Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 03, 2020


  • Er detox en genvej til sundhed?
  • Fuldkorn hæmmer inflammation

UGENS CITAT

"Gør, hvad der er rigtigt, ikke hvad der er let eller populært."

Roy T. Bennett


Er detox en genvej til sundhed?

Det er et faktum, at kroppen er bygget til selv at fjerne de affaldsstoffer, den belastes med. Det er alle vist også enige om, men ikke alle er enige om, hvorvidt en detox-kur kan hjælpe kroppen med at fjerne affaldsstoffer.

Nogle (især en del alternative behandlere og forhandlere af detox-produkter) mener, at vi kan hjælpe kroppen med at fjerne gift- og affaldsstoffer ved at indtage bestemte præparater.

Ikke mindst helseguruen Anthony William påstår, at man kan helbrede nærmest hvad som helst ved at tage præparater, der angiveligt afgifter leveren. Han er en spøjs fætter, som påstår, at han får sine informationer om sundhed, sygdom og helbredelse fra en ånd, der altid fortæller ham præcist, hvordan tingene hænger sammen. Derfor behøver han og hans tilhængere ikke at forholde sig til fakta eller videnskab (for hvis der er videnskabelig evidens for, at hans råd er bananas, er det fordi videnskaben er korrupt eller tager fejl).

Forstå det, hvem der kan, men han har mange tilhængere, som er immune overfor modargumenter.

Han får tilhængerne til at købe en frygtelig masse dyre præparater (hvor han får procenter af salget).

Når nogle mennesker får det bedre, efter de er begyndt på at følge nogle af hans råd (som også inkluderer sunde råd som at spise mere frugt og grønt, mindre fedt, mindre kød mv.), tages det som et bevis for, at han har ret.

Når folk får det dårligt, efter de begynder at følge hans råd eller indtage de præparater, han anbefaler, skal de bare fortsætte, for det er "tegn på en udrensning".

Detox-kure er ikke altid uskadelige.

En artikel på videnskab.dk: Mytedrab: Din lever har ikke brug for en 'detox' beskriver, hvordan kroppen og leveren ikke har brug for detox.

Du kan belaste og skade leveren med en usund livsstil, og for høj kalorieindtagelse kan give fedtlever. En usund livsstil kan på sigt gøre leveren dårligere til at udføre alle de opgaver, den normalt udfører.

Har du spist eller drukket dig til et overskud af kalorier i december, ophober du fedt i leveren. Det kan leveren heldigvis hurtigt fjerne igen, hvis du spiser kaloriefattigt i en periode.

Læs hele artiklen på videnskab.dk

Leveren har en fantastisk evne til at reparere sig selv, og du kan hjælpe den med en fornuftig livsstil — ikke med detox-kure.

Læs mere i artiklen: Ingen beviser for, at detox-kure virker

Et afsnit fra e-bogen: Suppe- og råkostdage:

Mange indtager "udrensende urter" eller gennemfører detoxkure, fordi de bliver fortalt, at behandlingen fjerner affaldsstoffer fra kroppen og derfor er en hurtig genvej til sundhed.

Jeg mener ikke, at du kan eller bør forsøge at udrense kroppen med forskellige præparater, udrensningskure mv. Du kan i en vis udstrækning gøre noget ekstra for at fremme kroppens evne til at udrense og hele (blive rask), men normalt ikke ved at bruge præparater eller kure.

Det bedste, du kan gøre som "udrensning", er at sikre optimale betingelser for, at kroppen selv klarer alle sine funktioner — inkl. udskillelse af affaldsstoffer.

Kroppen fjerner selv de stoffer, den ikke har brug for, og udskiller dem i urin, afføring, udåndingsluft og i nogle tilfælde via slimhinder og huden.

Det, du kan gøre, er at understøtte de naturlige udrensende processer i kroppen. Altså at skabe de bedste betingelser for kroppens egne udrensende evner.

Når du tilvejebringer de bedste betingelser for kroppen — og sørger for en sund kost og livsstil — vil du også hjælpe kroppen med at udføre sine normale funktioner optimalt, og det inkluderer fjernelse af affaldsstoffer.


Fuldkorn hæmmer inflammation

God ide at spise rugbrød og ingen grund til at undgå gluten, viser studier med fuldkorn og gluten.

Et højt indtag af fuldkorn har en gavnlig indvirkning på udviklingen af hjertekarsygdomme og diabetes, og her menes vores tarmbakterier at spille en vigtig rolle.

Ifølge artiklen: Fuldkorn fra rug er særligt hjertevenligt – gluten er neutralt på hjerteforennigen.dk, fortæller professor Tine Rask Licht fra Fødevareinstituttet DTU, at når vores immunforsvar hele tiden er lidt mere oppe på dupperne, end det burde være – kaldet ’low-grade inflammation’ – har man en højere risiko for diabetes og hjertekarsygdom.

– Vores studie viste, at et højt indtag af fuldkorn gav en klar forbedring af inflammationsniveauet i kroppen, og at især rugbrød så ud til at have en gavnlig virkning. Jo mere fuldkorn personerne havde indtaget, jo større var effekten, forklarer hun.


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.