Fedt i blodet giver risiko for betændelse i bugspytkirtlen

Selv et lettere forøget indhold af fedt i blodet giver øget risiko for at udvikle betændelse i bugspytkirtlen. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Et normalt fedtindhold i blodet ligger typisk på 0-2 mmol pr. liter, mens 2-10 klassificeres som mildt til moderat forøget.

Forskerne var meget overraskede over at allerede ved et indhold på 2 mmol pr. liter er risikoen for betændelse i bugspytkirtlen øget, og ved 5-10 mmol pr. liter er risikoen ni gange så høj.

Betændelse i bugspytkirtlen er en hyppig og meget smertefuld tilstand, der rammer omkring 2-3.000 danskere om året, og forekomsten er stigende.

Mildt til moderat forhøjet fedtindhold i blodet giver langt flere sygdomme, end vi hidtil har troet.
Læs hele pressemeddelelsen på sund.ku.dk>>

Hvis du har mod på en lang skriv om, hvorfor jeg mener, at en kulhydratrig og fedtfattig kost er smart, kan du læse teksten på hclf.dk

En typisk vestlig kost -- og altså den kost, som de fleste spiser i Danmark -- er meget energitæt og i mange tilfælde alt for rig på fedt, hvilket øger tendensen til for meget fedt i blodet.

Regelmæssig indtagelse af energitæt (kalorietæt) mad øger blandt andet risikoen for fedme og type 2 diabetes, og en tidligere undersøgelse viste, at en energitæt kost er forbundet med øget risiko for kræft i bugspytkirtlen. De deltagere i undersøgelsen, som spiste mest kalorietætte fødevarer, havde 72% øget risiko for at få kræft i bugspytkirtlen sammenlignet med de deltagere, der spiste mindst kalorietætte fødevarer.

Der er altså også sundhedsmæssige grunde til at vælge fedtfattig mad med lav kalorietæthed -- altså godt med frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn.

Videnskabelig opbakning til vegetarkost

En faglig udtalelse fra "Academy of Nutrition and Dietetics" (Den amerikanske Diætistforening) baseret på videnskabelige undersøgelser beskriver blandt andet, at en fornuftig tilrettelagt vegetarkost (herunder veganerkost) er sund, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, og kan give sundhedsmæssige fordele i forbindelse med forebyggelse og behandling af visse sygdomme.

Rapporten konkluderer også, at en plantebaseret kost er passende i alle stadier af livet, inkl. under graviditet, amning, småbørnsalderen, barndommen, ungdommen, voksenalderen, alderdommen og for atleter.

Plantebaserede kostvaner er mere miljømæssigt bæredygtig end en kost rig på animalske produkter, fordi de kræver færre naturressourcer og er forbundet med langt mindre miljøskader.

Vegetarer og veganere har lavere risiko for sygdomme som iskæmisk hjertesygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, visse former for kræft og fedme.

Lavt indtag af mættet fedt og højt indtag af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, sojaprodukter, nødder og frø (alle rige på fibre og fytokemikalier) er karakteristisk for vegetariske og veganske måder at spise på, der medfører lavere total kolesterol, lavere LDL kolesterol (det dårlige kolesterol) og bedre blodsukkerkontrol. Disse faktorer bidrager til reduktion af kronisk sygdom.

Veganere har brug for pålidelige kilder til vitamin B-12, som f.eks. berigede fødevarer eller kosttilskud.

Der er mange videnskabelige referencer til hvert afsnit i rapporten.

Fagfolk bør læse og forstå hele rapporten, som både beskriver fordele ved en plantebaseret kost og nogle af de ernæringsmæssige udfordringer, der kan være forbundet med en kost uden animalske fødevarer.

Hele rapporten på engelsk her

Regelmæssig indtagelse af sukkersødede drikkevarer forbundet med forstadie til diabetes

En undersøgelse har vist, at regelmæssig indtagelse af sukkersødede drikkevarer (omkring en sodavand om dagen) giver en 46 procent øget risiko for at udvikle prædiabetes over en periode på 14 år, i forhold til dem der ikke drikker sukkersødede drikkevarer eller kun drikker lidt.

Der blev ikke fundet nogen forbindelse mellem indtagelse af light sodavand og risiko for prædiabetes eller øget insulinresistens. Forskerholdet bemærker dog, at nogle tidligere undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem light sodavand og risiko for type 2-diabetes, og der er behov for yderligere undersøgelser, for at afsløre de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af kunstigt sødede drikkevarer.

Kilde: Nicola M McKeown m.fl. Sugar-Sweetened Beverage but Not Diet Soda Consumption Is Positively Associated with Progression of Insulin Resistance and Prediabetes. JN The Journal of Nutrition. First published November 9, 2016, doi: 10.3945/jn.116.234047

Kommentar:

Light sodavand er naturligvis langt fra at være sunde, men de er trods alt bedre end de almindelige med sukker.

Lidt af hvert

Genetisk kobling: Spis mindre, og lev længere
Et forskerhold med dansk deltagelse har fundet den genetiske kobling mellem faste og et langt liv. Opdagelsen kan have betydning for vores forståelse af alderdom og en lang række sygdomme, siger forsker.
Man har længe vidst, at der er en biologisk sammenhæng mellem faste og et langt liv - jo mere du faster, jo længere lever du. Blandt andet mener forskere, at det kan være en medvirkende årsag til, at japanere lever så længe, som de gør. De spiser simpelthen mindre end os andre.

Nu har en amerikansk-dansk forskergruppe endelig fundet en genetisk kobling mellem faste og et langt liv, og det giver en helt ny indsigt i kroppens aldringsprocesser og i forskellige sygdomme, eksempelvis stofskiftesygdomme.
Læs mere på videnskab.dk

D-vitamin-status hos nyfødte og risiko for MS senere i livet
Ifølge en ny undersøgelse kan børn født med lave niveauer af D-vitamin være mere tilbøjelige til at udvikle multipel sklerose (MS) senere i livet end børn med højere niveauer af D-vitamin.

Kommentar: Det er vigtigt, at gravide får nok D-vitamin fra solen eller kosttilskud.

Skadelig røg: Professor vil indføre strikse regler for brændeovne
Vores svenske naboer i Malmø har indført strikse regler for fyring i brændeovn. Dansk professor vil have lignende regler i Danmark.
Læs mere på ekstrabladet.dk

Læger var ikke med til at vurdere antibiotika til svin
Læger undrer sig over, at Fødevarestyrelsen gik uden om dem, da man skulle beslutte, hvilke antibiotika svineavlerne kan bruge mest af.
Læs mere på dr.dk