Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 48, 2021
- Omega-3 og D-vitamin imod
autoimmune sygdomme
- En plantebaseret kost er ikke
alene sundere, men kan også være billigere end en mere almindelig
kost
- Til dig, der elsker kød: Gode råd
til at følge de nye, grønnere kostråd
- Social ulighed: Især
højtuddannede dyrker fritidsaktiviteter
- Fedme øger risikoen for
tandkødssygdomme ved at øge væksten af knogleødelæggende celler
- Tilfælde af livmoderhalskræft er
faldet med 87 procent blandt HPV-vaccinerede kvinder i England
|
UGENS CITAT
"Når talent
mangler, vil vane ofte være tilstrækkelig."
— James Clear
Omega-3 og D-vitamin imod autoimmune sygdomme
Et stort
randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor 25,871 deltagere fik vitamin
D3 (50 µg) og/eller n-3 fedtsyrer (1000 mg/d) eller placebo i fem år
viste, at forekomsten af autoimmune sygdomme blev reduceret med 25-30 %
hos ældre versus dem, der ikke fik nogen af tilskuddene.
En plantebaseret kost er ikke alene sundere, men kan også være
billigere end en mere almindelig kost
Et af de argumenter, vi nogle gange hører imod en plantebaseret kost,
er, at det er dyrt at spise plantebaseret.
En plantebaseret kost, der indeholder mange veganske
erstatningsprodukter (erstatninger for kød, mælk, kylling, fisk, is,
ost, æg mv.) får ganske vist madbudgettet til at stige (og gør den
plantebaserede kost mindre sund), men en plantebaseret kost baseret på
sunde råvarer som friske/lettilberedte frugter, grøntsager, bælgfrugter,
fuldkorn og lidt nødder — og kun mindre mængder af andre fødevarer — er
både sundere og billigere end en mere almindelig kost.
En ny stor analyse offentliggjort i
the Lancet konkluderer, at plantebaserede måder at spise på er 22 -
34 % billigere end en mere almindelig kost.
videnskab.dk tog emnet op i en oversat artikel fra The Conversation
om undersøgelsen, hvor det også nævnes, at det både er billigere,
sundere og mere bæredygtigt at vælge en fornuftig plantebaseret kost.
Som nævnt i artiklen, er der et akut behov for en omstilling til
sundere og mere bæredygtige kostvaner for at afværge
klimaforandringernes værste konsekvenser og for at tackle stigningen af
livsstilssygdomme forbundet med dårlige kostvaner. Med den rette
politiske støtte vil sunde og bæredygtige kostvaner være til at betale,
ikke kun i højindkomstlande, men overalt.
Til dig, der elsker kød: Gode råd til at følge de nye, grønnere
kostråd
Vi eftertragter kødets umamismag. Så hvis vi skal spise mere
plantebaseret, handler det i høj grad om at lære at frigøre planternes
smagspotentiale måske ved at bruge lidt kød som smagsgiver, men uden at
det bliver tallerkenens midtpunkt.
Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive
grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som
soja og miso som smagsgivere.
Lyt på videnskab.dk
Social ulighed: Især højtuddannede dyrker fritidsaktiviteter
Selv om fritidsinteresser kan berige, opbygge relationer og modvirke
stress, er det langt fra alle, der dyrker dem.
Ifølge et nyt studie er det især højtuddannede, der går til noget i
fritiden.
Fritidsinteresser er forbundet med dobbelt så stor sandsynlighed for
bedre selvvurderet helbred og trivsel,
Læs
mere på sdu.dk
Fedme øger risikoen for tandkødssygdomme ved at øge væksten af
knogleødelæggende celler
Kronisk inflammation forårsaget af fedme kan fremme udviklingen af
celler, der nedbryder knoglevæv, inklusive den knogle, der holder
tænderne på plads.
Læs
mere på sciencedaily
Sunde kostvaner — inkl. en kost, der indeholder nok a alle
næringsstoffer og som hæmmer inflammation — er særlig vigtig for svært
overvægtige.
Læs
om
sunde kostvaner.
Tilfælde af livmoderhalskræft er faldet med 87 procent blandt
HPV-vaccinerede kvinder i England
Vaccinen mod HPV-infektion forhindrer livmoderhalskræft og forstadier
til sygdommen.
I andelen af kvinder, der blev vaccineret som 12-13-årige i 2008, ser
man et fald i livmoderhalskræfttilfælde på hele 87 procent sammenlignet
med kvinder, der ikke blev vaccineret.
Herudover ser man 62 procent færre tilfælde af livmoderhalskræft hos
kvinder, der var mellem 14-16 år, da de blev vaccinerede, der er 34
procent færre livmoderhalskræfttilfælde hos dem, der blev vaccineret som
16-18-årige.
I foråret udgav Rigshospitalet et lignende studie om de danske piger.
Her var forekomsten af livmoderhalskræft reduceret med 86 procent for
vaccinerede kvinder, der var under 17 år, da de modtog vaccinen.
Læs
mere på videnskab.dk
