Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 50, 2011


  1. Tid til D-vitamin?
  2. Mail: Restless legs
  3. Mail: For lidt mavesyre
 

Magelighed er en dejlig, men foruroligende tilstand. Vi skal gøre noget for at være lykkelig.

— Mahatma Gandhi


Tid til D-vitamin?

D-vitamin er ikke kun nødvendig for optagelse af kalk og dannelse af knogler og tænder, som man tidligere troede, men fx også for normal celledeling, normal funktion af immunforsvaret og en sund betændelsesreaktion.

Får du for lidt D-vitamin optager du ikke nok kalk i tarmen via kosten. Og når kroppen registrerer, at koncentrationen af kalk i blodet er for lav henter den kalk fra dine knogler. Det kan bl.a. give knogleskørhed.

Det er nødvendigt, at koncentrationen af kalk i blodet er konstant, ellers kan cellerne ikke kommunikere ordentligt med hinanden. Kalk er nemlig et af de stoffer, der sikrer kommunikation mellem cellerne.

Vigtigste kilde er solen. D-vitamin dannes, når sollys rammer huden. D-vitamin fra solen kan ikke overdoseres, da kroppen blot lukke ned for dannelsen af D-vitamin, når der er nok. Dit behov for D-vitaminer bliver sandsynligvis dækket, hvis du opholder sig i direkte sol 5-30 minutter nogle gange om ugen.

Der er ingen pålidelige vegetabilske kilder til D-vitamin. I animalske fødevarer findes D-vitamin især i fede fisk.

D-vitamin mod sygdomme

D-vitamin har været et af de meste omtalte vitaminer i de senere år. Det har nemlig vist sig, at D-vitamin sandsynligvis har forebyggende og måske delvist helbredende virkning på flere sygdomme — blandt andet kræft, leddegigt, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og sklerose. Der er også undersøgelser, der fx viser sammenhæng mellem D-vitaminmangel og depression.

Indtil videre har forskerne opdaget en sammenhæng mellem disse og sygdomme og et lavt niveau af D-vitamin i blodet. Men det er ikke sikkert, at et lavt niveau af D-vitamin er årsag til disse sygdomme, eller at D-vitamin i store doser kan forebygge disse sygdomme.

Det er fx også muligt, at nogle sygdomme er årsag til et lavt niveau af D-vitamin i blodet — og det kan vel heller ikke udelukkes, at kroppen i nogle tilfælde vælger at sænke indholdet af D-vitamin i blodet, fordi det er hensigtsmæssigt ved visse tilstande og sygdomme.

Kosttilskud med D-vitamin

Vi kan kun danne D-vitamin i huden, når solen står forholdsvist højt på himlen. Her på de nordlige breddegrader betyder det, at vi kun kan danne D-vitamin i huden i sommerhalvåret.

Heldigvis vil din krop lagre det ekstra D-vitamin, du har optaget i løbet af sommeren, men det er sandsynligvis ikke nok til hele vinteren. Det er derfor som regel en god idé at tage D-vitamin i vinterhalvåret.

Ved overdosering af D-vitamin kan kalk vandre fra de hårde væv (fx knogler) til de bløde væv, og kalk kan aflejres i bl.a. nyrerne. For meget D-vitamin og/eller for meget kalk kan muligvis også fremme aflejring af kalk i blodårerne.

Indtager du for meget D-vitamin over længere tid kan det som sagt i værste fald føre til, at kalk ophober sig i de bløde organer. Det gælder altså om, hverken at få for lidt eller for meget D-vitamin.

Medmindre du har brug for høje doser et stykke tid for at genoprette en mangeltilstand, bør du nok holde dig til højst 35 mikrogram dagligt.

Fordi D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, optages det lettere, hvis du indtager vitaminet sammen med mad, der indeholder lidt fedt.


Mail: Restless legs

Min mand får aldrig søvn og hvile på grund af smerter i benene - Restless legs - det har stået på i et par år - smerterne bliver værre og værre - Min mand foreslog sin læge - at han gerne vil have en henvisning til en neurolog - men fik afslag.

Sygehuset ordinerede Tramadol Actavis 50 mg - det hjalp ikke på smerterne - stadig uro og kramper. Min mand er nu blevet ordineret Venoruton af sin læge.

Vi vil gerne høre din mening om sygdommen.

Venlig hilsen
S & A

Kære S & A

Det er de færreste, der ikke får løst problemet med Restless legs eller får det væsentlig bedre efter omfattende ændringer!

Vigtigst er en sund veganerkost. Læs artiklerne i serien om helbredende kost (1-11). Links her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift33_2011.htm

I nogle tilfælde kan det gøre en stor forskel at udelade ALT med koffein (kaffe, te, cola e.l.). Efter en uge vil det gøre en forskel.

Masser af motion kan have en gavnlig virkning – især motion, der ikke belaster benene for meget i starten (fx svømning, gymnastik, gåture mv.).

Nogle former for medicin kan have urolige ben som bivirkning. Det gælder fx antidepressiv medicin. Snak med lægen om det, hvis han får anden medicin, end du nævner i din mail.

Jernmangel kan i sjældne tilfælde give urolige ben, men man bør ikke tage jerntabletter medmindre, der er tale om jernmangel. Lægen kan undersøge det.

Det er naturligvis også vigtigt at undgå rygning og alkohol.

Aesculaforce Forte, der indeholder ekstrakt af hestekastaniefrø, er det mest anvendte naturlægemiddel mod blandt andet kløe, nattekramper og uro i benene. Ingen garanti for at det virker, men kan evt. lindre lidt.

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: For lidt mavesyre?

Jeg har fået konstateret for lidt mavesyre, har du et godt råd til det?

Konstateret ved en irisanalyse, hvor jeg også fik konstateret candidainfektion med utæt tarm (candidadiæt) angiveligt som følge af for lidt mavesyre. Ingen decideret råd omkring for lidt mavesyre. Har selv fundet frem til valleforce fra Bioforce; men føler ikke helt det er nok.

Symptomer en oplevelse af ikke at fordøje min mad ordentligt, kan blive ved at smage maden, ikke refluks; men indimellem oppustethed.

Mange varme hilsner.
Susan

Hej Susan.

Jeg har svært ved at forholde mig til, at det skulle være muligt at konstatere candidainfektion, utæt tarm og for lidt mavesyre fra en irisdiagnose.

Hvis symptomerne er slemme, bør du nok gå til din læge og snakke med ham om dine symptomer og de diagnoser, du har fået.

Hvis det er korrekt, at du har for lidt mavesyre, må det næste spørgsmål være: Hvorfor det?

Kroppen sørger normalt let for, at der er nok mavesyre.

Mon ikke det kun er, når du spiser visse fødevarer, at du fornemmer, maden ikke fordøjes ordentligt, eller du kan blive ved med at smage maden. Prøv at finde og udelade de fødevarer, der giver dig problemer.

Oppustethed kan skyldes mange ting og kan også være en reaktion på at spise fødevarer, der helt naturligt danner meget luft (kål, bønner mv.).

Måske spiser du fødevarer, du ikke tåler ret godt eller som er usunde, måske spiser du for hurtigt osv.

Umiddelbart synes jeg, at du først og fremmest overholder disse simple regler:

  1. Hold dig til sunde fødevarer
  2. Hold dig fra fødevarer, der danner meget luft
  3. Spis kun når du er sulten, og kun så længe du er sulten (pas på med at overspise, spis hellere lidt for lidt, end lidt for meget til dine måltider)
  4. Stress af, før du begynder at spise (hvis du er stresset, bekymret e.l.), spis langsomt, tyg maden meget grundigt.

Med venlig hilsen
John Buhl


Visdom er at vide, hvad der skal gøres. Dyd er at gøre det.

— David Jordan, videnskabsmand

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.