Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 48, 2010
- Orange og mørkegrønne grønsager forlænger livet
- Kød kan fordoble risikoen for kræft i bugspytkirtlen
- Er mælk bedre eller værre end sit rygte?
- Mail: Homogeniseret mælk og åreforkalkning
|
|
|
Vi burde
blive undervist i ikke at vente på inspiration for at begynde noget.
Handling vil altid frembringe inspiration. Inspiration vil sjælden
frembringe handling.
— Frank
Tibolt
1) Orange og mørkegrønne grønsager forlænger livet
Et nyt studie viser, at det
sandsynligvis mindsker risiko for sygdomme og forlænger livet at spise
mange orangefarvede og mørkegrønne grønsager.
Forskerne analyserede oplysninger om
15.318 mennesker, der deltog i ”the Third National Health and Nutrition
Examination Survey Follow-up Study”. Alle deltagere afgav blodprøver i
starten af undersøgelsen sammen med oplysninger om helbred og livsstil.
Ved udgangen af den 14-årige
undersøgelse fandt forskerne, at jo mere alfa-karoten deltagere havde i
blodet ved starten af undersøgelsen, des lavere var risikoen for sygdom
og død.
Sammenlignet med personer, der kun
havde spor af alfa-karoten i blodet, havde dem med det højeste niveau 39
% lavere risiko for at dø.
Eftersom alfa-karoten findes i mange
af de samme fødevarer som beta-karoten, antioxidanter og andre
plantestoffer fra frugt og grønt, er forskerne ikke sikker på, om den
gavnlige virkning skyldes alfa-karotein eller andre plantestoffer.
Kilde: Chaoyang Li m.fl.
Serum a-Carotene Concentrations and Risk of Death Among US Adults
The Third National Health and Nutrition Examination Survey Follow-up
Study
Arch Intern Med. Published online November 22, 2010.
doi:10.1001/archinternmed.2010.440
Kommentar:
En kost, der er rig på grønsager og
gerne mange forskellige, vil helt af sig selv også være rig på
alfa-karoten, beta-karoten og andre gavnlige plantestoffer.
2) Kød kan fordoble risikoen for kræft i bugspytkirtlen
En italiensk undersøgelse viser, at en
kost rig på frugt og grøntsager kan mindske risiko for kræft i
bugspytkirtlen. Kød øger risikoen.
Forskerne analyserede kostvaner hos
326 kræftpatienter og sammenlignede med en kontrolgruppe på 652
patienter.
Dem, der indtog de fleste frugter og
grøntsager havde en anslået 40 procent nedsat risiko, sammenlignet med
dem, der spiste mindst.
Et hyppigt kødforbrug fordoblede
risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Almindeligt sukker øgede også
risikoen, hvilket får forskerne til at tro, at insulinresistens kan
spille en rolle for bugspytkirtelkræft.
Kilde: Jerry Polesel, Carlo La Vecchia m.fl.
Cancer Causes and Control
Volume 21, Number 4, 493-500, DOI: 10.1007/s10552-009-9480-2
Dietary habits and risk of pancreatic cancer: an Italian case–control
study
3) Er mælk bedre eller værre end sit rygte?
Som vi har været inde på i løbet af de
sidste ugers nyhedsbreve er det uheldigt, at Fødevarestyrelsen får
mælkeprodukter til at fremstå som noget, vi alle skal indtage i pænt
store mængder og hver dag — lige fra vi er færdige med modermælken og
resten af livet — fordi ”der ikke findes alternativer” eller ”det er
bedst at drikke ¼ til ½ liter mælk for at forebygge sygdomme” osv.
Der findes ikke et godt alternativ til
modermælk til babyer og småbørn, og der kan være mere eller mindre gode
argumenter for, at de små drikker komælk (eller anden erstatning for
modermælk), hvis de af en eller anden grund ikke får nok modermælk i den
første tid.
Efter mælkeperioden er det fra
naturens side meningen, at vi mennesker — på samme måde som alle andre
pattedyr — begynder at spise den mad, vi er designet til at spise (og
det inkluderer ikke at fortsætte med mælk).
Spørgsmålet er også, om vi ustraffet
kan forsøge at være klogere end naturen. Er det uden risiko, at
fortsætte mælkeperioden resten af livet ved at drikke mælk fra et andet
pattedyr?
Som i så mange andre tilfælde, hvor vi
er overbeviste om, at vi ved bedre end naturen, risikerer vi at betale
en høj pris.
Det er ikke svært at tilrettelægge en
kost, der indeholder de samme eller flere næringsstoffer, som du finder
i komælk.
”Mejeriprodukter bidrager med gode
næringsstoffer, bl.a. protein, de fleste vitaminer og mineraler fx B2,
B12, kalcium, fosfor og jod”,
skriver Fødevarestyrelsen.
Mælk er dog ikke en speciel god kilde
til hverken B2, B12 eller jod, og danskerne mangler hverken fosfor eller
protein i kosten. Hvis du mangler nogle af de næringsstoffer, der findes
i mælk, får du dem let har andre kilder end mælk.
Nedenfor er nogle eksempler på
næringsstoffer i mælk og andre fødevarer per 100 gram:
| |
Mælk |
Skummet-mælk |
Ost fast 30+ |
Broccoli |
Mandler |
Havregryn |
Soja-bønner |
Grahams-brød |
Wakeme tang * |
| Kalorier |
64 |
36 |
263 |
45 |
529 |
366 |
411 |
240 |
45 |
| Protein, gram: |
3,4 |
3,5 |
28,7 |
5,3 |
20,5 |
13,2 |
35,8 |
8,2 |
3 |
| Kostfibre, gram: |
0 |
0 |
0 |
3,2 |
9,2 |
10,1 |
16,6 |
5,3 |
0,5 |
| B2-vitamin, milligram |
0,172 |
0,17 |
0,325 |
0,116 |
0,8 |
0,124 |
0,87 |
0,12 |
0,23 |
| E-vitamin, milligram |
0,089 |
0,008 |
0,4 |
1,3 |
24 |
0,75 |
0,85 |
0,3 |
1,0 |
| K-vitamin, mikrogram |
0 |
0 |
0 |
260 |
0 |
0 |
47 |
20 |
5,3 |
| Fosfor, milligram |
93 |
97 |
590 |
86,9 |
491 |
455 |
467 |
268 |
80 |
| Calcium (kalk), milligram |
116 |
124 |
733 |
44,2 |
256 |
180 |
163 |
49 |
150 |
| Magnesium, milligram |
11,1 |
12,2 |
32,3 |
20,7 |
265 |
200 |
225 |
39,2 |
107 |
| Jern, milligram |
0,04 |
0,03 |
0,19 |
0,71 |
4,5 |
3,93 |
15,7 |
1,65 |
2,18 |
| Jod, mikrogram |
24,3 |
24,3 |
13,8 |
0,8 |
0,2 |
0,5 |
0,6 |
2,0 |
6000 ** |
| Kolestrerol, milligram |
14 |
3 |
53 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Omega-3, gram |
0 |
0 |
0,121 |
0,136 |
0,19 |
0,1 |
1,29 |
0,097 |
0,19 |
| Transfedtsyrer, gram |
0,151 |
0,013 |
0,696 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
(Kilde:
Fødevaredatabanken på foodcomp.dk og USDA National Nutrient Database for
Standard Reference)
* Tang er ved at blive en populær spise og er blandt
andet en glimrende kilde til calcium, jod og andre mineraler. Jeg har
valgt Wakame tang, da det var den eneste tangplante (som ikke var tørret
e.l.), jeg umiddelbart kunne finde næringsstofdata på.
** præcise mængde ukendt. Men jodindholdet i tang er
meget højt (og i tørret tang ekstremt højt). Når tang koges trækker op
til 90 % af jodet ud i kogevandet.
Jeg vil her undlade at komme ind på
hele problematikken omkring fedtstoffer og fordeling af mættet vs.
umættet fedt, som er et kapitel for sig, men blot her nævne tre ting
vedr. fedtstoffer, som de fleste er enige om er vigtige: Nemlig at få
nok omega-3, undgå transfedtsyrer og begrænse fødevarer med kolesterol.
Mælk og mælkeprodukter indeholder ingen omega-3,
men indeholder både kolesterol og transfedtsyrer.
Ovenstående liste er ikke et forsøg på
at give eksempler på alternativer til mælk. For det første mener jeg
ikke, der behøver at være alternativer til mælk (blot kosten indeholder
alle de næringsstoffer, din krop har brug for), for det andet kan du
finde mange opskrifter på alternativer til mælk forskellige steder på
nettet, eller købe soja-, ris- eller havremælk i supermarkedet. Vær blot
opmærksom på, at disse mælkeerstatninger ikke rent ernæringsmæssigt kan
sammenlignes med mælk.
4) Mail: Homogeniseret mælk og åreforkalkning
Jeg drikker kun lidt mælk, meget lidt.
Fordi man har ødelagt fedtmolekylerne
i mælken ved at homogenisere den. Fedtet er så slået i stykker så det
ikke svømmer op til overfladen. I den hellige industris navn. Det
bevirker så at fedtet på sin vej gennem tarm og mave kan gå gennem
tarmvæggen og ud i blodårerne. Ganske logisk.
Så får du fedtet blodårerne
indvendigt, da fedtet jo ikke opløses i blodårerne. Man kalder det
forkalkning. Det er fedt. ...
Venlig hilsen
Poul Olsen
Kommentar:
Jeg har ofte hørt argumentet, at
homogeniseret mælk i særlig grad fremmer åreforkalkning, fordi
fedtpartiklerne er mindre, men kender ikke til undersøgelser, der be-
eller afkræfter det.
En del fremtrædende læger og forskere,
der arbejder med kostændringer som kur mod blandt andet åreforkalkning,
fraråder alle former for mælkeprodukter, men så vidt jeg ved nævner
ingen af dem, at homogeniseringen skulle være det egentlige problem med
mælk.
Med venlig hilsen
John Buhl
Efterhånden som jeg bliver ældre
giver jeg mindre opmærksom til, hvad folk siger. Jeg ser bare, hvad de
gør.
— Andrew Carnegie
