Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 08, 2020


  • Naturligt stof i grøntsager hjælper mod fedtleversygdom
  • Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber
  • Svært overvægtige oplever mere nydelse fra deres mad
  • Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere

UGENS CITAT

"Kritik er noget, vi let kan undgå ved ikke at sige noget, ikke gøre noget og ikke være noget."

— Aristoteles


Naturligt stof i grøntsager hjælper mod fedtleversygdom

En ny undersøgelse viser, hvordan ikke-alkoholisk fedtleversygdom, kan kontrolleres af indol, en naturlig forbindelse, der findes i tarmbakterier og i korsblomstrede grøntsager som kål, grønkål, blomkål og rosenkål.

Ikke-alkoholisk fedtleversygdom opstår, når leveren bliver "marmoreret" med fedt, undertiden på grund af usund kost, der fx indeholder meget mættet fedt. Hvis Ikke-alkoholisk fedtleversygdom ikke behandles korrekt, kan tilstanden føre til livstruende leversygdom, herunder skrumpelever eller leverkræft.

Mange forskellige faktorer bidrager til ikke-alkoholisk fedtleversygdom. En af de væsentlige medvirkende årsager er en usund kalorierig kost med meget mættet fedt.

Fedtlever er syv til 10 gange mere almindelig hos mennesker med fedme end i den generelle befolkning. Derudover forårsager fedme inflammation i kroppen.

Tarmbakterier kan også have en effekt — enten positiv eller negativ — på udviklingen af fedtlever.

Hos 137 forsøgspersoner opdagede forskerne en sammenhæng mellem højere vægt og lavere indolniveauer i blodet. Derudover var indolniveauerne hos dem, der var svært overvægtige, væsentligt lavere end hos dem, der blev betragtet som slanke. Hos dem med lavere indolniveauer var der også en højere mængde fedtaflejring i leveren.

Også et dyreforsøg viste, at indoler markant reducerer fedtophobning og inflammation i leveren.

Kilde: Chaodong Wu m.fl. Indole Alleviates Diet‐induced Hepatic Steatosis and Inflammation in a Manner Involving Myeloid Cell PFKFB3. Hepatology. First published:17 January 2020 https://doi.org/10.1002/hep.31115

Også om undersøgelsen her.

Læs også: Trænger din lever til en periode med sundere kost?


Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber

Størstedelen af den samlede luftforurening i Danmark kommer fra udlandet, men når det gælder danskernes egen udledning af partikler, kommer størstedelen fra vores brændeovne.

Udover astma og KOL, øger partikler fra brændeovne blandt andet risikoen for blodpropper i hjertet, diabetes, kræft i mave og tarme, blærekræft, nyrekræft og væksthæmning af gravide kvinders børn. Det er særligt børn, svækkede og ældre, der mærker konsekvenserne af luftforureningen i Danmark. Men hos alle danskere sker der en ophobning af de skadelige partikler i kroppen igennem livet, forklarer forskeren Torben Sigsgaard i artikel på stiften.dk.

Det er blevet vurderet, at 400 personer hvert år dør for tidligt pga. brændeovne.

Det nationale center for miljø og energi vurderer nu, at brændefyring koster Danmark op mod 8 milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter og skader.

Kommentar:

Hvis de ekstra sundhedsudgifter, som brændeovne er skyld i, skulle betales af dem, der bruger brændeovnene, er der nok ikke så mange, der vil fortsætte med at tænde op!

Sat lidt på spidsen er det ikke kun dem, der bruger brændeovne, der risikerer at blive syge eller dø for tidligt af farlige partikler, men også deres naboer.

Professoren udtaler i en anden artikel, at "Argumenter fra brændeovneforkæmpere er noget frygteligt sludder"


Svært overvægtige oplever mere nydelse fra deres mad

Tilbøjeligheden til at overspise kan til dels være et resultat af den tilfredshed, der kommer fra at spise.

I et forsøg fandt forskerne som forventet, at fornemmelsen af nydelse generelt faldt efter hvert stykke chokolade, både hos overvægtige og normalvægtige. Men deltagere med svær overvægt havde højere oprindelig smagsopfattelse, og vurderede efterfølgende stykker højere end normalvægtige deltagere, og deres vurderinger faldt i et mere gradvist tempo sammenlignet med normalvægtige deltagere.

Dette kan delvis forklare, hvorfor svært overvægtige mennesker spiser mere end mennesker, der ikke lider af svær overvægt.

Læs mere på slankenyt.dk


Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere

Et studie viste for nogen tid siden, at svært overvægtige oftere end dagligrygere får flere kroniske sygdomme samtidig - også kaldet multisygdom.

Både svær overvægt og indtagelse af for mange kalorier (især fra usunde fødevarer) belaster kroppens organer.

Det er heldigvis muligt at gøre meget for at forebygge de sygdomme, der ofte følger med svær overvægt, også uden vægttab.

Læs mere på slankenyt.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.