masse gode opskrifter, der er
lette at gå til.
Se tilbud på
bøgerne her >>
3) Er mælk værre end sit rygte? (3)
Efter de sidste ugers artikler om mælk, er der sikkert
læsere, der tror, at det er en kampagne imod mælk, men jeg mener
sagtens, at mælk og mejeriprodukter kan have sin berettigelse for mange
mennesker — fx i madlavningen ved at give en bestemt smag eller
konsistens til visse sunde retter, lidt mælk i teen mv.
Der er også situationer, hvor man skal tænke sig
grundigt om, hvis man fravælger mælk — fx til småbørn.
Det er jo helt fint, at dem, der drikker mælk, nyder
den, men det er IKKE fint, at vi har en situation i Danmark, hvor mange
drikker mælk, fordi de bliver fortalt, at mælk forebygger sygdomme, at
den er nødvendigt for stærke knogler eller der ikke findes alternativer
til mælk.
På hovedsiden om mælk og ost fra Fødevarestyrelsen står
der: Et moderat indtag i størrelsesordenen ¼-½ liter mælkeprodukt er
optimalt i forhold til at forebygge sygdomme.1)
Også artiklerne om mælk på DTU Fødevareinstituttets
hjemmeside giver os den opfattelse, at vi forebygger sygdomme ved at
indtage hvad der svarer til ¼ og ½ liter mælkeprodukt hver dag.
DTU konkluderer fx, at der er en nedsat risiko for
sygdomme som type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft
ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der
er en øget risiko for prostatakræft. De anbefaler derfor et moderat
indtag på ½ liter fedtfattig mælk dagligt.2)
Selv om DTU konkluderer, at der er nedsat risiko for
type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved HØJT
indtag af mælk, anbefaler de jo alligevel kun, hvad de selv kalder et
MODERAT indtag (altså ingen forebyggende virkning overfor de sygdomme,
de nævner?!).
Samtidig synes jeg, at de nedtoner risikoen for andre
sygdomme. Fx er årsagen til, at de ikke anbefaler et højt indtag af
mejeriprodukter, at de ”ser tegn på” øget risiko for prostatakræft ved
højt indtag.
Om man ”konkluderer” eller ”ser tegn på” afhænger vist
af øjnene, der ser, eller hvilken konklusion man ønsker, læseren når
frem til.
Det er fx lidt underligt at konkludere, at mælk
nedsætter risikoen for diabetes, når vi nu ved, at en sund veganerkost
(som blandt andet er helt uden mælk og mælkeprodukter) kan forebygge og
endda helbrede mange med diabetes.
Læs mere her >>
Hvad, der nærmest kun nævnes i parentes i oplysninger
fra Fødevarestyrelsen og DTU, er, at mælk øger risiko for flere sygdomme
(i det mindste over en vis mængde).
Der eksisterer en række undersøgelser, der giver
anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at
myndighederne anbefaler så meget mælk, som de gør (nærmest til alle,
dagligt, hele livet). Professor Bodo C. Melnik fra universitetet i
Osnabrück, Tyskland, har endda fremsat en hypotese om, at mælk og
mælkeprotein fremmer de fleste kroniske sygdomme i den vestlige verden.3)
Vedr. prostatakræft undersøgte forskere en evt.
sammenhæng mellem indtagelse af calcium og mejeriprodukter og risikoen
for prostatakræft. De vurderede 29.133 mænds kostvaner i en periode på
17 år. Mænd der fik 2000 mg calcium eller mere dagligt havde 63 % øget
risiko for at få prostatakræft, sammenlignet med de mænd der indtog
mindre end 1000 mg dagligt. Resultatet af undersøgelsen peger på, at
indtagelse af calcium eller en anden ingrediens i mejeriprodukter er
forbundet med øget risiko for prostatakræft.4)
Forskeren Walter Willett, leder af Harvard-universitets
afdeling for ernæringsforskning, forklarer til Ingeniøren, at mælk giver
2,4 gange højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre
glas eller mere dagligt, i forhold til, hvis man nøjes med et enkelt
glas eller mindre.5)
Han mener i øvrigt heller ikke, at mælk behøver at indgå
i en sund kost.6)
Mulighed for øget risiko for Parkinson bliver kort nævnt
i materialer fra DTU, men måske bør den risiko tages mere alvorlig.
Et større studie, der omfattede 130.000 amerikanske
voksne, som er blevet fulgt i ni år viste, at de mænd, der havde det
største forbrug af mælkeprodukter, havde cirka 60 procents større risiko
for at få Parkinsons end dem med det laveste forbrug.7)
Der er tvivl og uenighed om hvorvidt mælk giver øget
risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder. Det mener DTU-forskerne
ikke er tilfældet, men Walter Willett er kun delvist enig i den
konklusion. Ifølge en artikel i Ingeniøren siger han, at et
sammenfattende projekt om studier af kost og kræft viste en positiv
association mellem kræft i æggestokkene og indtag af laktose
(mælkesukker, red.) fra 750 ml mælk dagligt, som lige akkurat var
signifikant.8)
Min konklusion:
Vælger du at indtage mælk eller mælkeprodukter, så hold
dit forbrug lavt!
Fravælger du mælk og mælkeprodukter kan du let få nok af
de næringsstoffer, der findes i mælk, fra en almindelig sund kost med
hovedvægt på uraffinerede vegetabilske fødevarer.
Kilder:
1) Kilde:
Altomkost.dk
Mælk og ost 23.9.2010
2) Anne Marie
Beck, Camilla Hoppe, Karin Hess Ygil, Niels Lyhne Andersen, Agnes N.
Pedersen
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i
Danmark, 2010
DTU Fødevareinstituttet. September 2010
3) Bodo C.
Melnik.
Milk – The promoter of chronic Western diseases.
Medical Hypotheses. Volume 72, Issue 6, Pages 631-639. Published online
17-2-2009. doi:10.1016/j.mehy.2009.01.008,
4) Panagiota N.
Mitrou m.fl.
A prospective study of dietary calcium, dairy products and prostate
cancer risk (Finland) (pages 2466–2473)
Article first published online: 2 FEB 2007 | DOI: 10.1002/ijc.22553
International Journal of Cancer. Volume 120, Issue 11,
pages 2466–2473, 1 June 2007
5) Topforsker
advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft.
Ingeniøren 1.6.2010
6) Skarp kritik
af DTU's mælke-rapport
Ingeniøren 30.9.2010
7) Honglei Chen
m.fl.
Consumption of Dairy Products and Risk of Parkinson's Disease
American Journal of Epidemiology (2007) 165(9): 998-1006 first
published online January 31, 2007 doi:10.1093/aje/kwk089
Hele undersøgelsen på engelsk her
8) Skarp kritik
af DTU's mælke-rapport
Ingeniøren 30.9.2010
4) Mail: Mælk og blodtype
Til den anonyme, der spørger om mælk, blodtyper og
morbus chrohn (sidste
uges nyhedsbrev).
Jeg ved ikke noget om mælk og blodtyper, men i min meget
nære familie er der en person med en ret nyopdaget morbus chrohn.
Vedkommende bløder voldsomt ved indtag af MEGET små mængder mælk.
Eksempelvis margarine med indhold af mælkebestanddele. Blødningen
stopper omgående den efterfølgende dag.
Så uanset blodtype er mælk måske ikke en god idé. 2
liter mælk om dagen er meget, og kunne tyde på en afhængighed, og man er
oftest afhængig af det man ikke tåler.
Ville blot dele dette med den anonyme.
vh
Winni
Stol på de
almindelige dyder, som intelligente, afbalancerede mennesker har stolet
på i århundreder: sund fornuft, sparsommelighed, realistiske
forventninger, tålmodighed og vedholdenhed.
— John C.
Bogle, amerikansk investor
