Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 48, 2012
- Har du brug for fiskeolie?
- Mere omega-3 kan mindske fødselsdepressioner
- Omega-3 virker måske ikke mod slagtilfælde
|
|
|
Den virkelige
opdagelsesrejse består ikke i at søge nye landskaber, men i at have nye
øjne.
— Marcel
Proust
Har du brug for fiskeolie?
Al den snak om harsk og gammel fiskeolie i pressen fik mig til at
prøvesmage olien i fiskeoliekapsler fra forskellige firmaer.
To ud af fire produkter smagte meget "forkert" efter min smag.
Det ene produkter smagte virkelig harsk/råddent (det bør nok
tilføjes, at mine smagsløg er meget følsomme overfor den slags ... men
alligevel).
Når jeg læser pressemeddelelser og forklaringer fra industrien tyder
alt på, at de fiskeolieprodukter, der sælges i Danmark, overholder de
anbefalede eller lovmæssige krav og grænseværdier. Men det er min
oplevelse, at de i programmet Kontant havde ret i
kritikken af fiskeolie.
Det må være på tide, at Fødevarestyrelsen seriøst kommer på banen med
nogle strengere krav til kvaliteten af fiskeolie.
Det er også på tide, at Fødevarestyrelsen informerer detaljeret og
seriøst om vegetabilske kilder til omega-3 fedtsyrer, så vi ikke
konstant får tudet ørene fulde om, at vi skal spise fisk.
Som jeg ser det, har du fire muligheder:
- Vælg et fiskeolieprodukt med højt indhold af omega-3, som er i
orden. Altså uden smag af rådden eller harsk fisk.
- Vælg at spise frisk fisk, og få omega-3 den vej. Det er fx en
god idé at erstatte en del rødt og forarbejdet kød med fisk og
fiskeprodukter.
- Vælg kosttilskud med vegetabilsk omega-3 (fx hørfrøolie eller
kapsler med hørfrøolie).
- Vælg at få omega-3 fra uraffinerede vegetabilske fødevarer.
Efter min mening er den sidste løsning den bedste, medmindre der er
sygdomme eller andre tilstande (fx inflammationstilstande i kroppen),
hvor du eller lægen har erfaring med, at omega-3 fra fiskeolie virker
bedst. Nogle mennesker mærker en bedre virkning mod fx gigt eller
gigtagtige smerter ved at spise fiskeolie, end når de vælger
vegetabilske kilder til omega-3.
Ingen ved helt hvor meget omega-3, vi har brug for. Men de fleste
mennesker behøver nok ikke ret meget omega-3 (eller andre former for
fedtstoffer), så længe balancen mellem omega-3 og omega-6 er i orden. Vi
har sandsynligvis brug for ca. halvt så meget omega-3 som omega-6.
Både omega-3 og omega-6 er livsvigtige fedtsyrer. De arbejder sammen
og, vi har brug for begge. Du skal have dem fra kosten, da kroppen ikke
selv kan fremstille dem. Alle andre fedtsyrer kan kroppen selv
fremstille ud fra omega-3 og omega-6.
De fleste mennesker får alt for meget omega-6 i forhold til omega-3,
hvilket løses ved:
- at holde igen med omega-6 og/eller
- at få mere omega-3
En bedre balance mellem de to fedtsyrer er let at opnå.
Du får Omega-6 fedtsyrer fra en lang række planteolier og fra
animalsk fedt. Kød, æg og kyllinger er fx rige på Omega-6 fedtsyrer.
Eksempler på olier med for meget omega-6 (og næsten ingen omega-3) er
majsolie, sesamolie, solsikkeolie, vindruekerneolie og tidselolie.
Du begrænser din indtagelse af omega 6 ved at spise mindre kød (eller
blive vegetar) og så vidt muligt undgå olie i maden.
Medmindre du anvender ekstra omega-3 for at hæmme inflammation i
kroppen, er der nok ingen grund til at indtage ekstra omega-3 som
kosttilskud, hvis ellers din kost er sund med en god balance mellem de
essentielle fedtsyrer.
Hvis du bruger olie i madlavningen så vælg fx rapsolie, som har en
god balance mellem omega-3 og omega-6.
Du finder omega-3 i stort set alle vegetabilske fødevarer, men mest i
grønne grøntsager (i forhold til kalorieindhold) tang, alger, frø og
nødder. Valnødder og især hørfrø er meget rige på omega-3.
Også andre frø og kerner (fx chiafrø og græskarkerner) indeholder
omega-3.
Mere omega-3 kan mindske fødselsdepressioner
Nye oplysninger tyder på, at mange gravide kvinder mangler omega-3,
og lave niveauer af omega-3 kan være årsag til fødselsdepressioner.
Fødselsdepressioner er forbundet med mødres nedsatte sundhed samt
udviklings- og sundhedsmæssige problemer for hendes barn.
Fordi omega-3 overføres fra mor til hendes foster og senere fra
hendes modermælk til spædbarnet, falder moderens omega-3-niveauer under
graviditeten, og forbliver lavere i mindst seks uger efter fødslen.
Kilde: Gabriel D Shapiro, MPH (PhD Candidate); William D Fraser, MD,
MSc, FRCSC; Jean R Séguin, PhD
Emerging Risk Factors for Postpartum Depression: Serotonin Transporter
Genotype and Omega-3 Fatty Acid Status
CanJPsychiatry 2012;57(11):704–712
Kommentar:
Omega-3 er vigtig for gravide og deres fostre — og senere når moderen
ammer — men det betyder ikke, at det er smart at spise en masse fisk.
Fisk indeholder nemlig også slemme miljøgifte.
Fødevarestyrelsens anbefaler, at gravide spiser 200-300 gram fisk om
ugen. Men de advarer samtidig om, at nogle fisk er særlig forurenet med
kviksølv — nemlig de store rovfisk som tun, rokke, helleflynder,
oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Og de
advarer om, at østersølaks har et så højt dioxinindhold, at kvinder i
den fødedygtige alder, gravide og ammende højst bør spise en portion
østersølaks (ca. 125 gram) en gang om måneden. (altomkost:
Råd om fisk)
Erstat noget af kødet med fisk. Men spise højst 300 gram fisk om
ugen, og fravælg de fisketyper, der ofte indeholder alt for meget
kviksølv og dioxin.
Vegetarer kan sagtens få nok omega-3, men det kan kræve, at de tænker
sig lidt ekstra om og tilrettelægger kosten på den bedste måde og evt.
tager kosttilskud med omega-3 (fx hørfrøolie).
Grønne grøntsager og nødder er gode kilder til omega-3. En håndfuld
nødder dagligt (især valnødder er rige på omega-3) og dyngevis af grønne
grøntsager er under alle omstændigheder en god idé for gravide.
Brug fx rapsolie til stegning og hørfrøolie i mad, der ikke opvarmes
(fx i dressinger e.l.).
Du ønsker ikke store mængder hørfrø i kosten, da hørfrø indeholder
tungmetallet cadmium, men hørfrøolie er fri for cadmium og er en særlig
rig kilde til omega-3.
Omega-3 virker måske ikke mod slagtilfælde
En analyse viser, at fiskeolie ikke mindsker risikoen for
cerebrovaskulær sygdomme (blodkarsygdomme, der rammer hjernen, især
blodprop i hjernen og hjerneblødning)
38 relevante undersøgelser med i alt 794.000 deltagere blev
analyseret.
Det viste sig, at de personer, der spiste fisk to til fire gange om
ugen, havde 6 % mindre risiko for cerebrovaskulær sygdomme. De
forsøgspersoner, der spiste fisk fem gange om ugen, nedsatte risikoen
med 12 %.
Samtidig viste analysen, at personer, der spiste fiskeolie som
kosttilskud, ikke mindskede deres risiko for cerebrovaskulær sygdomme.
Kilde: Rajiv Chowdhury m.fl. Association between fish consumption,
long chain omega 3 fatty acids, and risk of cerebrovascular disease:
systematic review and meta-analysis. BMJ 2012;345:e6698 (Published 30
October 2012)
Hele undersøgelsen kan læses her
Kommentar:
Højere indtagelse af fisk kan dog sagtens være et tegn på generelt
sundere kostvaner, så det er langt fra sikkert, at fisk i sig selv
hjælper.
Som forskerne også bemærker i deres undersøgelse har det betydning,
hvilke fødevarer fisken erstatter. Personer, der spiser mere fisk,
spiser jo nok også mindre kød — og netop kød er sat i forbindelse med
øget forekomst af slagtilfælde og andre problemer med helbredet.
Personer, der vælger fiskeolie i kapsler, erstatter ikke kødet med
kapsler — hvorimod dem, der spiser mere fisk, sædvanligvis også spiser
mindre kød.
Det er derfor efter min mening sandsynligt, at du ikke opnår en
forebyggende virkning mod cerebrovaskulær sygdomme ved at spise fisk,
medmindre du erstatter kød med fisk.
Ren vegetarkost er sandsynligvis bedst — også når det gælder
forebyggelse af cerebrovaskulær sygdomme.
Det sind, der
er bekymret om fremtidige begivenheder har det elendigt.
— Seneca
