Tradition for voldsom behandling af psykisk syge

I disse to artikler: Psykiatriens historie: Har du noget med nerverne? og Psykiatriens historie i 10 korte punkter får du et hurtigt overblik over psykiatriens historiske udvikling fra oldtiden til i dag.

Som det tydeligt fremgår, har ingen nogensinde været i stand til at forklare, hvad psykiske sygdomme/anormaliteter egentlig er, hvad der forårsager dem, eller hvordan de bedst behandles.

Alligevel er meget gennem tiderne blevet prøvet, for at hjælpe eller tæmme mennesker, der er for underlige eller opfører sig for skørt.

Behandling af de særligt unormale, farlige eller besværlige mennesker har altid været en blanding af et forsøg på at hjælpe dem og anvendelse af hårdhændede torturagtige metoder, for at gøre dem mere medgørlige.

Indespærring, fastspænding, piskning, dårekister, timelange iskolde bade og lignende metoder har givetvis virket tilstrækkelig chokerende eller afskrækkende til, at mange af de besværlige patienter blev mere rolige og lettere at styre for en stund. Mange timer i en trædemølle var også en metode, der kunne gøre selv de mest urolige patienter udmattede og rolige.

Mange af de helt vanvittige og ondsindede "behandlingsmetoder", som psykiatrien gennem tiderne har brugt, har været gode til at lukke munden (eller hjernen) på selv de mest besværlige, uden at have en gavnlig eller helbredende virkning.

Forsøg med operationer på hjernen, for at styre de gale, begyndte cirka år 1900. Men det var først langt senere, at en bestemt metode fik videnskabens blå stempel som en ekstraordinær effektiv metode mod psykiske sygdomme, især skizofreni. Psykiatrien og videnskaben var endda så begejstret for metoden, at den portugisiske læge Egas Moniz i 1949 blev hædret med nobelprisen for sin opdagelse af det kirurgiske indgreb.

Det var lobotomi, som også fik betegnelsen "det hvide snit". "Snittet" overskar hjernestammen med det formål at kappe forbindelsen mellem hjernens tænkende og følende del, og på den måde gøre uregerlige patienter rolige. Det hjalp.

Behandlingen lemlæstede eller dræbte tusindvis, uden nogensinde at hjælpe eller helbrede, men patienterne blev lettere at styre.

De patienter, der overlevede behandlingen, blev apatiske zombier og fik et forkrøblet følelsesliv. Andre blev meget barnlige eller demente.

I dag ved vi, at det det var en kæmpe fejltagelse -- på samme måde, som vi forhåbentlig om ikke alt for mange år erkender, at anvendelse af giftig kemi (psykofarmaka), for at tæmme eller lindre, i langt de fleste tilfælde (og måske altid) er en kæmpe fejltagelse.

Hvad med de alvorligt psykisk syge, som er til fare for dem selv eller andre?

Nogle mennesker har så alvorlige problemer, at de udgør en trussel for dem selv og andre.

Måske er der ikke meget andet at gøre end at "opbevare" disse patienter på steder, hvor dygtig og medfølende personale både sørger for, at de har det så godt, som det nu er muligt, og sørger for at beskytte patienterne, sig selv og resten af samfundet mod disse forfærdelige lidelser.

Der er sandsynligvis bedre løsninger, men jeg kender dem ikke. Det gør andre nok heller ikke (medmindre de aldrig har været i situationen, og forsøger at spille klog om noget, de ikke forstår).

Heldigvis er 99% af mennesker med psykiske problemer ikke syge på DEN måde, og de er ikke til fare for dem selv eller andre -- i det mindste ikke i en grad, hvor en kemisk eller fysisk spændetrøje er relevant eller nogensinde bør anvendes.

Fremskridt og forbedringer trods alt

På mange områder er der heldigvis sket store fremskridt, og i vore dage er holdningen for det meste, at den syge skal have en så normal tilværelse som muligt. Psykiatriske patienter bor ofte i bofællesskaber, hvor de får støtte til at klare hverdagen.

Der ser ikke ud til at være sket nævneværdig fremskridt med hensyn til forståelse af sindslidelsers natur, eller hvordan de evt. behandles. Men måske bør vi netop først og fremmest erkende, hvor utrolig lidt, vi ved om psykiske sygdomme.

Når vi har erkendt, hvor lidt vi ved, og hvor elendig og farlig de gængse behandlingsmetoder er, må den mest oplagte løsning være, at give de ramte gode levevilkår, og støtte dem til en så god tilværelse som muligt.

Vi bør være meget forsigtige med at behandle eller forsøge at kurere noget, som vi egentlig ikke ved, hvad er.

Kan skadelige bakterier i tarmen give problemer i hjernen?

Farlige bakterier i vores tarmfloraen har ifølge ny forskning også mange psykiatriske tilstande på samvittigheden.

Vores moderne levevis giver dem optimale vilkår.

Ifølge artiklen: Ny teori: Tarmbakterier drejer hjernen ud af fatning på dagensmedicin.dk skal kilden til psykisk sygdom måske findes i tarmen.

Normalt er tarmfloraen i stand til at holde skadelige bakterier i skak. Men har du for få gavnlige bakterier i tarmen, kan skadelige bakterier bryde tarmvæggens indbyggede låse op, så bakteriernes affaldsstoffer kan trænge ud i blodet og trænge igennem sprækkerne i blodhjerne-barrieren, og derved påvirke hjernen.

Immunforsvarets modsvar mod de potentielt farlige fremmede er en inflammation, der kan forårsage eller medvirke til angst, ADHD eller depression.

Om det helt forholder sig sådan, og i hvor stor udstrækning skadelige bakterier og de affaldsstoffer, de producerer, kan påvirke hjernen og give inflammation -- og i hvilken udstrækning inflammation forårsager depressioner eller psykiske sygdomme -- er endnu ikke klarlagt.

Men hypotesen testes lige nu af psykiatere og neurobiologer over hele verden. Flere studier tyder på, at tarmen har en afgørende betydning for, hvordan vi har det -- både fysisk og mentalt -- og forskere har en begrundet mistanke om, at flere psykiske sygdomme kan være udløst af skadelige bakterier og deres affaldsstoffer.

En sund kost og en antiinflammatorisk livsstil bliver sandsynligvis en vigtig del af fremtidens behandling af psykiske lidelser.