Kolesterolsænkende medicin har negativ indvirkning på kroppens fedtvæv
Piller mod forhøjet kolesterol er ikke nødvendigvis den bedste
løsning.
En vis andel af den voksne befolkning har ikke kun hvidt fedtvæv, men
også den brune slags fedt. Dette brune fedtvæv hjælper med at konvertere
sukker og fedt til varme. Mennesker med brunt fedtvæv er bedre til at
regulere deres kropstemperatur om vinteren og er mindre tilbøjelige til
at være overvægtige eller lide af type 2 diabetes.
En international forskergruppe har nu opdaget, at statiner
(lægemidler imod forhøjet kolesterol) mindsker dannelsen af brunt
fedtvæv.
I høje doser øger statiner også i mindre grad risikoen for at udvikle
diabetes hos nogle mennesker. Der er muligvis en sammenhæng mellem
mindre brunt fedt, øget tendens til overvægt og øget risiko for type 2
diabetes ved at bruge statiner.
Kilde: Christian Wolfrum m.fl. Inhibition of Mevalonate Pathway
Prevents Adipocyte Browning in Mice and Men by Affecting Protein
Prenylation. Cell Metabolism. Online 20 December 2018.
https://doi.org/10.1016/j.cmet.2018.11.017
Pressemeddelelse om undersøgelsen
Kommentar:
Du kan ofte få et forhøjet kolesteroltal ned ved at ændre livsstil.
Læs: Mere om kolesterol:
https://nomedica.dk/ugeskrift43_2016.htm
Kosttilskud med D-vitamin i vinterhalvåret kan gavne knogler,
immunforsvar og psyke
For første gang er der gjort status over danskernes niveau af
D-vitamin. Det viser sig, at det kan betale sig at tage ekstra tilskud
af vitaminet.
Ifølge
et
nyt studie fra Statens Serum Institut og Kræftens Bekæmpelse er det
en god ide, at tage D-vitamin i den mørke tid.
Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed, svækkelse af
musklerne og flere autoimmune sygdomme som fx diabetes og kronisk
leddegigt. Nyere forskning tyder også på, at mangel på D-vitamin kan
spille en rolle i forhold til en række neurologisk sygdomme som
depression, skizofreni, sklerose og Alzheimers.
Studiet viste, at de, der tager kosttilskud med D-vitamin, generelt
har et højere D-vitamin niveau i blodet, end dem, der ikke gør. De er
derfor bedre sikret mod mangelsygdomme.
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Lidt af hvert
Periodevis faste giver vægttab og forbedrer helbredet
Periodisk faste (også kaldet intermittent fasting) er en måde at
faste og spise på, hvor du i regelmæssige perioder skiftevis spiser og
faster.
Overvægtige taber mere vægt og forbedrer i størst udstrækning deres
helbred ved at kombinere periodisk faste med en strengt kontrolleret
kost.
Læs
mere på slankenyt.dk
10 små ting, der betyder meget for en, der har depression
Kender du en, der lider af depression? Her er en lille guide til 10
små og hjælpsomme handlinger, der kan gøre store forskelle i deres
hverdag
Læs
mere på mydailyspace.dk
Forskere: Så meget påvirker to daglige glas vin hjertet
Alkoholskader kan have stor betydning for de elektriske signaler, der
kontrollerer hjertets rytme.
Forskere fra Australien fandt i en undersøgelse, at selv ved blot otte
genstande om ugen er der tegn på vævsbeskadigelse - omend de australske
forskere mener, at det ikke er et bekymrende niveau.
Tidligere studier har påvist, at alkoholindtag øger risikoen for
uregelmæssig hjerterytme. Det nye studie af Alfred Hospital kaster nyt
lys over, hvordan de elektriske strømme i hjertet påvirkes, og hvordan
selv et moderat alkoholforbrug udgør en risikofaktor i forbindelse med
udvikling af arterieflimmer.
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Har du gode saltvaner? Tag salttesten og bliv klogere
9 ud af 10 af vi danskere spiser alt for meget salt. I gennemsnit
spiser mænd 9-11 gram salt og kvinder 7-8 gram salt om dagen. Det
anbefales at spise maks. 5-6 gram salt om dagen.
Bliv klogere på dine saltvaner med en ny test, og få tips til, hvordan
du kan spise mindre salt i din hverdag.
Læs mere på
altomkost.dk
Vores reelle behov for salt er blot omkring 1,5 g pr. dag.
Du kan vænne dine smagsløg til smagen af mindre salt mad.
Læs mere i Fødevarestyrelsens pjece:
Spis mad med mindre salt