"Lykkepiller"
Er ægteskabet ved at gå op i sømmene, er ungerne blevet umulige eller er der
en sort samvittighed, der tynger, ja så kan man vel altid tage en pille. Måske endda en
"lykkepille"!
Kan lægen ikke finde ud af, hvad der er galt, kan han jo altid sige, „det
må være psykisk" og ordinere "lykkepiller".
Hvad indeholder de, hvordan virker de og er de nu også så uskadelige, som
læger og psykiatere forsøger at fortælle deres patienter?
Cirka 150.000 danskere spiser de „anti-depressive" piller, der også
går under betegnelsen "lykkepiller". Denne betegnelse dækker over de
præparater, som hæmmer nedbrydningen af serotonin i hjernen. Serotonin er en
neurotransmitter, som er en kemisk forbindelse, der formidler kontakten mellem to eller
flere nerveceller.
En lav koncentration af signalstoffet serotonin (og noradrenalin) i hjernen
menes at medvirke til depressioner.
De psykiatere og forskere, der taler for indtagelsen af "lykkepiller",
glemmer at fortælle os, at psykiske traumer, medicin, kost, søvn, motion mv.
påvirker kroppens kemi i væsentlig grad - også indholdet af serotonin i
hjernen.
I forbindelse med markedsføringen af den første "lykkepille",
Prozac® (=Fontex®), blev der i USA skrevet meget om pillens lyksaligheder. Tidsskriftet
Newsweek omtalte Prozac® som et "wonderdrug", der foruden at virke ved
depression og angst kunne give øget selvtillid og handlekraft.
Danske medier har siden anvendt den misvisende betegnelse
"lykkepiller" om disse nyere anti-depressive midler.
De hyppigste bivirkninger forekommer i mave-tarm-kanalen. Mange patienter
oplever kvalme, opkastninger, madlede, evt. mavekneb. Disse bivirkninger er som regel
forbigående. I starten af behandlingen opleves også søvnbesvær, nervøsitet og
hovedpine. Nogle vil også opleve seksuelle forstyrrelser som impotens og forsinket
sædafgang.
Disse bivirkninger kan optræde ved alle typer "lykkepiller".
Der kan også opstå problemer, når "lykkepillerne" anvendes sammen
med visse lægemidler. "Lykkepillerne" kan nemlig forringe udskillelsen af disse
lægemidler, hvorved de ophobes i kroppen, og det kan være farligt.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har desuden lavet en opgørelse over
sideeffekter, hvor læger fra hele verden har berettet, at lykkepiller også kan give
dødsfald, hjerte- karsygdomme og psykiske lidelser.
„Lykkepiller" sælges under flere forskellige navne:
Citalopram (Cipramil®, Ciprex "Paranova")
Fluoxetin (Fluoxetin "NM", Flutin®, Fondozal "Orifarm",
Fondur®, Fontex®, Fonzac®, Nycoflox)
Fluvoxamin (Fevarin®)
Paroxetin (Seroxat®)
Sertralin (Zoloft®)
Det er ikke kun voksne, der får „lykkepiller", mange læger og
psykiatere udskriver recepter på antidepressive midler som Fontex og Cipramil til
deprimerede børn, selv om midlernes virkning på børn ikke kendes, og man endnu ikke ved
om midlerne har skadelige virkninger på børn.
Der er mange årsager til, at børn trives dårligt; både stress og problemer med
familien, og det er dem, der bør angribes.
Nye anti-depressive præparater – som også går under den misvisende
betegnelse "lykkepiller" er ikke bedre end dem af ældre dato.
En analyse af 264 undersøgelser af 32 forskellige "anti-depressive
stoffer" foretaget af forskere på "The Evidence-Based Practice Center in San
Antonio" viste "ingen forskel af betydning", når præparaterne blev
sammenlignet med dem, der har været i brug i adskillige år.
Analysen viste også, at alle præparaterne – både de nye og gamle –
havde ubehagelige bivirkninger.
Et andet problem med de nye præparater er, at ikke alle bivirkninger
nødvendigvis er kendte, fordi de kun har været på markedet i forholdsvis kort tid.
”Lykkepiller” kan i nogle tilfælde give lindring her og nu
– og kan givetvis i visse sjældne situationer være nødvendige i en
periode – men på lidt længere sigt kan de muligvis ændre midlertidig
mismod til kronisk depression. Det paradoksale er nemlig, at medicinen
måske på længere sigt forstærker netop det, som den i starten måske kan
lindre.
Findes der en naturlig løsning på depressioner og psykiske problemer?
Læs mere her.
|
