Nøglen til viljestyrke ligger i at tro,
at du har den i overflod
Hvordan får du nok viljestyrke til at gennemføre det, du sætter dig
for?
En
undersøgelse, hvor mere end 1.100 amerikanere og 1.600 europæer blev
udspurgt om udholdenhed ved anstrengende mental aktivitet, viljestyrke
og selvkontrol, viser, at din overbevisning om din viljestyrke betyder
mest.
Amerikanere i undersøgelsen var mere tilbøjelige til at indikere, at
de havde brug for pauser og hvile, efter at have udført mentalt
udfordrende aktiviteter, mens deres europæiske kolleger generelt
rapporterede, at de følte sig mere forfriskede og klar til at gå i gang
med den næste udfordrende opgave med det samme.
"Det vigtigste er, hvad vi tænker om vores viljestyrke," udtaler
undersøgelsens hovedforfatter, professor Christopher Napolitano fra
Universitetet i Illinois. "Når vi ser vores viljestyrke som begrænset,
svarer det til en muskel, der bliver træt og har brug for hvile. Hvis vi
tror, at det er en begrænset ressource, handler vi på den måde, og føler
os udmattede og har brug for pauser mellem krævende mentale opgaver —
hvorimod folk, der ser deres viljestyrke som en ubegrænset ressource,
får mere energi."
Hemmeligheden bag at have jernvilje ligger i at tro på, at du har en
ubegrænset mængde af den, udtaler Napolitano.
Kommentar:
Ifølge denne undersøgelse kan du altså få mere viljestyrke ved at
ændre din holdning og dine tanker om din viljestyrke. Tro på, at du har
viljestyrke, og du har mere.
Andre undersøgelser har dog vist, at viljestyrke — i det mindste i en
vis udstrækning — trods alt er en begrænset ressource. Mere om det i
bogen:
Willpower: Rediscovering the Greatest Human Strength af forskeren og
psykologen Roy F. Baumeister og John Tierney.
Læs også:
Viljestyrke — hvordan får du nok?
Fem lette trin til mere viljestyrke
Måske handler det om både at tro på, at vi har nok viljestyrke, og
samtidig ikke ødsle den væk på ligegyldige eller uvæsentlige handlinger,
der kræver en del viljestyrke at gennemføre.
Det er også oplagt — som mange undersøgelser har bekræftet — at det
betyder utrolig meget, at vi tilrettelægger omgivelserne, så vi har
lettere ved at gennemføre det, vi sætter os for. Du behøver fx mindre
viljestyrke til at forbedre dine kostvaner, hvis du har mange sunde og
lækre fødevarer i dit køkken, og ikke har usunde fristelser i nærheden.
Der er mange andre eksempler på, hvordan vi ved at ændrer på vores
omgivelser bliver mere motiverede til og har lettere ved at foretage de
handlinger, som i en eller anden udstrækning kræver viljestyrke.
Et af de helt store problemer, når det handler om at ændre kostvaner,
er, at mange bruge en hel masse energi og viljestyrke på at gennemføre
kure eller kostændringer, som ikke er vigtige eller ikke giver det
ønskede resultat.
Det har stor betydning, at fokusere energi og viljestyrke på netop de
ændringer, der betyder mest og giver det største eller hurtigste
"afkast" (og som også holder på længere sigt).
Trænger din lever til en periode med sundere kost?
Julens fede mad og store mængder alkohol udfordrer leveren, eftersom
en enkelt måneds vellevned er nok til at fylde leveren med overskydende
fedt.
Lykkes det ikke at fjerne fedtet, risikerer man leverskade på grund
af kronisk fedtleverbetændelse og i værste fald skrumpelever.
Desværre kan man ikke selv mærke, om man har en syg lever, før det
næsten er for sent. Derfor lever mange danskere i uvidenhed om deres
fedtlever. Og mange af dem, som udvikler skrumpelever, bliver opdaget på
så sent et tidspunkt i sygdommen, at kun hver tredje vil være i live et
år efter diagnosen.
Der findes ingen gode blodprøver, der kan identificere de mennesker,
der udvikler fedtleverbetændelse og skrumpelever. Derfor arbejder
forskerne på at udvikle en blodprøve. Det anslås, at hele 25 % af alle
voksne danskere har fedtlever.
Læs
mere på videnskab.dk
Kommentar:
Vi ved også, at
en
kost, der er rig på animalsk protein, er forbundet med fedtlever hos
overvægtige.
Ved at give leveren en pause fra alkohol og usund mad får den ro og
tid til at komme sig efter perioder med overbelastning. Det gør, at
fedtleverbetændelsen reduceres, og fedtmængden i leveren falder.
Ret simple kostændringer giver leveren ro og mulighed for at
regenerere.
Personer, der har eller mistænker de har fedtlever, klarer
sandsynligvis problemet ved at vælge en kost, der er rig på frugt og
grøntsager, inkluder fuldkorn, bælgfrugter og lidt nødder i den daglige
kost samtidig med, at de undgår for meget sukker, fedt og alkohol (for
mange kalorier) og blot dyrker moderat motion.