Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 49, 2013
-
Betændelseshæmmende kost giver bedre helbred og øger
levealderen
-
God fysisk form holder hjernen frisk længere
-
At lære nye færdigheder holder et aldrende sind i form
-
Mail: Stevia sødemiddel
|
|
|
Uddannelse er
ikke indlæring af fakta, men træning af sindet til at tænke.
— Albert
Einstein
Betændelseshæmmende kost giver bedre helbred og øger levealderen
Kronisk betændelse ser ud til at spille en central rolle i
udviklingen af både kræft, hjertesygdomme og diabetes, og en ny
undersøgelse viser forbindelse mellem fødevarer, der fremmer
inflammation og død pga. kræftsygdomme.
Undersøgelsen viser, at en kost med højt indhold af sukker, mættet
fedt og andre fødevarer, der fremmer betændelse, øger risikoen for
tidlig død uanset årsag, herunder kræft i mave-tarmkanalen.
Med andre ord vil færre pro-inflammatoriske kostfaktorer og flere
anti-inflammatoriske kostfaktorer reducere risikoen for at dø af kræft i
mave-tarmkanalen.
Undersøgelsen fulgte 10.525 mænd og kvinder fra 1987 til 2003.
I forhold til de personer, der indtog mest anti-inflammatorisk kost,
havde deltagerne, der indtog mest pro-inflammatorisk kost en 53 % højere
risiko for at dø i løbet af undersøgelsen.
Det viste sig også, at der var fire gange så høj risiko (400 % øget
risiko) for kræftformer i mavetarmsystemet i gruppen, der indtog mest
pro-inflammatorisk kost, sammenlignet med den mest anti-inflammatoriske
kost.
Kilder: American Institute for Cancer Research. November 7, 2013.
Pro-Inflammatory Diet Linked to Earlier Death og
USC study stresses danger of inflammatory diet
Kommentar:
En plantebaseret kost indeholder en lang række anti-inflammatoriske
stoffer.
Fødevarer med højt indhold af mættet fedt, sukker, rødt kød,
forarbejdet kød og raffinerede kulhydrater virker pro-inflammatorisk
(fremmer betændelse i kroppen).
Frugt og grøntsager og mange andre hele, uforarbejdede fødevarer er
anti-inflammatorisk (modvirker betændelse).
Krydderier som gurkemeje (sammen med sort peber), ingefær, oregano og
hvidløg virker også anti-inflammatorisk.
Læs evt. artiklen:
Mere kød i kosten,
mere betændelse i kroppen
En betændelseshæmmende kost er en plantebaseret kost uden raffinerede
fødevarer.
Læs artiklen:
Betændelseshæmmende kost
Der er en klar sammenhæng mellem inflammation og kroniske sygdomme.
Læs artiklen:
Sammenhæng mellem betændelse og kroniske sygdomme
Nok motion, god søvn, god stresskontrol og at holde normalvægten
virker også anti-inflammatorisk.
God fysisk form holder hjernen frisk længere
En ny undersøgelse tyder på at god fysisk form kan hjælpe med at
bevare folks tænkeevne og hukommelse.
1.400 mænd og kvinder blev bedt om at gå, jogge eller løbe på et
løbebånd, indtil de var forpustet. En maskine målte mængden af ilt,
deltagere indåndede, og mængden af kuldioxid, de udåndede, for at
beregne hver persons såkaldte VO2 max.
Deltagerne blev vurderet, da de var lige fra 19 til 94 år gamle, som
led i en undersøgelse kaldet Baltimore Longitudinal Study of Aging.
Forskerne fulgte i gennemsnit hver person i syv år.
Forskerne gjorde denne opdagelse ved at sammenligne deltagernes
fysiske kondition mod antallet af fejl i en række kognitive tests.
De fandt for eksempel, at 80-årige, der på et tidspunkt omtrent var i
dobbelt så god form som deres jævnaldrende, lavede omkring 25 procent
færre fejl i en test af hukommelse og koncentration.
Kilde: Carrington R. Wendell m.fl. Cardiorespiratory Fitness and
Accelerated Cognitive Decline With Aging. The Journals of Gerontology.
Series A. (2013) doi: 10.1093/gerona/glt144
First published online: November 5, 2013.
Kommentar:
Som vi har været inde på tidligere hjælper motion ældre mennesker med
at forbedre hukommelse, hjernes sundhed og den fysiske form.
Læs evt. artiklen:
Motion forbedrer
hukommelse, hjernens funktion og fysisk form
Sund kost, nok motion og ikke mindst god søvn er vigtig for at holde
hjernen sund og frisk
Læs evt. også artiklen:
Søvn øger hjernens
udskillelse af affaldsstoffer
At lære nye færdigheder holder et aldrende sind i form
Ældre mennesker tilskyndes ofte til at forblive aktive og engageret
for at holde deres sind friske og skarpe.
Men ny forskning viser, at kun visse aktiviteter — som fx at lære
noget nyt eller en anden mentalt krævende færdighed — er tilbøjelige til
at forbedre kognitive funktioner.
Disse resultater viser, at mindre krævende aktiviteter, såsom at
lytte til klassisk musik eller løse kryds og tværs, formentlig ikke vil
give mærkbare fordele for et aldrende sind.
Forskerne opdelte 221 voksne i alderen 60 til 90, til at engagere sig
i en bestemt type aktivitet i 15 timer om ugen i løbet af tre måneder.
Ved udgangen af tre måneder fandt forskerne, at de voksne, der var
engageret i at lære nye færdigheder, viste forbedringer i hukommelsen i
forhold til dem, der deltog i sociale aktiviteter eller ikke-krævende
mentale aktiviteter derhjemme.
Kilde: Association for Psychological Science.
Learning New Skills Keeps an Aging Mind Sharp
Mail: Stevia sødemiddel
Er Stevia et godt, ikke sundhedsskadeligt alternativ til sukker og
andre sødemidler?
Det fås nu flydende og som sødetabletter og smager ok.
Mvh Leila
Hej Leila
Indtil videre mener man ikke, at stevia er sundhedsskadeligt.
Men hvem ved. Det er jo ofte sådan, at der går mange år fra et
produkt bliver godkendt til man evt. opdager forskellige mindre heldige
virkninger.
Stevia indeholder ikke kalorier og driller ikke blodsukkeret på samme
måde som almindeligt sukker kan gøre.
Det bedste er så vidt muligt at undgå både sødestoffer og sukker, men
hvis du skal vælge mellem stevia og sukker kan stevia være et godt valg
(hvis du kan lide den noget anderledes smag).
Med venlig hilsen
John Buhl
Folk er
urealistiske, ulogiske og selvcentrerede. Elsk dem alligevel.
— Mother
Teresa