Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 50, 2012
- Homøopatiske midler — virker de?
|
|
|
Den eneste
ting, der forstyrrer min læring, er min uddannelse.
— Albert
Einstein
Homøopatiske midler — virker de?
Homøopatiske lægemidler er en kategori af præparater, der hverken er
"rigtige" lægemidler, naturlægemidler eller kosttilskud.
Det er aktive stoffer, der er så fortyndet, at der ikke er noget af
det oprindelige stof tilbage — eller kun forsvindende lidt.
Homøopatiske midler er derfor meget sikre at indtage. Du kan så til
gengæld nok heller ikke forvente nogen virkning bortset fra en såkaldt
placebo-effekt (at midlerne virker, fordi du tror, de virker).
Lidt om homøopati
Ordet homøopati er dannet af to græske ord, homios og pathos. De
betyder lige (homios) og lidelse (pathos).
Princippet er, at lige skal helbredes med lige. Det vil sige at et
stof, der fremkalder bestemte symptomer hos en rask person, vil fjerne
de samme symptomer hos en syg person.
Dette er et interessant og sandsynligvis undervurderet princip.
Lige helbreder lige
I modsætning til traditionel medicin forsøger homøopatien ikke at
bekæmpe symptomer eller sygdomme. Men at skabe de samme symptomer, som
sygdommen allerede giver.
Det lyder paradoksalt, men ideen er, at to ens eller næsten ens
symptomer har en tendens til at ophæve hinanden, hvis de forekommer på
samme tid.
Indtagelse af væksten Ipecaucuanha (Brækrod) fremkalder fx vedvarende
opkastninger. Hvis man derimod giver lidt af væksten til en syg person,
der allerede kaster op, ophører opkastningerne. Dette er “lige helbreder
lige”.
Potensering
Potensering foregår ved, at en beholder fyldes med 1 del af det
ufortyndede stof og 9 dele vand eller mælkesukker. Derefter rystes denne
blanding kraftigt (potensering). Af den væske, man nu har opnået (D 1),
anvendes 1 del som tilsættes 9 dele vand eller mælkesukker og omrystes
på ny. På denne måde fortsætter man, indtil den ønskede "potens"
(fortynding) er opnået.
D 1 = 1/10 af midlet (resten er vand, mælkesukker eller anden
fortyndingssubstans).
D 2 = 1/100
D 3 = 1/1000
D 4 = 1/10.000
D 5 = 1/100.000
D 6 = 1/1000.000 (der er blot en milliontedel af det virksomme stof i
præparatet)
D 12 = 1/1.000.000.000.000 (altså 12 nuller dvs. en milliardtedel)
D 30 = 1/1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000
D 200 = 1/1.000.000.000 osv.; i alt 200 nuller!
De mest almindelige potenser er D6, D12, D30 og D200, men nogle
homøopater bruger endnu højere potenser.
Ved potenseringer, der overstiger D 24, findes der ingen molekyler
tilbage af den oprindelige substans.
Hahneman mente, at kraften i en substans ikke lå i materialet, men i
dets mønster, og jo mere man fjernede materialet, desto større blev
mønsterets kraft.
Ved D6 er eventuelle giftige virkninger af et stof væk. Et
homøopatisk middel som fx hvidt arsenik D6 (Arsenicum album D6), giver
ingen forgiftningssymptomer hos patienten, hvorimod patienten får svage
forgiftningssymptomer ved potens D5.
Den første regel — at et stof, der fremkalder bestemte symptomer hos
en rask person, vil fjerne de samme symptomer hos en syg person — er
efter min mening interessant. Den anden regel om, at fortynde midlerne
(potensere), har gives os en række homøopatiske midler, som nok er uden
reel virkning.
Udvælgelse af midler
Når homøopaten skal finde et middel til en patient, forsøger han så
nøjagtigt som muligt at finde et middel, som i ufortyndet form giver de
samme symptomer, som patienten lider af.
Eftersom det er umuligt at lide af to helt ens symptomer på samme tid
er tendensen den, at de vil gøre sygdomsforløbet mindre problematisk.
Opgaven for homøopaten er altså at finde det middel, som ville give
patientens symptomer, hvis indtaget af en rask person (i ufortyndet
form), og derefter dosere midlet i en homøopatisk fortynding, som ikke
giver alvorlige bivirkninger (i Danmark er der ingen risiko for
bivirkninger, da alle midler er stærkt fortyndet — D6 eller mere).
En homøopat eller anden alternativ behandler, der praktiserer
homøopati, ser det som din opgave at få et så klart billede af personens
symptomer som muligt, så han kan ordinere det eller de præparater, som
har et symptombillede, der er mest lig med patientens.
En person, der let får infektioner, har de fleste af sine symptomer i
venstre side af kroppen, bl.a. ondt i halsen; lider af hovedpine, som
bliver værre i solen, og har hedeture, ville sandsynligvis få ordineret
lachesis D 30. Lachesis er en meget brugt slangegift indenfor
homøopatien, som bl.a. ville give ovennævnte symptomer, hvis indtaget
ufortyndet af en rask person.
Der er foretaget flere forsøg med homøopatien for at afgøre, om
metoden virker. Resultaterne er ikke entydige, men langt de fleste
undersøgelser tyder på, at homøopatiske midler ikke virker, ud over
en placebo-effekt (at midlerne kun virker, fordi patienten tror på dem).
Det er aldrig blevet bevist, at homøopatiske lægemidler faktisk virker.
Selv om det ikke er muligt via videnskabelig undersøgelser at
dokumentere en virkning fra homøopatiske midler, er det alligevel fuldt
lovligt at sælge dem. Det skyldes især, at de er uskadelige og uden
bivirkninger. Hvis du føler dig hjulpet af et eller flere homøopatiske
midler, kan du altså med sindsro fortsætte, uden at være nervøs for
eventuelle bivirkninger.
Det er ikke tilladt at reklamere med, at de kan helbrede eller lindre
sygdomme, og etiketterne skal bære teksten:
Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer.
Men selv om producenter ikke må fortælle hvilke sygdomme, de mener
deres homøopatiske midler virker imod, er mange af præparaterne
sammensat med det formål at lindre eller helbrede bestemte sygdomme — og
det er naturligvis også derfor, kunder køber dem.
Mere om emnet i senere nyhedsbreve. Jeg hører gerne din mening.
Ud af rod,
find enkelhed.
— Albert
Einstein
