Livsstilsmedicin mod psykiske lidelser

Selv om der allerede er rimelig god dokumentation for, at mange faktorer i vores livsstil og livsbetingelser kan have stor betydning for både vores mentale og fysiske sundhed, får syge slet ikke den hjælp og opbakning, de har brug for til at gennemføre de ændringer i kostvaner, motion, søvn, døgnrytme mv., som vil hjælpe dem.

Sundere livsstil og bedre livsvilkår bør naturligvis ikke erstatte anden nødvendig eller gavnlig behandling, men kan altid være et vigtigt supplement til stort set enhver anden behandling.

Det er en udpræget opfattelse, at psykiske lidelser er meget forskellige fra fysiske lidelser -- eller at forbedringer i ens livsstil ganske vist kan være relevante ved mange fysiske sygdomme, men ikke ved psykiske lidelser.

STOR fejl!

I mange tilfælde kan livsstilsmedicin endda stå alene, så hvis en psykolog, psykoterapeut, læge eller psykiater ikke ved, hvad han skal stille op, fordi behandlingen er gået i hårdknude, er det oplagt i større udstrækning at satse på at hjælpe klienten med at forbedre livsstil og livsvilkår.

Jeg skrev en artikel: Medicin til psyken?, som gav anledning til flere kommentarer.

Jeg gik blandt andet en mail fra en psykolog (jeg tager andre henvendelser og spørgsmål om emnet op i senere nyhedsbreve).

I en mailveksling understregede hun, at der efter hendes mening er dokumentation for, at psykologi virker bedre end placebo. Hun var flink til at sende links og kom med gode argumenter.

Jeg blev ikke overbevist, men blev tilstrækkelig i tvivl til, at jeg rettede lidt på artiklen.

Jeg savner stadig link til gode videnskabelige undersøgelser (gerne metaanalyser), der giver god indsigt i, hvor effektive forskellige former for psykoterapi og andre metoder, der bruges af psykologer og psykoterapeuter, egentlig er i forhold til placebo og medicin (hvis du kender til sådanne undersøgelser, må du gerne sende links).

Et af problemerne er, at der findes og anvendes mange forskellige former for terapi, og der ikke -- så vidt jeg kan vurdere -- er foretaget gode undersøgelser, der dokumenterer, hvilke metoder og terapiformer, der virker (eller virker bedst) overfor hvilke psykiske lidelser.

Det er måske en overdrivelse at påstå, at vi behandler personer med psykiske lidelser i blinde -- men det er tæt på!

I min ordbog er enhver form for terapi eller andre metoder, som ikke skader personen, og har en god chance for at hjælpe, langt at foretrække frem for risikofyldt medicin, når det er muligt og realistisk at udelade medicin.

Men her er, hvad jeg ser som det største problem i forbindelse med behandling af psykiske lidelser (et uddrag fra en af mine mails til psykologen):

... Jeg snakker IKKE om mere eller mindre tilfældige kosttilskud hos en alternativ behandler, eller om lægers og alternative behandlers forskellige meninger om kost og kosttilskud.

En person med meget usund livsstil og mange problemer (inflammation i krop og hjerne, dårlig tarmflora, elendig næringsmæssig tilstand, overvægt, dårlig søvn, ingen motion, masser af stimulanser ... osv.), søger hjælp for sin depression og andre lidelser.

HVIS job er det at hjælpe patienten med at ændre den livsstil, der er den væsentligste årsag (eller i det mindste en væsentlig medvirkende årsag) til problemerne?

HVOR præcis får patienten råd, vejledning og den nødvendige opbakning og opfølgning til at ændre kost, livsstil, livsbetingelser?

Det er ikke lægens bord.

Det er ikke psykiaterens bord.

Det er ikke psykologens bord.

... INGEN tager sig (ordentlig) af helheden, og det som betyder mest.

Problemet er, at der ikke ER nogen at henvise til, som vil/kan hjælpe, eller det er rent held, hvis personen får god hjælp til at ændre vaner.

Personen får ikke den hjælp, som ville betyde mest, og som kunne gøre hele forskellen.

Jeg er naturligvis med på, at der er (ret sjældne) tilfælde, hvor livsstilen ikke betyder ret meget, men alt i alt, er der noget HELT galt her.

Psykologen skrev blandt andet: »Jeg er enig i, at kost og livsstil langt hen ad vejen kan spille ind også på depression, men der er også traumer fra overgreb i familien, mobning, tab af børn eller lign., som ikke nødvendigvis løser sig bare ved at ændre kost og snakke med en veninde. Og den slags er vi altså uddannet til at forholde os til.«

Det er jeg enig med psykologen i.

Vores uenighed handlede vist mest om, HVOR vigtig, det er at:

1) undgå psykofarmaka når det på nogen måde er muligt (næsten altid).

2) forbedre livsstil og livsvilkår.

Selv om vi ikke blev helt enige, kom vi måske alligevel et stykke vej, tror jeg.

Det er mit håb, at alle, der behandler patienter -- uanset om det er for fysiske eller psykiske lidelser -- begynder at tage livsstilsmedicin mere alvorlig. LANGT mere alvorlig!

Mere om emnet i følgende nyhedsbreve.

Lidt af hvert

Motion beskytter synet
Personer, der er moderat til meget fysisk aktive, kan være i stand til at reducere deres risiko for glaukom (grøn stær) betydeligt. Det viser en ny undersøgelse. De deltagere i undersøgelsen, som var mest fysisk aktive, rapporterede et fald på 73 procent i risikoen for at udvikle sygdommen sammenlignet med de deltagere, der var mindst aktive. https://www.sciencedaily.com/releases/2017/11/171113162750.htm

Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin
Kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation er metoder, forskere undersøger.
Læs mere på videnskab.dk

Undgå antibiotikaresistens: Fire gode råd til dig
Få forskernes tips til, hvordan du kan undgå at få for meget antibiotika.
Forskernes fire råd til dig (overskrifter):
1) Tag ikke nødvendigvis alle pillerne
2) Sig til din læge, at du helst vil være fri
3) Vent og se tiden an
4) Hold styr på, hvilken type antibiotika du får
Læs artiklen på videnskab.dk