Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 47, 2013
-
For meget syredannende mad øger risiko for diabetes
-
Sen eftermiddagskaffe kan forstyrre søvnen
-
Motion forbedrer hukommelse, hjernens funktion og fysisk form
-
En plantebaseret kost mindsker risiko for brystkræft
|
|
|
Kend den
sande værdi af tid. Snup, beslaglæg og nyd hvert øjeblik af den.
— Lord
Chesterfield
For meget syredannende mad øger risiko for diabetes
En undersøgelse af 66.485 kvinder, der blev fulgt i 14 år, har vist
at en kost, der er rig på kød og fattig på frugt og grønt — en såkaldt
syredannende kost — øger risikoen for type 2 diabetes med 56 %.
En vestlig kost rig på animalske produkter og andre syredannende
fødevarer kan fremkalde en syrebelastning, hvis kosten ikke indeholder
nok frugt og grøntsager. Resultatet kan blive reduceret insulinfølsomhed
og øget risikoen for type 2 diabetes.
Kilde: Guy Fagherazzi et al. Dietary acid load and risk of type 2
diabetes: the E3N-EPIC cohort study. Diabetologia, November 2013.
Kommentar:
Når vi siger, at et fødemiddel er syredannende, betyder det ikke, at
fødemidlet er syrligt, når du spiser det, men hvad der sker med maden
inde i kroppen efter, du har spist den. selv om kød jo ikke er syrligt,
når du spiser det, danner det syre efter fordøjelsen.
Kroppen har meget effektive systemer, der sikrer, at blodets pH-værdi
holder sig indenfor ret snævre grænser, men systemerne udfordres af en
for syredannende kost.
Animalsk protein er syredannende og kan også på anden måde belaste
organismen, hvis det indtages over en vis mængde.
Frugt og grøntsager er basedannende og vil helt eller delvist udligne
problemerne med for mange syredannende fødevarer i kosten.
Når du ændrer på kosten, så du får væsentlig mere frugt og grønt samt
færre animalske fødevarer, får du færre skadelige stoffer samt flere
vitaminer, mineraler, sporstoffer og gavnlige plantestoffer i din kost.
Læs mere om
diabetes på nomedica.dk
Sen eftermiddagskaffe kan forstyrre søvnen
Indtagelse af koffein 6 timer før sengetid kan reducere søvn med mere
end en time.
En ny undersøgelse viser, at selv indtagelse af koffein seks timer
før sengetid kan forstyrre søvnen.
Resultater viser, at 400 mg koffein (ca. 2-3 kopper kaffe) indtaget
ved sengetid, samt tre og seks timer før sengetid i væsentlig grad
forstyrrer søvnen.
Selv når koffein blev indtaget seks timer før sengetid viste
objektive målinger, at sovetiden blev drastisk reduceret (mere end en
time). Men subjektive rapporter tydede samtidig på, at deltagerne var
uvidende om denne søvnforstyrrelse.
Forskerne undersøgte 12 raske mennesker, der ikke havde
søvnproblemer.
De fik tre piller hver dag i fire dage — en pille seks, tre og nul
timer før planlagt sengetid.
En af pillerne indeholdt 400 mg koffein, og de andre to var placebo
(snydepiller uden koffein).
På en af de fire dage, var alle tre piller placebo.
Deltagerne vidste ikke hvilke piller, der indeholdt koffein.
Resultatet af undersøgelsen tyder på, at koffein generelt bør undgås
efter kl. 17:00 for at sikre en god nattesøvn.
Kilde: Christopher Drake m.fl. Caffeine Effects on Sleep Taken 0, 3,
or 6 Hours before Going to Bed. Journal of Clinical Sleep Medicine,
Volume 09 Number 11, 15 November 2013; DOI: 10.5664/jcsm.3170;
Abstract
Kommentar:
Nogle mennesker reagerer kraftigere end andre på koffein og i de
tilfælde risikerer selv en enkelt kop kaffe hen på eftermiddagen at
forstyrre søvnen.
Vær opmærksom på at også fx te og cola indeholder koffein.
"Energidrikke" og kosttilskud kan også indeholde koffein eller
koffeinlignende stoffer.
Pas på med alle former for stimulanser efter kl. 15:00, hvis du lider
af søvnproblemer.
Motion forbedrer hukommelse, hjernens funktion og fysisk form
En ny undersøgelse viser, at motion hjælper ældre mennesker med at
forbedre deres hukommelse, hjernes sundhed og den fysiske form.
Forskerne delte 37 stillesiddende voksne i alderen 57-75 tilfældigt
op i to grupper.
Den ene gruppe dyrkede en times motion tre gange om ugen i 12 uger.
Den anden gruppe dyrkede ikke ekstra motion.
Deltagernes hukommelse, blodgennemstrømningen i hjernen og kondition
blev vurderet før de begyndte forløbet, halvvejs efter 6 uger og til
sidst efter 12 uger.
Forskerne konkluderer blandt andet at øget blodgennemstrømning i
hjernen fra mental og fysisk træning er med til at forebygge Alzheimers
og andre hjernesygdomme.
Kilde: Sandra B. Chapman m.fl. Shorter term aerobic exercise improves
brain, cognition, and cardiovascular fitness in aging. Frontiers in
Aging Neuroscience, 12 November 2013 | doi: 10.3389/fnagi.2013.00075.
Abstract
Kommentar:
Endnu en god grund til at ældre holder sig fysisk aktive.
En plantebaseret kost mindsker risiko for brystkræft
Forskere fulgte 91.779 voksne i 14 år. De deltagere, der overvejende
spiste en plantebaseret kost, havde en 15 procent nedsat risiko for
brystkræft sammenlignet med deltagere, der ikke inkluderede rigelige
mængder frugter og grøntsager i deres kost.
Der var en 34 procent reduktion i risikoen for en bestemt type af
brystkræft kaldet østrogen og progesteron-receptor negativ, hos dem, der
overvejende spiste en plantebaseret kost.
Kilde: Lilli B Link, Leslie Bernstein, Pamela L Horn-Ross m.fl.
Dietary patterns and breast cancer risk in the California Teachers Study
cohort. American Journal of Clinical Nutrition. First published October
9, 2013, doi: 10.3945/ajcn.113.061184. Am J Clin Nutr December 2013
ajcn.061184.
Abstract
Jeg bruger
ikke kun al den hjerne, jeg har, men al jeg kan låne.
— Woodrow
Wilson