Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Genveje til sundhed


Forsøg på at skyde genvej med medicin og kure forhindrer, at mange syge mennesker bliver raske

Disse sider er uddrag fra bogen:

Kunsten at ændre vaner:

Alt for mange tror på genveje, og bruger derfor det meste af tiden på lange omveje, der ingen steder fører hen. De når sjældent frem til det, de egentligt ønsker.

Vi vil gerne tjene mange penge, uden at yde alt for meget. Vi vil gerne lindre på vore smerter med en pille, i stedet for at håndtere det, der gør os ondt. Vi vil gerne tabe os let og hurtigt med den sidste nye ”mirakelkur”.

Vi tager medicin, som en genvej til helbredelse. Vi bruger stimulanser eller ”energigivende” urter som en genvej til mere energi. Vi låner penge i banken som en hurtig genvej til at ”nyde livet” osv.

Efterhånden får vi måske ondt i sindet af alle de problemer, vi bruger så meget af vores dyrebare tid på at skabe for os selv, og vi beder lægen om at udskrive lidt lykke i et pilleglas.

Mange syge mennesker bliver ikke raske, selv om de lider af sygdomme, der kan helbredes!

Det er i mange tilfælde et tidskrævende og utaknemmeligt job, at overtale patienter til at ændre deres adfærd, og fjerne årsagerne til deres problemer.

Patienter ønsker lindring, så hurtigt og ubesværet som muligt. De sætter helt naturligt lighedstegn mellem at føle sig bedre og at have det bedre. Derfor er det ofte svært at overtale patienter til at gå den besværlige vej og fjerne årsagerne til deres problemer og øge kroppens muligheder for at helbrede sig selv.

Det er næsten forståeligt eller i hvert fald menneskeligt, at læger fortæller patienter, hvad de ønsker at høre, og giver dem det, de ønsker mest, nemlig hurtig lindring.

Patienten er glad, lægens arbejde er lettere, og så giver korte konsultationer og flere recepter også flere penge i kassen.

Det er langt lettere at være læge, hvis du koger det meste ned til:

  1. Hvor har patienten ondt

  2. Hvilken medicin vil mest effektivt blokere for smerten.

Derfor – med hjælp fra læger – tager patienter hovedpinepiller, når de har ondt i hovedet. Piller der giver mindre mavesyre, når maven er sur. Nervepiller, når konen er sur! Gigtpiller mod gigtsmerter. Antibiotika ved betændelse. Febernedsættende medicin ved feber. Kolesterolnedsættende medicin ved for meget kolesterol i blodet. Blodtryksnedsættende medicin ved for højt blodtryk. Vanddrivende piller ved væskeansamlinger.

Samtidig gør både læge og patient lidt eller ingenting for at rette op på de vaner eller andre tilstande i livet, der forårsager problemerne.

På en måde og med lidt god vilje kan vi sige, at lægerne er undskyldte. De gør blot, hvad de altid har gjort, og har lært er bedst. De læser tidsskrifter og artikler om medicin, og de går på kurser, der i stor udstrækning betales af en industri, der tjener milliarder på at lindre smerte.

Mange læger ved ikke bedre – eller de har alt for sjældent tid, kræfter eller økonomi til at hjælpe patienter med at gennemføre de ændringer i kostvaner, livsstil mv., der vil have de bedste chancer for at gøre dem raske.

Heldigvis har vi så alternativerne – og i stille desperation kaster lidende patienter sig ud i et broget marked af healere, clairvoyanter, akupunktører, homøopater, biopater, kinesiologer, aura-læsere og meget andet mellem himmel og jord.

Et marked der stort set er umuligt at gennemskue hverken for patienter eller de fleste andre. En køn blanding af virkelige eksperter, og behandlere der tror, de ved. En blanding af ydmyge akupunktører der har læst og lært traditionel kinesisk akupunktur gennem årelange studier, og akupunktører der kan ”helbrede alt” efter et par weekendkurser.

Den alternative verden har alligevel en velfortjent plads i denne forvirring om sygdom og helbredelse. Alternative behandlere har – på trods af mange tvivlsomme diagnoser og kure – fat i noget, som læger først i de senere år er begyndt at forstå betydningen af. Den alternative behandler gør en indsats for at hjælpe sin patient med at ændre helbredsnedbrydende vaner. De fleste alternative behandlere giver gode eller rimelige råd om bedre kost og sundere livsstil. Derfor – og måske med lidt hjælp fra deres behandling – hjælper de mange patienter med at blive raske.

Genveje er omveje

... for det meste

Mange forsøger at lindre smerter med en pille, lindre stress med tobak og kaffe eller dulme en dårlig samvittighed ved at rakke ned på dem, de har gjort ondt. Nogle forsøger at lindre på frustrationerne over et mislykket liv ved at drikke eller tage stoffer. Andre igen forsøger at komme i bedre humør ved at spise kager og andet lækkert.

For en tid kan vi lindre vor smerte, frustration, stress, kedsomhed eller tomhed med usunde vaner, der giver et øjebliks lindring. Men når alt kommer til alt er det netop disse forsøg på genveje til lindring, der på lidt længere sigt giver os de problemer, der forhindrer os i at nå vore mål, og i det mindste så nogenlunde leve det liv, vi ønsker!

Tilbage til start

Rask uden medicin ...

               


Kunsten at ændre vaner

  152 sider. Kr. 169,-

Lær, hvordan du indfører netop de vaner i dit liv, som gør det lettere for dig at nå det, du ønsker.

Læs mere og køb bogen her

Køb den sammen med bogen Hvordan Rask?, hvis du har skavanker eller sygdomme. Læs mere her.

Køb den sammen med bogen Sikker Slank, hvis du har vægtproblemer. Læs mere her


Sidst revideret 16. juni 2012

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.