Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 49, 2014
- Får du nok D-vitamin?
- Medicin — på vej mod fornuft
- Kost & kostvaner
- Klima & miljø | hormonforstyrrende stoffer
|
|
|
Hvad jeg må
gøre er alt, der bekymrer mig, ikke hvad folk tænker.
— Ralph Waldo
Emerson
Får du nok D-vitamin?
Er du en af den halve million danskere, der mangler D-vitamin?
Som du nok har hørt og læst i løbet af de sidste uger, har en ny
undersøgelse vist, at mangel på D-vitamin kan have alvorlige følger.
Ingeniøren skrev blandt andet om undersøgelsen i artiklen:
Stor dansk undersøgelse: For lidt D-vitamin øger dødeligheden.
Det er livsfarligt at få for lidt D-vitamin. Faktisk så farligt, at
folk med 30 nanomol d-vitamin pr liter plasma har en 40 procent forøget
risiko for at dø af kræft og en 30 procent større risiko for at dø
tidligere, end de ellers ville have gjort, hvis de havde haft de 50
nanomol pr liter, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har fundet
resultaterne ved hjælp af data om 96.000 fra de to store
befolkningsundersøgelser: Østerbroundersøgelsen og
Herlev-Østerbroundersøgelsen. (Ingeniøren 19.11.2014)
Dr.dk skrev blandt andet om undersøgelsen i artiklen:
Sådan får du D-vitamin
Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men i
vinterhalvåret – fra oktober til april – er solens stråling i Danmark
ikke stærk nok til, at der dannes D-vitamin i huden, og man tærer på
D-vitaminlageret dannet om sommeren.
Det er meget svært at få dækket sit D-vitaminbehov via kosten alene,
og kostundersøgelser viser også, at vi kun får dækket en mindre del af
vores D-vitaminbehov den vej. (dr.dk 19.11.2014)
Videnskab.dk skrev omfattende om undersøgelsen i artiklen:
Gener kan styre dit niveau af D-vitamin – og få dig til at dø tidligere.
Ny dansk forskning indikerer, at det øger risikoen for at dø
tidligere, hvis man har genvarianter, som er forbundet med et lavt
niveau af D-vitamin i blodet. Ingen ved, om kosttilskud med D-vitaminer
kan modvirke effekten.
I øjeblikket anbefaler Sundhedsstyrelsen, at danskerne har mindst 50
nanomol D-vitamin i blodet per liter.
Beregninger i det nye studie tyder på, at en person, der kun har 30
nanomol D-vitamin per liter, har en 40-procents forøget risiko for at dø
af kræft i forhold til folk, der har det anbefalede niveau. Og en øget
dødelighed på samlet set 30 procent. (videnskab.dk 19.11.2014)
Det er netop på denne tid af året, at vi skal sørge for at få nok
D-vitamin.
Den eneste gode kilde til D-vitamin i kosten er fisk (især fede
fisk).
Men med fisk får du også tungmetaller og andet, du er bedre foruden.
Der er derfor en grænse for, hvor meget D-vitamin, du kan og bør få
fra fisk. Det er sandsynligvis bedre at satse på at få D-vitamin fra
kosttilskud i vinterhalvåret.
Tag tilskud af D-vitamin sammen med maden, så optager du lettere
vitaminet.
For lidt D-vitamin i blodet øger risikoen for knogleskørhed,
diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, leddegigt, sklerose og måske også
depression
D-vitamin fra solen kan ikke overdoseres, da kroppen blot lukke ned
for dannelsen af D-vitamin, når der er nok.
Det er altså en rigtig dårlig idé at være for længe ude i skarp sol
om sommeren i håb om at få mere D-vitamin oplagret på den måde. Det gør
du ikke. Få nok sol om sommeren uden at blive rød og forbrændt.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør voksne ikke indtage mere end 50
mikrogram dagligt, og børn ikke mere end 25 mikrogram.
Fordi D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, optages det lettere,
hvis du indtager vitaminet sammen med mad, der indeholder lidt fedt.
Medicin — på vej mod fornuft
Artikel på videnskab.dk:
Din medicin er proppet med naturens giftstoffer
Giftstoffer fra planter er grundstenen i langt det meste medicin.
Planter i lægemidler er ikke det rene hokuspokus. De spiller en stor
rolle i behandlingen, og vi kan i fremtiden se frem til flere produkter
med rod i naturen.
(videnskab.dk 30.11.2014)
Kommentar:
Naturlægemidler har reelle virkninger (ellers kan de ikke godkendes
som naturlægemidler), men ikke alle er klar over, at de fleste
koncentrerede stoffer (ekstrakter) i naturlægemidler også (på samme måde
som i medicin fremstillet i et laboratorium) kan har bivirkninger.
Ofte er risikoen for bivirkninger væsentlig mindre — og både
virkninger og bivirkninger er mildere.
Men helt generelt er det så ikke lidt spøjst, at vi anbefaler en sund
livsstil (at spise sundt, undgå giftstoffer, dyrke motion mv.) for at
holde os raske samtidig med, at vi har tillid til, at giftstoffer kan
behandle sygdomme?
Heldigvis er det hele ved at ændre sig, og forskere verden over
opdager i stigende grad, hvordan vi kan tilrettelægge kost, livsstil,
søvnvaner, fornuftige fastekure mv. til at behandle selv alvorlige
sygdomme i stedet for at bruge medicin.
Giftstoffer gør stort set aldrig patienter raske, men de kan ændre på
sygdomsbilleder, undertrykke smerter mv., så patienter og læger får en
illusion om en bedring.
I sjældne tilfælde er giftstoffer nødvendige ved sygdom — fx når de
skal slå bakterier ihjel, lindre på ulidelige smerter, dræbe kræftceller
mv., men for det meste gør medicin blot ondt værre. Især på længere
sigt.
Der er altså ikke nødvendigvis noget forkert i at bruge giftige eller
potentielt giftige stoffer i sygdomsbehandling — blot vi er bevidste om,
hvad vi gør, og er helt klar over både de kortsigtede og langsigtede
konsekvenser.
Kost & kostvaner
Selenstoffer styrker immunforsvarets kamp mod kræft
Forskere fra Københavns Universitet har vist, at visse selenstoffer –
som findes naturligt i fx hvidløg og broccoli – effektivt blokerer det
særlige immunstimulerende molekyle, der spiller en alvorlig rolle for
aggressive kræftformer som modermærkekræft, prostatakræft og visse typer
leukæmi. (DTU 24. november 2014)
Ekspert: Derfor skal du spise kartofler
Kartoflen har længe været udskældt, men det er der slet ingen grund til.
Og er du på kur, skal du bare spise dem kolde, siger ekspert. Men undgå
at spise kartofler, der er begyndt at spire eller har grønne pletter,
som er et tegn på, at kartoflen har et højt niveau af giften solanin,
som kan give diaré eller hovedpine. (avisen.dk 24.11.2014)
Sådan begrænser du akrylamid fra kartofler, korn og kaffe
Kulhydratholdige fødevarer danner ved ristning, stegning og bagning over
120 grader det kræftfremkaldende stof akrylamid. Hovedparten af
danskernes indtag af akrylamid kommer fra pomfritter og andre stegte
kartoffelprodukter og kaffe. En anden fødevare med akrylamid er ristet
brød. (Fødevarestyrelsen)
Dansk studie: Granatæble og galangarod forbedrer sædkvaliteten med 62
procent
Dårlig sædkvalitet er et alvorligt problem i Danmark, og flere og flere
par bliver afhængige af fertilitetsbehandling for at få et barn. Nu
viser et dansk studie, at frugt og rødder kan løse problemet for nogle.
(Ingeniøren 1.12.2014)
Hele undersøgelsen kan læses
på Plos One her
Forsker: Konkurrencen om den danske nationalret er i bedste fald
ligegyldig
Fødevareministerens nationalretskonkurrence løber åbne døre ind og
splitter, snarere end samler, befolkningen, siger en professor i
marketing. Og det er kun et land med ondt i nationalfølelsen, der har
brug for at kåre en nationalret, mener han. (videnskab.dk 1.12.2014)
Klima & miljø | hormonforstyrrende stoffer
Førende forsker advarer mod farlig kemi
Flere og flere får hormon-relaterede sygdomme. Ifølge en fremtrædende
forsker står menneskeheden over for en af sine største udfordringer. (dr.dk
27.11.2014)
Jeg er et svin
Vi er egoistiske, grådige og vækstsyge – og vi udviser ingen reelle tegn
på et fælles ansvar for Jordens tilstand – og især de forandringer, der
truer forude. (Berlingske 27. november 2014)
Luftforurening koster Europa op mod 1,4 billioner kroner ...om året
Bare én procent af den europæiske industri - især kulkraftværker - er
skyld i halvdelen af den luftforurening, der hvert år koster de
europæiske lande op mod 1,4 billioner kroner. Og transporten er ikke
medregnet. (Ingeniøren 26.11.2014)
Forskere: Vi tillader for høje doser giftig kemi
Udbredte genmutationer gør ti procent af befolkningen mere sårbare over
for skadelige stoffer end flertallet. De beskyttes ikke af de
eksisterende grænseværdier, advarer forskere. (Ingeniøren)
Lavere grænseværdier er en kamp fra hus til hus
Ny viden om geners indvirken på menneskers følsomhed for miljøgifte
sætter grænseværdierne under pres. Men at ændre dem er en sej kamp,
siger både forskere og politikere. (Ingeniøren 14.11.2014)
Om du så flytter i en jordhule resten af livet, kan du ikke undgå
hormonforstyrrende stoffer
Undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at stort set samtlige danskere
har de mest udbredte hormonforstyrrende kemikalier i kroppen.
(Ingeniøren 11.11.2014)
10 fantastiske ting, du kan bruge eddike til
Det er nemt, det er billigt - og så er det godt i forhold til miljøet.
Her er ti ting, du kan bruge eddike til. (dagens.dk)
Apati kan
overvindes med begejstring, og begejstring kan vækkes ved to ting: for
det første, en idé, som tager fantasien med storm; og for det andet, en
konkret og forståelig plan til at bære denne idé til handling.
— Arnold
Toynbee (1889-1975)
