Fiberrig kost er med til at beskytte dine tarme og forebygge tarmbetændelse

En ny undersøgelse viser, at når tarmbakterier ikke får kostfibre, begynder de at gnaske på det naturlige lag af slim, som dækker tarmens inderside, til et punkt, hvor farlige invaderende bakterier kan inficere tyktarmens væg.

Mus, der blev fodret med en fiberrig kost, opretholdt et normalt tykt slimlag på indersiden af tyktarmen.

Hos de mus, der fik foder uden kostfibre, blev slimlaget tyndere, efterhånden som de tarmbakterier, der kunne fordøje slimen, formerede sig.

Celler i tyktarmens væg producerer ganske vist hele tiden slim, men dette lag af slim blev tyndere jo mindre kostfibre, musene fik i kosten, fordi tyktarmen ikke kunne følge med i produktionen af nyt slim.

I en del af forsøget smittede forskerne nogle af musene med en bakteriestamme, der blandt andet fører til irritation, inflammation og diarré. Slimlaget forblev tykt og infektionen kunne ikke få fodfæste i de mus, som fik en kost, der indeholdt omkring 15 % fibre fra minimalt forarbejdede kerner og planter. Men når forskerne gav musene en kost uden fibre -- selv i blot et par dage -- begyndte nogle af mikroberne i deres tarme at spise slim på indersiden af tyktarmen.

Når dette lag af slim blev tyndere, fik sygdomsfremkaldende bakterier adgang til cellerne i tyktarmsvæggen.

Forskerne forsøgte at give musene et foder, der var rig på prebiotiske fibre - en renset form for opløselige fibre, der ofte anvendes i forarbejdede fødevarer og kosttilskud. Men det hjalp ikke. Der forekom den samme erosion af slimlaget, som blev observeret, når kosten manglede fibre.

Forskerne så også, at sammensætningen af bakterier ændrede sig alt efter, hvad musene blev fodret med -- endda fra dag til dag.

De fire bakteriestammer, der formerede sig mest i et miljø uden eller med et lavt indhold af kostfibre, var de eneste, der fremstillede enzymer, som var i stand til at nedbryde de lange molekyler kaldet glycoproteiner, der udgør slimlaget.

På samme måde som sammensætningen af bakterier ændrede sig efter, hvilket foder musene fik, ændrede sammensætningen af enzymer sig også efter, hvad musene blev fodret med. Selv lejlighedsvis mangel på kostfibre førte til øget produktion af slim-nedbrydende enzymer.

Når forskerne efterfølgende inficerede mus med en farlig bakterie, formerede bakterien sig mere i tarmen hos mus, der blev fodret med foder uden kostfibre. Prøver af musenes tarmvæv viste ikke kun et meget tyndere lag af slim, men også inflammation over et bredt område. Mus, som havde modtaget en fiberrig kost, før de blev inficeret, havde også noget inflammation men over et meget mindre område.

Kilde: Mahesh S. Desai, Eric C. Martens m.fl. A Dietary Fiber-Deprived Gut Microbiota Degrades the Colonic Mucus Barrier and Enhances Pathogen Susceptibility.  Cell. Volume 167, Issue 5, p1339–1353.e21, 17 November 2016.
DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.cell.2016.10.043. Pressemeddelelse om undersøgelsen fra universitetet

Kommentar:

Hvis det samme gør sig gældende hos mennesker -- og det samme eller noget lignende sker givetvis hos mennesker -- betyder det, at medmindre du fodrer dine tarmbakterier med det, de lever af (kostfibre), kan de begynde at spise af belægningen på din tyktarms inderside.

En fiberfattig kost øger forekomsten og aktiviteten af slim-nedbrydende bakterier i tyktarmen, og det fremmer forekomsten af betændelse i tyktarmen.

Kostfibre, der normalt er tilsat kosttilskud eller fødevarer, forhindrede ikke nedbrydningen af slimlaget. Det skal være naturlige kostfibre i maden.

Det er heldigvis let at forhindre de problemer, der kan opstå fra en fiberfattig kost. Du behøver blot at få nok kostfibre fra den mad, du spiser -- altså uraffinerede vegetabilske fødevarer som frugt, grøntsager, bælgfrugter, korn og nødder.

Personer, der allerede har tyktarmsbetændelse og andre sygdomme, hvor en meget fiberrig kost kan give problemer, hvis de ikke passer på, kan som regel begynde med at spise store mængder bladgrønt. Bladgrønt er en type af grøntsager, som næsten alle tåler i store mængder, og de er især velegnede til at opbygge og vedligeholde en sund mikrobiota.

Læs også artiklen: Bladgrønt styrker de gavnlige bakterier i tarmen

Nogle af de helbredsmæssige værste slankekure er de kulhydratfattige kure (såkaldte low-carb).

Der er desværre stadig "eksperter", der anbefaler færre kulhydrater og flere animalske proteiner til overvægtige. Det kan på længere sigt blive til en sundhedsmæssig katastrofe for de overvægtige, der følger anbefalingerne.

Jeg har ændret på fremgangsmåden og slankeprogrammet på slankeklub.dk for i endnu højere grad at få overvægtige til at fokusere på de kostændringer, der betyder noget.
Læs mere her

Lidt af hvert

Hvis fluor er gift hvad laver det så i vores tandpasta?
Mange danskere fravælger fluor i tandpasta, fordi de er bekymrede over den tilsatte fluor. Politiken har fået forsker til at skære ud i pap, hvad der er op og ned.
Læs mere på politiken.dk

Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen
Er GMO metoden, der kan frelse verden ved at udrydde hungersnød og sænke udledningen af giftstoffer? Eller er der tale om ukontrollable eksperimenter, der kan ende i den rene katastrofe? Et lynoverblik over stridspunkterne på videnskab.dk

Pressenævnet frikender Videnskab.dk i sag om borrelia-artikel
Videnskab.dk har på ingen punkter tilsidesat god presseskik i artiklen 'Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet'. Læs mere på videnskab.dk

Kommentar: Det var i øvrigt en rigtig god artikel på videnskab.dk om, hvordan danskere snydes af dårlige borrelia-test. Læs den her

Overlæge: Vores tommelfingerregler om måltider bygger ofte på myter
Det betyder kort sagt ikke noget for din sundhed, hvor mange gange om dagen du spiser, og hvornår du placerer dine måltider. Det betyder noget, hvad du putter i munden, og hvor meget du spiser.
Man skal spise, når man er sulten. Man kan ikke sige, at måltidets tidspunkt eller antallet af måltider er væsentligt, når det gælder menneskers sundhed, siger Bente Klarlund.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Dansk frugt og grønt indeholder færrest sprøjterester
Ved at gå efter varer med danske flag i frugt og grøntafdelingen kan forbrugerne sikre sig en kost med færre sprøjterester. Danske afgrøder indeholder nemlig fortsat generelt færre sprøjterester end udenlandske.
Læs mere på food.dtu.dk

Seruminstituttet om nye tal: Antibiotikaforbruget til mennesker er bekymrende
Selv om mængden af antibiotika til mennesker stagnerede i 2015, så bruges der uhensigtsmæssige typer, advarer seruminstituttet.
Læs mere på ing.dk

Stærk stigning i brug af antibiotika til fjerkræ
Brugen af antibiotika til fjerkræ er steget med 84 procent på et år, og mink har fået 23 procent mere. Til gengæld er det store forbrug i svinestaldene faldet.
Læs mere på ing.dk

Multiresistente bakterier findes oftere hos danske patienter
I 2015 er der igen registreret en stigning i antallet af prøver med multiresistente bakterier fra patienter i Danmark.
Læs mere på food.dtu.dk