Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 51, 2015
- Mail: Nogle vitamintilskud er bedre
- Mail: Soja
|
|
|
UGENS CITAT
"Du kan ikke ændre på
de sider, der allerede er skrevet - men du kan starte på et nyt
kapitel."
-- Ukendt
Mail: Nogle vitamintilskud er bedre
(en mail som respons til en artikel, jeg skrev om vitamintilskud)
... Du glemte at forklare forskellen på de kunstige og de
vitamintabletter der er naturlige eller organiske!! Der er stor forskel!
Køb altid naturlige eller organiske vitaminer! De er dyre, men MEGET
bedre.
Vh. L.L.
Hej L.L.
Du er blevet vildledt af en producent eller forhandler.
Selv om der i en vis udstrækning er enkelte undtagelser (fx vedr.
E-vitamin) er der ingen forskel på almindelige vitaminer og de såkaldt
organiske eller naturlige/naturidentiske.
Jeg ved godt, at mange bruger den slags argumenter -- men det er
salgssnak. Hvis du eller andre mener noget andet, så kom lige med
ordentlig dokumentation, og jeg skriver gerne om de pågældende
vitaminpiller.
Det er efter min bedste overbevisning vildledende markedsføring, og i
mange tilfælde måske blot et forsøg på at sælge almindelige vitaminer til en
højere pris.
Det er indhold og mængde af næringsstoffer, der betyder noget. Både
at tabletten indeholder nok af de vitaminer/mineraler, du ønsker, og
ikke for mange (eller ingen) af de vitaminer eller mineraler, som du
ikke har brug for som tilskud eller kun har brug for lidt af.
Med venlig hilsen
John Buhl
Mail: Soja
(efter
artiklen om soja)
Tak for interessant nyhedsbrev.
M.h.t. Fytoøstrogener og brystkræft, gælder det samme så for
Rødkløver ekstrakt, som også skulle være godt for knogler?
Jeg tænker både på forebyggelse og ved konstateret brystkræft.
M.v.h. Susanne
Hej Susanne
Godt spørgsmål. Jeg ved det ikke (det er der vist ingen, der gør).
Kræftens bekæmpelse har
denne artikel om emnet (som inkluderer noget om rødkløver).
Når det gælder rødkløverekstrakt (og nok også som saft) er indholdet
af planteøstrogener høj, og der er (på samme måder som med ekstrakter
fra soja) risiko for bivirkninger og en kraftigere østrogenvirkning.
Ved konstateret brystkræft ville jeg passe på. Eller i det mindste
først snakke med lægen om det.
Med venlig hilsen
John Buhl
Hej John.
Tak for svar.
Hverken egen læge eller onkologerne ved noget om det.
Men hvis man nu tager 1/3 dosis ,mon det så ikke o.k. for
brystkræften? Det kan vel stadig hjælpe lidt på knogleskørhed.
M.v.h. Susanne.
Hej Susanne
Jeg mener ikke, at der er grund til at løbe nogen risiko. Og der er
bedre måder at hjælpe knoglerne på.
Læs evt. artiklerne:
Beskyt dig selv mod knogleskørhed – medicin er ikke løsningen!
Stærke
knogler ... hele livet
Med venlig hilsen
John Buhl