Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 49, 2012
- Plantestoffer mod kræft?
- Mail: Om animalsk protein
- Mail: Multivitaminer
- Mail: Herbalife
|
|
|
Der er ingen
motion bedre for hjertet end at række ned og løfte folk op.
— John Andrew
Holmes
Plantestoffer mod kræft?
Et højt indhold af lignaner — plantedele fra fiberrige fødevarer —
kan måske øge brystkræftpatienters overlevelse.
En dansk og to udenlandske undersøgelser viser, at
brystkræftpatienter med et højt indhold af lignaner i blodet har en
betydelig bedre overlevelse end patienter med et lavt lignan-indhold.
Derfor indleder Kræftens Bekæmpelse nu et stort dansk projekt for at
undersøge betydning af lignaner blandt patienter med kræft, hjertesygdom
og sukkersyge.
Der er tale om helt op til 40 pct. lavere dødelighed for de
kræftpatienter, som havde det højeste niveau af lignaner. Det har vi
ikke set tidligere i forbindelse med undersøgelser af kost og
brystkræft, siger seniorforsker Anja Olsen ifølge artiklen
Plantestoffer – effektivt våben i kampen mod kræft? på cancer.dk
I radioprogrammet Sundhed på P1 fortæller seniorforsker Anja Olsen om
perspektiverne i den ny store kostundersøgelse.
Læs/hør her.
Kommentar:
Vi har tidlige omtalt lignaner i nyhedsbrevet. Blandt andet i
nedenstående artikler, hvor du også kan se mere om, i hvilke fødevarer
du finder lignaner.
Planteøstrogen
forbundet med lavere risiko for brystkræft
Kvinder efter overgangsalderen, som rapporterede det højeste indtag af
lignaner fra kosten, havde 14 procent lavere risiko for at udvikle
brystkræft, sammenlignet med kvinder med lavt indtag. (i denne artikel
kan du se en liste af fødevarer, der indeholder lignaner).
Planteføde
mindsker risiko for brystkræft
Kvinder i overgangsalderen, der spiser godt med vegetabilske fødevarer,
der er rige på lignaner, havde 17 % lavere risiko for at udvikle
brystkræft, sammenlignet med kvinder der indtog den laveste mængde
lignan i kosten.
Hørfrø hjælper
måske mod prostatakræft
Ifølge et studie er hørfrø i stand til at mindske væksten af
prostatasvulster. Hørfrø er rig på omega-3 og en bestemt slags fibre
kaldet lignan. Kræftcellerne fra de mænd, der havde fået hørfrø voksede
ca. 30 – 40 % langsommere, end hos mændene i kontrolgruppen.
Mail: Om animalsk protein
Jeg skulle lige tjekke kalorieindholdet i nogle få ting, og din side
var nem at finde og ligeså nem at bruge. :-)
(www.kalorietabel.dk)
Så faldt jeg over din bemærkning om at animalsk protein sandsynligvis
ikke er gavnligt.
I lyset af den sidste tid fokus på stenaldermad og proteinkure er det
måske på tide at se på om den bemærkning er passende.
Venlig hilsen
Villads
Hej Villads
At der er meget fokus på noget — eller noget er populært for tiden —
gør det hverken mere eller mindre rigtigt eller fornuftigt.
Jeg har skrevet en del om proteinkure på Slankenyt. Blandt andet:
Proteinrig og
kulhydratfattig kost øger risiko for hjertesygdomme
(+mange links i artiklen)
Slankenyt nr. 225
Mere protein og mindre kulhydrat? (1)
Slankenyt nr. 226
Mere protein og mindre kulhydrat? (2)
Slankenyt nr. 227
Mere protein og mindre kulhydrat? (3)
Slankenyt nr. 228
Mindre kød og mere grønt giver vægttab
Og jeg har gennemgået emnet på hjemmesiden
proteinkur.dk
Lidt
om
stenalderkost her (og links i artiklen):
Med venlig hilsen
John Buhl
Mail: Multivitaminer
Der er meget skriveri om multi-vitaminer...... Er din konklusionen
nu, at én tablet om dagen, af god kvalitet, ingen skade gør?
Der er lige det forhold, at flere præparater indeholder
ginseng/russisk rod (bl.a. Spektro Veg) og det virker måske provokerende
på mit blodtryk.
Omni Vegan ser ud til at være fri for disse stimulanser eller...?
Jeg er vegetar, lever generelt sundt, ingen lakrids, alkohol, slik,
en del frisk luft og meget motion, men 3 kopper kaffe dagligt, som jeg
har svært ved at undvære.
Jeg tager en kapsel af "Livets olie" dagligt pga. omega 3,6,9 (godt
for blodtrykket?) og et par gange om ugen en B12 (125 mcg).
Det har vist sig nødvendigt med en Centyl (med kaliumklorid) for at
holde blodtrykket på et passende niveau (dgl. gennemsnit 140/85). Det
vanddrivende element, kan jeg sikkert ikke få af naturlig vej?
Vil din anbefaling være en Omni Vegan dagligt som et supplement eller
er den overflødig?
Tak og venlig hilsen
Per
Hej Per
Ja, det er min konklusion.
OmniVegan indeholder kun vitaminer og mineraler.
Det er nok bedst du holder dig fra ginseng og andre stimulerende
urter.
Jeg kan ikke umiddelbart vurdere om det er nødvendigt for dig at tage
OmniVegan eller en anden multivitamin.
Du kan vælge at tage en multivitamin dagligt eller næsten dagligt for
en sikkerheds skyld.
Min mening om, hvad du kan gøre ved højt blodtryk,
kan du læse her.
Med venlig hilsen
John Buhl
Mail: Herbalife
Jeg har i dag mødt nogle ihærdige mennesker i Svendborg Bycenter, der
interviewede div. kunder om kost med henblik på oplysninger om
kosttilskud.
Det viste sig, at det var forhandlere af Herbalife.
Har du nogen viden om Herbalife, og kan du anbefale det? - Disse to
personer fremhævede, at det var kosttilskud, og at det er godkendt af
lægemiddelstyrelsen?
Venlig hilsen
Lise
Hej Lise
Herbalife bliver solgt via et pyramide-lignende system (Multi-level-marketing),
hvor hver forhandler tjener penge på de forhandlere, han kan få under
sig, og på, hvad de underforhandlere igen kan skaffe af nye forhandlere.
Hver forhandler får altså procenter af forhandlere i flere led ned.
Jeg har ikke fuldt med i, hvordan de nu om dage markedsfører deres
produkter, men tidligere foregik det ved, at forhandlerne fortalte
solskinshistorier og påstod, at deres ret almindelige produkter var
noget "helt specielt". (Blandt andet at vitaminerne i deres produkter er
naturlige, hvilket ikke er rigtigt).
Det er ikke Lægemiddelstyrelsen men Fødevarestyrelsen, der
registrerer/godkender kosttilskud.
Du vender blot det døve øre til de historier, du evt. hører om
produkterne, og ser kun på, hvad de indeholder. Sammenlign indhold og
pris med de samme eller lignende produkter, du kan købe i almindelige
forretninger.
Hvis Herbalife kan konkurrere, hvad angår indhold og pris, og de
sælger noget, du er på udkig efter, kan du sagtens købe hos dem.
Med venlig hilsen
John Buhl
Vær venlig,
for enhver du møder kæmper en hård kamp.
— Plato