Forny dit liv på
30 dage
"I en vis udstrækning
kontrollerer du dit liv
ved at kontrollere din tid."
–– Conrad Hilton |
|
Det tager sjældent mere end 30 dage at gøre noget nyt
til en naturlig del af dit liv, når du griber tingene rigtigt an. For
nogle vaner – og for nogle mennesker – er det klaret på tre uger.
Hvis du 30 dage i træk gennemfører noget hver dag, er
det blevet til en vane, og det er ikke længere et problem ”at tage sig
sammen”. Nu er det blot en naturlig del af dine daglige rutiner. 30 dage
er også nok til, at du vil begynde at opleve de positive resultater af
dine nye vaner.
Du har sandsynligvis lige så travlt som alle andre, og
har måske derfor svært ved at afse den ekstra tid, det kan kræve at
forme nye vaner. Det tager tid, at dyrke ekstra motion eller indføre
sundere kostvaner. Sover du for lidt, skal du også finde tid til mere
søvn osv.
En del mennesker har så travlt med en hel masse ting,
som ikke siger dem ret meget, og som ikke er særlig vigtige. De har så
travlt med at klare de daglige gøremål, at de mangler tid og overskud
til at få netop de ting gjort, som er nødvendige for at de kan leve det
liv, de ønsker.
Næsten alle mangler tid. Det gør du nok også, men ...
Hvad går din tid med?
Det er ikke let at indføre en ny livsstil i en travl
hverdag, og der er næsten ingen grænser for de grunde og undskyldninger,
vi kan finde til at droppe eller udskyde det, der kræver noget ekstra af
os.
Bruger du en væsentlig del af din tid på uvæsentlige
ting, bruger du nok også en uvæsentlig del af din tid på væsentlige
ting. Hvis du ikke kan finde tid til at indføre de vaner, der vil hjælpe
dig med at nå det, du inderst inde ønsker i dit liv, er det på tide at
bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan du egentlig bruger tiden.
De fleste af os har det med at hænge lidt fast i det, vi
nu engang er havnet i. Den ene dag tager den anden. Tiden går.
Bliver dine mål og drømme gemt væk for længe, bliver de
efterhånden vage.
Det er op til dig at give dem nyt liv.
Hvis du hører til de alt for mange, der føler, at de
lever et liv på overfladen – uden rigtig dybde og indhold – er det måske
på tide, at du kommer i bedre kontakt med dine inderste værdier.
Har dit liv det indhold, du ønsker?
Bevæger du dig i den rigtige retning?
Den daglige trummerum kender vi, og vi er trygge ved
den. Men af og til er det sundt at stoppe op og tænke lidt over tingene.
Det kræver en formidabel styrke, at bryde de indgroede
vaner, vi har bygget op igennem mange år. Blot tanken om at lave om på
tingene kan gøre os nervøse. Det kræver lidt mod og ærlighed at
revurdere sit liv og sine vaner.
"Lyt til din stress, og brug den
som en ven til at fortælle dig,
hvilken del af dit liv, der ikke harmonerer med din sande natur."
–– Brian Tracy
Tilbage til start
Kunsten at ændre vaner
|
152 sider.
Kr. 169,- |
Lær, hvordan du indfører netop de vaner i dit liv, som
gør det lettere for dig at nå det, du ønsker.
Læs
mere og køb bogen her
Køb den sammen med bogen Hvordan Rask?, hvis du har
skavanker eller sygdomme.
Læs mere her.
Køb den sammen med bogen Sikker Slank, hvis du har vægtproblemer.
Læs mere her
|
Sidst revideret 21. december 2011 |