Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 50, 2010
- Fisk på menuen er ikke så ringe endda — eller er det?
- Grænseværdi for kviksølv sat for højt
- Omega-3 uden fisk
- Mail: Kål, jod og hormoner
|
|
|
Hvis vi
værdsætter udøvelse af viden, må vi være fri til at følge, hvor den end
fører os hen. Det frie sind er ikke en gøende hund, der skal bindes til
en tre-meters lænke.
— Adlai E.
Stevenson
1) Fisk på menuen er ikke så ringe endda — eller er
det?
Vi kommer ikke uden om, at fisk indeholder vigtige
næringsstoffer — blandt andet protein, D-vitamin, selen, jod og især
omega-3.
Det er mest indholdet af omega-3 og god markedsføring,
der har givet fisk på tallerkenen et godt ry.
Ja, de fleste tænker endda på omega-3 som fiskeolie.
Men omega-3 har ikke noget med fisk at gøre — bortset
fra at fisk indeholder omega-3.
Det er en skrøne, at vi skal spise fisk for at få
omega-3 eller andre af de næringsstoffer, fisk indeholder.
Fordi fisk er rig på omega-3 er det hovedargumentet for,
at myndighederne anbefaler, at vi spiser fisk. Mange mennesker ser dog
ud til at klare sig glimrende helt uden fisk i kosten, og det er hverken
nødvendigt eller særlig sundt med fisk på menuen, blot du sørger for at
være dækket ind med de næringsstoffer, din krop har brug for.
Fisk indeholder ikke kun gode næringsstoffer, men også
miljøgifte, som fx kviksølv, Og vi får især kviksølv ind i kroppen ved
at spise fisk og skaldyr. Det er muligvis mere problematisk end hidtil
antaget.
Grænseværdi for kviksølv sat for højt
Politiken skrev blandt andet, at kviksølv i fisk øger
faren for blodprop, og den nye undersøgelse konkluderer, at alle — ikke
blot gravide — bør advares mod at spise fisk med for meget kviksølv. (Politiken.dk
15.12.2010)
Kviksølv kan både give varige skader på hjernens
udvikling og mistænkes også for at kunne føre til alvorlige sygdomme som
Parkinsons sygdom. Ifølge en artikel på videnskab.dk ønsker WHO ikke at
sænke grænseværdierne for kviksølv, da de ikke vil skræmme folk fra at
spise fisk. (videnskab.dk
6.12.2010)
Ingeniøren skiver, at to eksperter mener, at
grænseværdien for kviksølv er sat for højt og bør sænkes eftersom
kviksølv selv i små koncentrationer skader mennesker. (Ingeniøren
6.12.2010)
Berlingske skrev, at de eksisterende grænseværdier
ifølge eksperter ikke beskytter mod skadelige virkninger fra kviksølv på
hjernen. (Berlingske.dk
5.11.2010)
Fødevarestyrelsen fastholder dog — indtil videre — at
voksne bør spise 200-300 gram fisk om ugen og variere mellem fede og
magre fiskearter, også selv om fisk kan være forurenet med blandt andet
dioxin og kviksølv. Fødevarestyrelsen vurderer, at sundhedsgevinsten ved
at spise flere og varierede fisk er større end risikoen ved forurening.
(Altomkost.dk
19.11.2010)
De skriver dog også, at undersøgelser tyder på, at
kviksølv kan skade hjernens udvikling, hvis fostre eller børn får for
meget af det. Kvinder der overvejer at blive gravide, er gravide,
ammende samt børn under 14 år bør ikke spise over 100 gram om ugen af
store rovfisk som: tun (både tunbøffer og dåsetun), rokke, helleflynder,
oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. (altomkost.dk
18.1.2010)
Omega-3 uden fisk
Alfa-linolensyre (ALA) er en omega 3-fedtsyre, der
findes i planteolier, frø og nødder. Hørfrøolie er særlig rig på ALA,
men stort set alle vegetabilske fødevarer indeholder små mængder ALA.
Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) er
begge såkaldte langkædede omega 3-fedtsyrer, der findes i fisk.
Kroppen kan ikke umiddelbart bruge omega-3 i form af ALA.
Derfor omdanner den først ALA i kosten til EPA og DHA.
Fordi vegetarer ikke spiser fisk, har der været tvivl
om, hvorvidt de får nok omega-3 i kosten.
Nu har en undersøgelse, der omfattede 14.422 mænd og
kvinder i alderen 39 til 78, vist, at selv om veganere og vegetarer har
markant lavere indtag af EPA og DHA, er deres blods indhold af EPA og
DHA nogenlunde den samme som hos fiskespisere!
Kvinder, der lever vegansk, har endog mere omega-3 i
deres blod, end fiskespisere, kødspisere, og ovo-lacto vegetarer. Det
viser en ny rapport fra the European Prospective Investigation into
Cancer and Nutrition (EPIC) Study.
Eftersom vegetarer stort set har samme mængde omega-3 i
blodet som fiskespisere, og de generelt ikke mangler omega-3, selv om de
ikke spiser fisk, tyder det på, at kroppen reagerer på et lavt indtag af
EPA og DHA ved at øge omdannelsen af ALA til EPA/DHA.
Forskerne konkluderer også, at såfremt resultaterne kan
bekræftes i fremtidige undersøgelser bør det have konsekvenser for
anbefalingerne af fisk i kosten.*)
Hørfrø er rige på omega-3-fedtsyrer, men de indeholder
desværre også en del af tungmetallet cadmium. I moderate mængder opvejer
de gavnlige omega-3- fedtsyrer i hørfrø muligvis de eventuelle negative
virkninger af cadmium — på samme måde som de gavnlige næringsstoffer i
fisk muligvis i visse tilfælde opvejer de negative virkninger af
ophobede giftstoffer i fisk. Indtil en vis grænse i hvert fald. Olie
fremstillet af hørfrø indeholder ikke cadmium. Derfor er hørfrøolie et
godt valg, hvis du ønsker ekstra omega-3.
Også valnødder og valnøddeolie er gode kilder til
omega-3-fedtsyrer. Det samme gælder soja- og rapsolie.
Grønne grønsager er ligeledes en god kilde til
omega-3-fedtsyrer, og er samtidig en god kilde til et væld af andre
vigtige næringsstoffer. I forhold til kalorieindholdet er grønne
grønsager sprængfyldte med gavnlige vitaminer, mineraler, proteiner,
fedtsyrer, antioxidanter og andre plantestoffer.
Det mest sandsynlige er, at du slet ikke behøver at
tænke på omega-3, men blot sørge for at din kost næsten kun består af
sunde og hele (uraffinerede) fødevarer — altså især frugt, grønsager,
bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder og frø.
Har du brug for ekstra omega-3 kan du øge indtagelsen
uden at spise fisk ved fx:
-
at spise hørfrø (de skal knuses først, hvis omega-3
skal være tilgængelige for kroppen) eller bruge lidt hørfrøolie
-
at bruge chiafrø, når du bager (de er rige på
omega-3 og smager godt på dine hjemmebagte fuldkornsbrød)
-
at spise valnødder
-
at vælge sojaolie, valnøddeolie eller rapsolie, når
du bruger olie i madlavningen. Også hørfrøolie kan bruges, men den
bør ikke opvarmes
-
at spise rigelige mængder grønne grønsager.
Overfiskning i havene, og den rovdrift mennesker visse
steder driver på livet i havene, er et kapitel for sig. Ifølge en
artikel på videnskab.dk har vi spist 90 procent af livet i havet.
Efter tusinde år med ædegilde er der kun ti procent af havets liv
tilbage.
Det kan være endnu en grund til, at vi mennesker i
større udstrækning dækker vores behov for omega-3 fra vegetabilske
fødevarer. Det ville gavne vores sundhed og på længere sigt genoprette
en normal fiskebestand i havene.
Det er slet ikke så ringe endda at lade fiskene blive i
vandet og hovedsageligt eller kun få omega-3 og andet godt fra
vegetabilske fødevarer.
*) Ailsa A
Welch, Kay-Tee Khaw m.fl.
Dietary intake and status of n–3 polyunsaturated fatty acids in a
population of fish-eating and non-fish-eating meat-eaters, vegetarians,
and vegans and the precursor-product ratio of -linolenic acid to
long-chain n–3 polyunsaturated fatty acids: results from the
EPIC-Norfolk cohort
American Journal of Clinical Nutrition 92: 1040-1051, 2010. First
published September 22, 2010; doi:10.3945/ajcn.2010.29457
Vol. 92, No. 5, 1040-1051, November 2010
2) Mail: Kål, jod og hormoner
Efter lange tider, tilbagevendende gennem ÅR, med uorden
i hormonerne, med laaaangvarige kraftige livmoderblødninger til følge,
og efter at have forsket alle vide vejne (lægerne kan kun ordinere
hormoner eller forslå KNIVEN) blev jeg enig med mig selv om at løsningen
på mit blødningsproblem måtte være vegetarvejen. Beslutningen blev taget
efter endnu en periode med mange ugers blødninger!
Her skal lige siges at jeg gennem længere tid havde
spist ganske store mængder kål af enhver slags, jordnødder og sennep. Da
jeg så gik over til udelukkende at spise vegetarisk blev det nok langt
hen ad vejen til endnu mere kål! Tilstanden bedredes ikke det mindste,
til min store forundring!
Gennem længere tid havde jeg haft en intens smerte i
zonen for skjoldbruskkirtelen — Jeg er uddannet zoneterapeut — så tanken
om en sammenhæng her havde strejfet mig. Den manglende effekt af min
vegetarkost førte mig ud i fornyet forskning af problemet og førte mig
endelig til et par steder hvor der stod at kål, jordnødder og sennep
indeholder svovlforbindelser som kan hæmme optagelsen af jod, så
skjoldbruskkirtelen ikke kan fungere og producere de hormoner den skal.
Og det kan føre til alle former for forstyrrelser i
forplantningsorganerne!
Straks købte jeg jodtabletter og tog en “kold tyrker”
med hensyn til kålen! Det havde en nærmest mirakuløs virkning — smerten
i skjoldbruskkirtelzonen forsvandt nærmest omgående (som om en sagde:
”Nå så fattede du det endelig!”), og blødningerne tog af for helt at
høre op efter en uge.
Mit ny liv uden blødninger begyndte 11. november, altså
for en måned siden. Den slags erfaringer skal spredes så andre eventuelt
kan få gavn af dem, derfor skriver jeg til dig.
Jeg kender en del kvinder som har fået fjernet livmoderne pga. kraftige
blødninger, det er jo ikke til at sige om jod kunne have hjulpet dem,
men det ville da have været et forsøg værd, og så er det både billigt og
smertefrit.
Venlig hilsen
Gunhild Hvass (52 år)
Kommentar:
Kål indeholder mange gavnlige stoffer, og det er normalt
en dårlig idé at spise mindre kål, fordi den i en vis udstrækning kan
hæmme optagelsen af jod. Men en jodfattig kost med meget kål er en
dårlig kombination.
Nogle mennesker, der spiser meget sundt, og derfor både
begrænser saltindtaget (jod er tilsat salt) og undgår fisk (der
indeholder jod) risikerer at få for lidt jod i kosten.
Jod findes i næsten alle fødevarer, men i små
koncentrationer. Men jodmængden i jord og landbrugsprodukter er ikke
tilstrækkelig alle steder i Skandinavien. Det har noget at gøre med den
udvaskning af jod og andre sporstoffer fra jorden, der forekom efter
sidste istid.
De fleste kosttilskud indeholder jod, men ikke alle
ønsker at tage kosttilskud og i nogle tilfælde er en almindelig daglig
tilførsel ikke nok — fx hvis man i længere tid har fået for lidt jod.
En rigtig god løsning er at tilsætte kosten en lille
smule tang. Tangplanter er en overset gruppe af planter, som er
sprængfyldt med næringsstoffer. Tang indeholder så meget jod, at blot en
lille smule tang i kosten af og til vil give os nok/rigeligt jod.
Fisk bliver fx anset for den rigeste kilde til jod, men
100 gram tang indeholder lige så meget jod som ca. 10 kilo fisk!
Er du ikke vild med smagen af tang har du nok blot været
uheldig. Prøv med forskellige tangplanter og brug små mængder i
forskellige retter. Tang kan gøre mange retter virkelig lækre. Hvad
angår jod behøver du blot at spise lidt tang af og til for at få nok
jod.
Den virkelige
målestok for din velstand er, hvor meget du ville være værd, hvis du
mistede alle dine penge.
— Bernard
Meltzer, amerikansk juraprofessor
