Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 49, 2010
- Sukker øger risiko for gigt
- Mælk til knoglerne eller hvide løgne?
- Mail: Forstoppelse forsvandt
|
|
|
Du ser ting,
og du siger: "Hvorfor?". Men jeg drømmer ting, der aldrig var, og jeg
siger: "Hvorfor ikke?".
— George
Bernard Shaw
1) Sukker øger risiko for gigt
En tidligere undersøgelse fandt, at sukkersødet
sodavand, juice og fruktose var forbundet med betydelig øget risiko for
gigt blandt mænd. Og nu har forskere fra University of Boston afsløret,
at kvinder, der drikker to glas sukkersødet sodavand eller appelsinjuice
dagligt, mere end fordobler deres risiko for urinsyregigt.
Fruktoserige drikkevarer som sukkersødet sodavand og
appelsinjuice kan øge blodets indhold af urinsyre, og når
urinsyreniveauet i blodet bliver for højt, kan der dannes skarpe
krystaller, som kan deponeres i leddene, hvorefter leddene hæver og
giver smerter.
Urinsyregigt er normalt delvist forbundet med for meget
kød i kosten og fx alkohol, men forskere ønskede at undersøge, om der
var en sammenhæng mellem indtagelse af fruktoserige drikkevarer og
fruktose og risikoen for tilfælde af urinsyregigt blandt kvinder.
Forskerne gennemgik data fra the Nurses' Health Study –
et studie, der strakte sig over 22 år (1984-2006). De analyserede data
fra 78.906 kvinder, der ved studiets begyndelse ikke led af urinsyregigt
(podagra) og ikke tidligere havde haft sygdommen.
I løbet af de 22 år dokumenterede forskerne 778 tilfælde
af urinsyregigt.
Det viste sig, at kvinder, der dagligt drak et glas
sukkersødet sodavand havde 74 % højere risiko for tilfælde af gigt, og
kvinder, der drak to eller flere glas per dag, havde 2,4 gange øget
risiko. Også kvinder, der indtog to glas appelsinjuice eller mere
dagligt viste en 2,4 gange øget risiko for tilfælde af gigt. Desuden
steg risikoen for gigt signifikant med stigende indtag af fruktose.
Kilde: Hyon K.
Choi, MD, DrPH; Walter Willett, MD, DrPH; Gary Curhan, MD, ScD
Fructose-Rich Beverages and Risk of Gout in Women
JAMA. Published online November 10, 2010. doi:10.1001/jama.2010.1638
Du kan læse hele undersøgelsen
på engelsk her.
Kommentar:
Fruktose er det eneste kulhydrat, der kan øge
urinsyreniveauet i blodet.
Både sukker og honning indeholder 50 % fruktose. Vores
normale hvide sukker består af 50 % glukose og 50 % fruktose.
Mere om fruktose og kilder til fruktose i kosten på
Wikipedia.
Det er muligt, at mennesker med urinsyregigt eller med
tendens til urinsyregigt også bør undgå ellers sunde fødevarer, der er
rige på fruktose. I hvert fald bør de undgå sukkersødet sodavand, juice
og andre drikkevarer med sukker/fruktose.
Det er vigtigt, at begrænse eller helt undgå alkohol –
og naturligvis at undgå eller begrænse indtagelsen af animalske
fødevarer til et minimum.
2) Mælk til knoglerne eller hvide løgne?
Der er argumenter både for og imod mælk. Et gyldigt
argument for at drikke mælk er, at mælk indeholder næringsstoffer, som
det i visse situationer ellers kan være svært at få nok af (fx i
underernærede dele af verden og i nogle tilfælde, hvor spædbørn ikke kan
få nok modermælk e.l.).
Mælk giver også meget kalk, som måske vil gavne
knoglerne en smule hos mennesker med en meget knoglefjendtlig kost og
livsstil. Men drikker du meget mælk i den tro, at det giver dig stærke
knogler, er du nok blevet narret af dygtig markedsføring. Og på længere
sigt går det måske ud over dit helbred.
Det er stadig uvist, om mælk kan gavne knoglerne i nogle
tilfælde, hvor kosten mangler kalk, men hvis der er en virkning, er den
meget lille – og det kan ikke udelukkes, at mælkeprodukter kan have en
negativ virkning på knoglerne (fx hvis de er med til at dække
kaloriebehovet i en grad, så personen ikke får nok af alle de andre
vigtige stoffer, der er nødvendige for sunde knogler).
Vi har i årtier være genstand for massive kampagner, der
vil have os til at drikke mælk (hver dag, meget og hele livet).
Hovedargumentet har hele tiden været, at det var nødvendigt for at
opbygge knogler og undgå knogleskørhed.
Men vi bliver vel nødt til at se i øjnene, at lande med
et højt indtag af mælkeprodukter – som fx Danmark – også er de lande i
verden med flest tilfælde af knogleskørhed.
Japan og Kina er eksempler på lande med et meget lille
indtag af mælkeprodukter, og samtidig lande med meget lav forekomst af
knogleskørhed.
Det er ikke et bevis for, at højt indtag af
mælkeprodukter øger forekomsten af knogleskørhed, da der kan være mange
andre faktorer. Men det bør i det mindste overbevise os om, at vi ikke
behøver at drikke mælk for at få og bevare stærke knogler.
Hvis mælk var nødvendig for stærke knogler bør det vel
undre, hvordan dyrene i naturen normalt har sunde og stærke knogler,
selv om de kun får modermælk den allerførste tid og derefter ikke. Og
hvad med vores venner, køerne, der i hele deres liv producerer enorme
mængder mælk til os mennesker. Hvor får de al den kalk fra?
De skal ikke alene sikre nok kalk til deres egne
knogler, men også dagligt producere kalkrig mælk til os mennesker. Deres
kost må altså indeholder utrolig meget kalk. Det gør den også. Køerne
får kalken fra alt det grønne, de æder.
Mælk indeholder kalcium, fosfor og protein, og er i USA
beriget med D-vitamin. Alle disse ingredienser kan teoretisk set
forbedre knoglernes sundhed. Alligevel findes der ikke bevis på, at det
faktisk forholder sig sådan. Derfor ønskede forskere i et helt ny
undersøgelse at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem indtagelse
af mælk og lavere forekomst af hoftebrud. (den ledende indikator, der
anvendes til at studere knogleskørhed).
Dette var en omfattende meta-analyse af
kohorteundersøgelser af over 500.000 mænd og kvinder, men forskerne
fandt ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og hoftebrud.
Forskernes endelige konklusion efter det omfattende
studie: "I meta-analysen af kohorteundersøgelser, var der ingen generel
sammenhæng mellem mælkeindtag og hoftebrud hos kvinder, men flere data
er nødvendige hos mænd".*
Det tyder altså på, at indtagelse af mælk og
mælkeprodukter ikke styrker knoglerne eller forebygger knogleskørhed.
Hvis der er en effekt er den i hvert fald meget minimal.
Der er stadig ingen beviser for, at mælk spiller nogen
rolle i forebyggelse af knogleskørhed.
* Kilde: Heike
A. Bischoff Ferrari, Walter C. Willett m.fl.
Milk intake and risk of hip fracture in men and women: A meta analysis
of prospective cohort studies
Journal of Bone and Mineral Research. Published online on okt 14, 2010.
DOI: 10.1002/jbmr.279
Abstrakt fra undersøgelsen her.
3) Mail: Forstoppelse forsvandt
Vi har her i huset kun brugt uhomogeniseret økomælk og
surmælksprodukter i mange år. Om morgenen har jeg spist A38 eller
yougurt.
Efter at have fået akupunktur for nogle problemer, blev
jeg rådet til at undgå surmælksprodukter (giver for meget syre) og i
stedet vælge havregrød. - Det har jeg gjort siden og har så erfaret at
problemer med forstoppelse er ophørt.
Så jeg er vældig glad for at have skiftet.
M.v.h. Elly
Vision uden
handling er en dagdrøm. Handling uden vision er et mareridt.
— Japansk
ordsprog
