Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 47, 2020


  • Kan D-vitamin hjælpe mod covid-19?
  • Sådan skaber du et depot af D-vitamin til vinterhalvåret
  • »Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid
  • Indtagelse af æg forbundet med øget risiko for diabetes
  • Over 800.000 danskere drikker for meget: Sådan dropper du de ligegyldige genstande
  • Professor: Sort lakrids er ikke hverdagsspise.

UGENS CITAT

"Husk altid, at du er helt unik. Ligesom alle andre."

— Margaret Mead


Kan D-vitamin hjælpe mod covid-19?

Undersøgelser viser, at covid-ramte oftere har lavere niveauer af D vitamin, men det betyder ikke nødvendigvis, at kosttilskud med D-vitamin kan forebygge smitte eller forhindre et alvorligt forløb.

Det er ikke helt så ligetil, skriver Christian Heibøll-Nielsen i en artikel på sundhedspolitisktidsskrift.dk

Ifølge artiklen er problemet, at der er et stort overlap mellem dem, der har et lavt niveau af D-vitamin i blodet, og dem, der er i den såkaldte risikogruppe for alvorlig covid. Når vi skal forklare, hvorfor de er i risikogruppen, er det ikke deres vitamin D niveau, vi hiver frem, men alle de andre sygdomme, de er plaget af. Dårligt hjerte, diabetes, svær overvægt, osv. Og der er formentlig en sammenhæng mellem disse sygdomme og det lave niveau af vitamin D. Man kunne forestille sig, at sygdom begrænser aktivitetsniveauet, og dermed også, hvor meget man kommer ud og får sol.

Læs mere på sundhedspolitisktidsskrift.dk

Kommentar:

En sund livsstil — inkl. motion, frisk luft, at komme ud i solen, sund kost, god søvn mv. — har en vigtig og positiv indvirkning på hele kroppen, inkl. immunsystemet.

Selv om alle er enige om, at D-vitamin er uhyre vigtigt for et velfungerende immunsystem, er der usikkerhed om, i hvilken udstrækning kosttilskud med D-vitamin evt. gavner.

Det er også usikkert i hvilken udstrækning kosttilskud med D-vitamin kan være med til at forhindre smitte eller et alvorligt forløb med covid-19. Vi får se. Flere undersøgelser, der har til formål at klarlægge det, er på vej!


Sådan skaber du et depot af D-vitamin til vinterhalvåret

Fra oktober til marts er solen for svag til, at vi kan danne D-vitamin. Det handler derfor om at sætte i banken henover sommeren, påpeger professor Børge Nordestgaard, ifølge en artikel på jyllandsposten.dk.

I Danmark kan man næsten ikke danne D-vitamin fra oktober til marts, fordi solens UV-stråler ikke når jordens overflade i de måneder, men 30 minutters sol om ugen i sommerhalvåret er nok til at lave et lille depot af D-vitamin.

Læs mere på jyllands-posten.dk


»Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid

Selv på en kold og grå vinterdag er der faktisk lys nok til at stille vores behov.

Vinterdepressioner rammer mest os, der lever på den nordlige halvkugle, og er du kvinde og ung, så er der lidt større risiko for en vinterdepression.

Viden om vinterdepression i et afsnit af Brainstorm på videnskab.dk


Indtagelse af æg forbundet med øget risiko for diabetes

En undersøgelse, der inkl. 8545 voksne (gennemsnitsalder 50 år) fra the China Health and Nutrition Survey, fandt, at et langvarigt indtag af æg på i gennemsnit 38 gram dagligt, var forbundet med 25 % øget risiko for diabetes.

Et langvarigt indtag på ca. 50 gram (eller svarende til et æg om dagen) var forbundet med en 60 % øget risiko for diabetes.

Der skal flere undersøgelser til for at klarlægge årsagssammenhænge, men det er endnu en undersøgelse, der tyder på sundhedsmæssige fordele ved at begrænse indtagelsen af æg.

Det er ikke den første undersøgelse, der har vist en sammenhæng mellem æg og risiko for diabetes.

En tidligere undersøgelse viste, at kvinder, der indtog syv eller flere æg om ugen, havde væsentlig øget risiko for graviditetsdiabetes.


Over 800.000 danskere drikker for meget: Sådan dropper du de ligegyldige genstande

Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft. Alligevel drikker over 800.000 danskere mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kræftens Bekæmpelse har lavet nogle tips til dig, der gerne vil skære ned på alkoholindtaget og ’droppe de ligegyldige genstande’.

Læs mere på cancer.dk


Professor: Sort lakrids er ikke hverdagsspise

De alvorlige tilfælde er sjældne, men sort lakrids kan forstyrre salt- og væskebalancen i kroppen, advarer amerikansk professor.

Det er aromastoffet glycyrrhizinsyre, som er udvundet af lakridsplanten, der kan give problemer i form af for højt blodtryk og forstyrret hjerterytme.

Andre symptomer på overdreven lakridsindtagelse inkluderer hævelser, muskelsmerter, følelsesløshed og hovedpine.

Læs mere på videnskab.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.