Musik og musikterapi hjælper ved depressioner og andre lidelser

Der er efterhånden god videnskabelig dokumentation for, at musik kan regulere følelser og lindre ved både fysiske og psykiske lidelser.

Som en undersøgelse fra 2017 viste, er det til dels individuelt, hvordan vi reagerer på forskellige former for musik.

En undersøgelse (metaanalyse) fra november 2017 konkluderer, at musik er effektiv til at lindre både kronisk smerte og beslægtet depression.

Undersøgelsen viste også en tendens til, at musikken var mest effektiv, når patienterne selv valgte musikken.

En anden undersøgelse fra november 2017 viste, at både depression og angst kan mindskes med musik, og at musik med fordel kan kombineres med anden behandling.

En Ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet viste i 2012, at musikterapi bekæmper stress, og kan hjælpe stresspatienter med at få det bedre og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I et studie fra 2015 gennemgik forskerne seks tidligere studier, hvor mennesker med søvnløshed lyttede til musik. Musikken hjalp mod søvnløshed.

En undersøgelse fra 2013 konkluderede, at musikterapi har en gavnlig og beroligende virkning på demensramte.

Forskere gennemgik fire hundrede studier om musik og sundhed og udgav i 2013 en rapport, som blandt andet fandt, at musik kan være mere effektiv mod angst end medicin.

En artikel i bladet I Form af læge Jerk W. Langer: Ny viden: Musik kan helbrede og beskytte dig mod sygdom er baseret på forskning fra psykologiprofessor Daniel J. Levitin fra McGill University i Montreal, Canada. Han har i en lang årrække forsket i musikkens gavnlige virkninger.

Som Daniel J. Levitin udtaler ifølge artiklen, er det helt subjektivt og individuelt, hvad man skal lytte til. Der findes ikke ét musikstykke eller én bestemt musikgenre, som med sikkerhed fremkalder en ønsket effekt i kroppen.

Selv sørgelig musik kan skabe positive følelser, hvis man kan lide den og hører den i en rar sammenhæng. I første omgang gælder det altså om at lytte til den musik, som du kan lide.

Behagelig musik kan virke smertelindrende på gigt- og kræftpatienter. Det er en dansk opdagelse, som forskerne mener i fremtiden kan reducere brugen af smertestillende medicin og bør blive en del af den officielle behandling.

I 2014 viste en undersøgelse, at musik kan lindre på de konstante smerter i muskler og led hos personer, som lider af fibromyalgi.

Hjernen kan bedst lide musik, du kender i forvejen, som ifølge denne artikel kan give dig et skud lykkestof, mens du lytter.

Det ville være oplagt at tro, at meget glade og optimistiske sange vil være bedst til at få os i godt humør. Det er de måske også, men ikke nødvendigvis!

Det er paradoksalt, at vi kan nyde at lytte til sørgelig musik, når vi normalt forsøger at undgå at føle os triste og bedrøvede i vores dagligliv. Men tudesange kan virke forløsende, når vi er nede, fordi de vækker vores følelser og lige "forstår" os.

Musik kan ifølge denne artikel i en vis udstrækning bruges til at regulere vores følelser.

En undersøgelse viste, at deltagerne hovedsagligt brugte musikken som som enten en afløbsstrategi eller en afledningsstrategi.

Afløbsstrategien beskriver et scenarium, hvor man er ked af det, irritabel og endda aggressiv - derfor lytter man til musik, der passer godt sammen de negative følelser, så man kan reflektere over den negative tankegang.

Omvendt betyder afledningsstrategien, at man bruger musik til at distrahere sig selv fra følelserne ved at lytte til musik, der letter humøret.

Ifølge artiklen udtaler undersøgelsens hovedfatter Elvira Brattico, som er professor ved Institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet: »Musik har en gevaldig indflydelse på vores følelsesliv, og det er vigtigt at forstå, hvordan mennesker relaterer til musik i deres dagligliv. Det kan nemlig have en effekt på vores mentale velbefindende,«

Musikkens evne til at regulere vores følelser bliver i stor udstrækning brugt i film og den udnyttes i tv-reklamer, hvor musikken bruges til at manipulerer med os, uden vi bemærker det.

Ifølge en undersøgelse, kan kreativ udfoldelse i form af kunst og musik hjælpe traumeofre med at bearbejde de smertefulde erindringer og sætte ord på det usigelige.

Andre virkninger, der har været observeret, er, at musik kan forhindre afstødning efter organtransplantation, hjælpe dig med at spise mindre sukker og gøre dig bedre til at få nye ideer.

Der kan med andre ord være mange positive virkninger forbundet med at lytte til musik.

Hvad du kan gøre

Lytter du tit til musik, har du sandsynligvis også en god fornemmelse for, hvilken slags musik, der kvikker dig op, beroliger dig, hjælper dig til at fokusere på en opgave, øger din kreativitet eller som på andre måder har en positiv indflydelse i dit liv. Men du kan muligvis gøre mere for at vælge og lytte til den musik, som du både nyder mest og som i størst udstrækning har en positiv eller gavnlig virkning på dig.

Eftersom musik og musikterapi er uden bivirkninger, kan den let og uden problemer kombineres med enhver anden behandling, og det kan være oplagt, at anbefale personer med stress, depressioner, angst eller andre lidelser, at de gør musik til en naturlig del af deres dagligdag.

Selv om det er individuelt, hvilken musik, vi kan lide, og hvilken musik eller type musik, der kan have en positiv indvirkning på vores psyke, bør musik, der har til formål at dæmpe angst, nervøsitet, uro og lignende, sandsynligvis være stille og rolig musik.

Men der er ingen faste regler her. Vælg den musik, som giver dig den nydelse, oplevelse, følelse eller virkning, der passer dig bedst.

En tilsyneladende banal livsstilsændringer, som at lade musikken blive til en betydningsfuld del af din hverdag og dit liv -- på den måde, som passer dig bedst -- er en af de letteste livsstilsændringer, som alle kan gennemføre.

Prøv evt. at overveje og afprøve, hvilken musik eller type af musik, du kan bruge i forskellige situationer, som i det mindste i en vis udstrækning, kan virke opløftende, give dig særlig nydelse, virker afstressende, give humøret et løft, dæmpe nervøsitet, lindre smerter, øge din kreativitet ... eller hvad der end er relevant for dig.

Læger, psykiatere og psykologer kan i mange tilfælde med fordel overtale deres patienter til at prøve at finde den type musik, som har en positiv virkninger i netop deres situation.