Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 48, 2020
- Mange penge i at fremme
anvendelsen af medicin
- En tredjedel af de globale udslip
af drivhusgasser stammer fra mad
- Mødres livsstil forudsiger,
hvornår afkom evt. får hjerteanfald eller slagtilfælde
- Animalsk og vegetabilsk protein
kombineret med fysisk aktivitet stimulerer dannelsen af
muskelprotein i samme omfang
- Kalorieindtagelsen, uanset
hvornår du spiser, bestemmer vægten
|
UGENS CITAT
"Det, der
ligner talent, er ofte omhyggelig forberedelse."
— James Clear
Mange penge i at fremme anvendelsen af medicin
I 2014, som var det første år alle data var tilgængelig om
industriens indflydelse, modtog 45 % af amerikanske læger i alt 1.9
milliarder dollars fra medicinindustrien (12 milliarder kroner) i form
af honorar, konsulentbistand og lignende.
Læs
mere på medscape.com
Også i Danmark nyder mange læger godt af honorarer fra
medicinindustrien.
Medicinindustriens indflydelse på læger, lægeuddannelsen, medicinske
tidsskrifter og videnskabelige undersøgelser har altid været et kæmpe
problem, men den er heldigvis aftagende — eller i hvert fald nu mere
gennemsigtig. Vi kan i stigende grad både se, hvem der sponsorerer
undersøgelser, hvilke særinteresser forskere eventuelt har mv.
Jeg argumenterer naturligvis ikke imod medicin generelt — kun imod
unødvendig medicin. Problemet er udelukkende al den medicin, der
anvendes i situationer, hvor der er bedre løsninger!
Vi har i de sidste mange år set en positiv udvikling i retning af
livsstilsmedicin — både langt flere videnskabelige undersøgelser og en
større accept og anvendelse af livsstilsmedicin. Der er kommet øget
fokus på, hvordan kost, motion, søvn, frisk luft, psykisk balance, gode
livsbetingelser mv. kan være med til at forebygge og endda helbrede en
række sygdomme.
Jo mindre medicinindustrien påvirker fagfolk og uddannelser (på mere
eller mindre skjulte og ufine måder), desto større forståelse for,
uddannelse i og anvendelse af livsstilsmedicin oplever vi.
En tredjedel af de globale udslip af drivhusgasser stammer fra mad
Hvis vi vil styre klimaforandringerne, bliver vi sandsynligvis nødt
til at ændre, hvad vi spiser, og hvordan vi producerer fødevarer.
Fødevarer er en af de allerstørste bidragsydere til udslip af
drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter, kun overgået af
transportsektoren.
Forskerne vurderer den potentielle indvirkning, som forskellige
strategier kan have på vores fødevarebaserede kulstofaftryk, og den mest
effektive handling er at spise mindre kød.
Læs
mere på gylle.dk
Mødres livsstil forudsiger, hvornår afkom evt. får hjerteanfald
eller slagtilfælde
Afkom fra mødre med sund livsstil lever næsten et årti længere uden
hjerte-kar-sygdomme end dem, hvis mødre har en usund livsstil.
Læs mere på sciencedaily.com
Animalsk og vegetabilsk protein kombineret med fysisk aktivitet
stimulerer dannelsen af muskelprotein i samme omfang
Animalsk protein kombineret med fysisk aktivitet stimulerer dannelsen
af muskelprotein. Spørgsmålet har hidtil været, i hvilken udstrækning
det samme gælder for vegetabilske kilder til protein.
Deltagere i
et
mindre forsøg fik enten ekstra tilskud af animalsk eller vegetabilsk
protein. Det viste sig, at vegetabilsk protein i samme omfang som
animalsk protein stimulerer dannelsen af muskelprotein.
Forsøget tyder på, at der ikke er forskel på, i hvilken udstrækning
et plantebaseret proteintilskud og et animalsk proteintilskud sammen med
fysisk træning stimulerer muskelvækst.
Kalorieindtagelsen, uanset hvornår du spiser, bestemmer vægten
At begrænse måltider til tidligt på dagen påvirkede ikke vægten
blandt overvægtige voksne med prediabetes eller diabetes, ifølge
foreløbig forskning, der blev præsenteret på American Heart
Association's Scientific Sessions 2020.
Forskerne fulgte 41 voksne med overvægt i en 12-ugers undersøgelse.
21 af de voksne fulgte et tidsbegrænset spisemønster, hvor de indtog
80 % af deres kalorier inden kl. 13:00.
De resterende 20 deltagere spiste til sædvanlige tidspunkter i et
12-timers vindue og indtog halvdelen af deres daglige kalorier efter kl.
17:00.
Alle deltagere indtog de samme forberedte sunde måltider og samme
mængde kalorier.
Deltagerne i begge grupper tabte sig og oplevede nedsat blodtryk
uanset, hvornår de spiste. Der var ingen forskel i vægttab for dem, der
indtog de fleste af deres kalorier tidligere versus senere på dagen. Det
havde heller ingen indflydelse på blodtrykket, hvornår deltagerne spiste
og indtog de fleste kalorier.
Kilde: American Heart Association. "Calories by the clock? Squeezing
most of your calories in early doesn't impact weight loss." ScienceDaily.
ScienceDaily, 9 November 2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/11/201109074119.htm>.
Kommentar:
Det er muligt — som nogle tidligere undersøgelser tyder på — at det
giver en bedre appetitregulering (så man indtager lidt færre kalorier)
ved at spise mest først på dagen og mindst sidst på dagen. Det viser
denne undersøgelse ikke noget om, eftersom kalorieindtagelsen var nøje
kontrolleret.
Mere om overvægt og vægttab i e-bogen: Godt i gang med Sikker
Slank
Den kan læses gratis her.