Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


 

Sidst revideret 7. maj 2005

 

 

DAMP

I løbet af de sidste år er flere og flere besværlige børn blevet diagnosticeret med psykiatriske diagnoser som ADHD og DAMP. Mange af dem får nervemedicin, for at dæmpe deres symptomer.

ADHD står for attention-deficit/hyperactivity disorder. Lidelsens karakteristika er uopmærksomhed og manglende koncentrationsevne, uhæmmet impulsivitet og hyperaktivitet.

ADHD forveksles ofte med DAMP. Forskellen er, at DAMP også er forbundet med motoriske problemer, altså svigtende evne til at koordinere sine bevægelser.

DAMP er en betegnelse for problemer med at fastholde og målrette opmærksomheden, kontrollere motorikken og opfatte og tolke sanseindtryk.

Det er en forkortelse for:
Deficits (forstyrrelser) in
Attention (opmærksomhed og aktivitetsniveau)
Motor Control (motorik) and
Perception (sanseindtryk)

DAMP behandles ofte med ritalin. Man giver altså nervemedicin til en del af de børn, som er urolige og har svært ved at koncentrere sig og lære.

I USA får hele fire millioner ud af 50 millioner skolebørn Ritalin.

En kedelig og helt forrykt udvikling.

Medicin, der påvirker centralnervesystemet så meget, som det er tilfældet med Ritalin, kan ikke undgå at få vidtgående konsekvenser for de børn, der behandles. Og måske endda for fremtidens samfund.

Læs forslag til, hvad du kan gøre, i artiklen Hyperaktive børn
 


Tilbage til start

Kan det være kosten?

Kosten er langt fra lige vigtig for alle børn med den slags problemer, men i nogle tilfælde kan forholdsvis enkle ændringer resultere i noget, der nærmest ligner et mirakel.

Her er lidt om, hvad bl.a. lægen William G. Crook har skrevet om kostens betydning:

… midt og sidst i 1960erne begyndte jeg at se et stigende antal børn, som i dag ville blive klassificeret som ADHD. Jeg var glad, når jeg var i stand til at hjælpe de fleste af disse børn ved hjælp af kostændringer. Den 1. januar 1973 begyndte jeg et klinisk studie af forbindelsen mellem hyperaktivitet og følelser samt problemer med opførsel og indlæring. Efter fem år havde jeg set 182 nye patienter med disse beklagelser.

70% af forældrene rapporterede, at deres børns symptomer skyldes kostmæssige ingredienser. Årsagerne til hyperaktivitet blandt disse børn inkluderede sukker (90), farvestoffer, tilsætningsstoffer og smagsstoffer (48), mælk (38), korn (30), chokolade (28), æg (20), hvede (15), men det blev også rapporteret, at mange andre fødevarer gav problemer.

Jeg skrev om mine observationer i "The Journal of Learning Disabilities" i en artikel med titlen "Kan det et barn spiser gøre det sløvt, dumt eller hyperaktivt?". 41 forældre rapporterede en fremragende respons; 60 forældre rapportererde en god respons, 18 forældre rapporterede rimelig respons, 16 rapporterede dårlig respons.

Her er et eksempel:

… "selv nogle få bidder af sukker, korn eller æg forårsager hyperaktivitet, nervøsitet, tilstoppet næse, hæshed og andre allergiske symptomer. Sidste år, da W.O. var i børnehave, oplevede han besvær med disciplin, koncentrationsbesvær og med at sidde stille i klassen. I år er han blandt de bedste i klassen, klarer sig godt og er ikke syg. Kosten hjælper virkelig. …"

John W. Gerrard, Professor i Pediatrics, University of Saskatchewan, blev interesseret i fødevareallergi og overfølsomhed i 1960érne. I hans bog fra 1973 "Forstå Allergi", fortæller han en historie om én af sine patienter, som … "plejede at være urolig og uopmærksom - som var så rastløs i klasseværelset, at han gjorde sin lærer rasende, og gjorde de fleste andre børn sure. Efter mælk blev fjernet fra hans kost, sagde hans lærer: Han koncentrerer sig om sit arbejde. Han sidder stille som en statue og er et godt eksempel for alle andre".

"I starten havde jeg svært ved at tro, at uskadelige fødevarer på den måde kunne ændre et barns personlighed, men mange forældre har uopfordret gjort lignende observationer. Jeg er nu overbevist om, at allergiske børn og voksnes opførsel, på måder vi endnu ikke forstår, kan blive lige så dramatisk ændret af fødevarer som af medicin"
Hele artiklen her:
http://www.candida-yeast.com/adhdprest.asp

Læs forslag til, hvad du kan gøre, i artiklen Hyperaktive børn

Tilbage til start


 
     

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.