Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 03, 2021


  • Nye kostråd anbefaler en plantebaseret kost
  • Middelhavskost mindsker risiko for forværring af prostatakræft
  • God søvn, motion samt rå frugter og grøntsager gavner den mentale sundhed
  • Mere fedt på benene forbundet med nedsat risiko for forhøjet blodtryk
  • Studie fandt ingen fordele ved at spise efter sin blodtype.
     

UGENS CITAT

"Det er ikke vinden, der styrer din sejlads, men hvordan du sætter dine sejl."

–– Kinesisk ordsprog


Nye kostråd anbefaler en plantebaseret kost

Danmark har fået nye kostråd med fokus på en planterig kost — inkl. råd om at inkludere bælgfrugter og nødder i kosten, og nedsætte indtagelsen af kød og mælk.

De nye kostråd er endnu mere evidensbaserede end de tidligere kostråd, og matcher fint den videnskabelige litteratur om ernæring.

Du kan læse kostrådene her

Der er naturligvis detaljer og aspekter af kostrådene, som kan og vil blive diskuteret her i den kommende tid -- men alt i alt har vi fået fremragende officielle kostråd :-)

Det er almindeligt, at sundhedsmyndighederne i en eller anden udstrækning "farver" kostrådene efter, hvad de mener er passende for vores kultur og vel også i en eller anden udstrækning efter, hvor ihærdig særinteresser forsøger at påvirke kostrådene.

Nogle vil mene, at kostrådene stadig er påvirket af vores kultur og den industri, der sidder med ved bordet, når nye kostråd udarbejdes. Hvis det er tilfældet, er det nu svært at få øje på indflydelser, der ikke er videnskabelig funderet.

En sund plantebaseret kost kan sagtens indeholde små til moderate mængder animalske fødevarer (som det fx er tilfældet med de nye kostråd), hvis man ønsker det. Der er mange måder, vi kan vælge at tilrettelægge en sund kost på. Alle kan være med :-)

Læs evt. også e-bogen: Plantebaseret kost for alle.


Middelhavskost mindsker risiko for forværring af prostatakræft

Mænd med prostatakræft, der vælger en kost, som indeholder mere frugt, grøntsager, bælgfrugter, korn og fisk, har en reduceret risiko for, at deres prostatakræft forværres til et punkt, hvor mange ville overveje aktiv behandling.

Forskerne fulgte 410 mænd med prostatakræft.

En såkaldt middelhavskost-score blev beregnet i forhold til 9 fødevaregrupper.

For hver stigning på ét point score for, hvor tæt deltagerne var på at spise en middelhavskost, var der mere end 10% lavere risiko for forværring af kræften.

"Middelhavskosten har konsekvent været forbundet med lavere risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme og dødelighed. Denne undersøgelse hos mænd med tidligt stadium af prostatakræft får os endnu et skridt tættere på at give evidensbaserede kostanbefalinger for at optimere resultaterne hos kræftpatienter, der sammen med deres familier, har mange spørgsmål på dette område," udtaler Carrie Daniel-MacDougall, ph.d., lektor i epidemiologi og seniorforfatter af undersøgelsen.

Kilder: sciencedaily.com, pressemeddelelse om undersøgelsen

Kommentar:

Forskellen på en såkaldt middelhavskost og en kost, der efterlever de nye danske kostråd er lille. Det er derfor sandsynligt, at en kost efter de nye kostråd er lige så sund som en middelhavskost.

Det er også sandsynligt, at enhver form for sund plantebaseret kost vil have en lignende positiv virkning.


God søvn, motion samt rå frugter og grøntsager gavner den mentale sundhed

Et studie, der involverede 1.111 unge voksne fra New Zealand og USA, har vist, at både for lidt søvn (mindre end otte timer) og for meget søvn (mere end 12 timer) var forbundet med højere grad af depressive symptomer og lavere trivsel. Søvnkvaliteten var dog vigtigere end søvnmængden.

Sammen med kvalitetssøvn var motion og at spise mere rå frugter og grøntsager - i den rækkefølge - tre livsstilsfaktorer, der var forbundet med bedre mental sundhed og velvære hos unge voksne.
Undersøgelsen viser en sammenhæng, men flere undersøgelser er nødvendige for at vise præcise årsagssammenhænge.


Mere fedt på benene forbundet med nedsat risiko for forhøjet blodtryk

Voksne med mere fedt på benene - med en højere procentdel af det samlede kropsfedtvæv i deres ben - var mindre tilbøjelige end dem med en lavere procentdel til at have forhøjet blodtryk, ifølge ny undersøgelse.

Analyse af data om ca. 6.000 voksne viste, at dem med mere fedt på benene var 61 % mindre tilbøjelige til at have den type højt blodtryk, hvor begge tal er forhøjede end dem med lidt fedt på benene.

American Heart Association. "Fatter legs linked to reduced risk of high blood pressure." ScienceDaily. ScienceDaily, 10 September 2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/09/200910150338.htm>.

Også tidligere undersøgelser har vist sundhedsmæssige fordele ved at have fedt på ben, lår og bagdel -- hvorimod fedt om maven (imellem de indre organer) kan gå ud over helbredet.


Studie fandt ingen fordele ved at spise efter sin blodtype

Forskere fra the Physicians Committee sammenlignede vægt, kropssammensætning og kolesterolniveauer med blodtyper hos deltagere, der enten fulgte en veganerkost eller som ikke ændrede kosten.

Forskerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at blodtype (A, B eller 0) ikke havde indflydelse på de sundhedsmæssige fordele ved en vegansk kost -- hverken hvad angår kropsvægt, kropsfedt, kolesteroltal eller glykæmisk kontrol.

Kilder: prcm.org, jandonline.org

Læs evt. også artiklen: Ingen hold i de populære blodtypediæter


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.