Frugt og grøntsager kan være vigtige for både mental og fysisk velvære
Sammenhæng mellem mere frugt og grønt og øget
mental velvære
Ifølge en ny undersøgelse kan øget indtagelse af frugt og grøntsager
forbedre vores mentale velvære.
Studiet viste en positiv sammenhæng mellem mængden af frugt og
grøntsager i kosten og hvor godt folk følte, de havde det rent mentalt
-- også efter der var blevet kontrolleret for andre faktorer, der kan
påvirke mental velvære, såsom alder, uddannelse, indkomst,
beskæftigelse, livsstil og sundhed samt indtagelse af andre fødevarer
som brød eller mejeriprodukter.
Kilde: Neel Ocean, Peter Howley, Jonathan Ensor. Lettuce be happy: A
longitudinal UK study on the relationship between fruit and vegetable
consumption and well-being. Social Science & Medicine. Available online
7 January 2019; DOI: 10.1016/j.socscimed.2018.12.017
Sund kost kan mindske symptomer på depression
En analyse af data fra 45.826 mennesker har vist, at vægttab, mindre
fedt i kosten og en mere næringsrig kost alt sammen kan mindske
symptomer på depression.
Undersøgelsen gav overbevisende dokumentation for, at kostforbedring
signifikant reducerer symptomer på depression -- også hos personer som
ikke var blevet diagnosticeret med en depressiv lidelse.
Studiet kombinerede data fra 16 randomiserede kontrollerede forsøg,
der undersøgte virkningerne af kostændringer overfor symptomer på
depression og angst.
Især næringsrige måltider, der er rige på kostfibre og grøntsager
samtidig med, at man skærer ned på fastfood og raffineret sukker, ser ud
til at være tilstrækkelig til at undgå de potentielt negative
psykologiske virkninger fra en usund kost.
Når forbedret kost blev kombineret med motion, forekom der en endnu
større forbedring i depressive symptomer.
Kilde: Joseph Firth m.fl. The effects of dietary improvement on
symptoms of depression and anxiety. Psychosomatic Medicine, Februar
2019. DOI: 10.1097/PSY.0000000000000673
Folat — fra maden eller kosttilskud?
En læser havde et relevant spørgsmål efter artiklen om Folat/folinsyre:
Har lige læst
nyhedsbrevet, bl.a. om folat ... Er det rigtigt forstået, at folin (folsyre)
kan overdoseres, da det er syntetisk? - hvordan er det med folat, kan
det overdoseres? Kan se, at Solgar sælger folat som kosttilskud (400 µg)
- er det forbundet med risiko, at indtage den mængde?
M.v.h. Else Marie
Hej Else Marie
Det er let at fare vild i de ord og begreber, som producenter bruger.
Som udgangspunkt kan du regne med, at den eneste 100 % naturlige måde,
at få vitaminer og mineraler på, er ved at spise sund mad.
Solgar skriver, at deres folate er "bioidentical" med den folat, du
finder i maden, hvilket betyder, at den kemiske struktur i
L-methylfolate er den samme som folat i fødevarer.
Det betyder ikke, at indholdet er fra folatrige fødevarer (eller at
L-methylfolate er naturlig, hvilket de heller ikke skriver). Det er
måske og måske ikke en fordel at bruge stoffet L-methylfolate (som de
kalder folate) i stedet for folinsyre.
For store mængder folinsyre (og det vil sandsynligvis også gælde
L-methylfolate) har i nogle undersøgelser vist sig at have skadelig
virkning, men ikke i doser på 400 µg.
Det er bedst at få folat fra en sund kost, frem for kosttilskud, men
det er bedre at tage kosttilskud med vitaminet, end det er at få for
lidt.
Med venlig hilsen
John Buhl
Lidt af hvert
Motion fjerner farligt mavefedt
For lidt motion, usunde kostvaner, for meget alkohol og rygning er
nogle af de faktorer, der fremmer deponering af det farlige fedt imellem
de indre organer.
Motion er en god metode til at forbrænde det usunde fedt om maven og
imellem de indre organer.
Læs
mere på slankenyt.dk
Forsker: Fokus på den enkeltes klimaindsats flytter belejligt
ansvaret fra industrien
100 selskaber er ansvarlige for 71 procent af de globale udledninger
siden 1988. 25 virksomheder og statsejede selskaber er ansvarlige for
mere end halvdelen af de globale industrielle udledninger i den samme
periode.
Ved at ændre vores forbrugsvaner i stor skala kan vi muligvis få
virksomhederne til at ændre deres produktionsmønstre til mere
bæredygtige metoder, men selv om forbrugerne har stor magt, er det intet
i forhold til den magt, internationale virksomheder har, og det er kun
magthaverne, der har beføjelse til at holde hånd i hanke med deres
interesser.
Klimaforandringerne er en trussel mod hele verden og kræver derfor
verdensomspændende reformer, som kun kan implementeres af regeringerne
verden over.
Læs
mere på videnskab.dk