Udbredt misinformation
(3)
Læs også artiklerne:
Udbredt misinformation
Udbredt misinformation (2)
Mail: Om æg
Spændende artikler om misinformation, men du nævner lidt spydigt æg!
Men der er bevis for at æg IKKE forhøjer kolesteroltallet og er super
sunde!
Du må hellere opdatere din viden om æg :-)
Venlig hilsen
T.A.
Hej T.
Der kan siges meget både for og imod æg.
Alt er relativt.
Det gælder også, hvorvidt et fødemiddel er sundt, mindre sundt eller
usundt for den enkelte person.
I lande og befolkningsgrupper, hvor de mangler proteiner er der ingen
tvivl om, at æg, mælkeprodukter og andre fødevarer -- som vi i vores del
af verden allerede indtager for meget af -- kan være gavnlige.
Æg kan sagtens være relativt sunde -- fx hvis en person mangler nogle
af de næringsstoffer, som æg indeholder eller er rige på (aminosyrer,
fedt, omega-6, visse vitaminer og mineraler), og i andre situationer
være usunde -- fx når kosten allerede indeholder for meget fedt, for
meget mættet fedt, for meget kolesterol, for meget protein eller
allerede har en skæv balance mellem omega-3 og omega-6, som forværres af
æg.
Bemærk, at de fleste menneskers kost i Danmark netop allerede
indeholder for meget fedt, for meget mættet fedt, for meget kolesterol,
for meget protein og indeholder alt for meget omega-6 i forhold til
omega-3. Det vil derfor for de flestes vedkommende ikke forbedre deres
kost at spise æg. Tværtimod.
Jeg er altid skeptisk overfor nye konklusioner om et fødemiddel, der
pludselig svinger fra at være et fødemiddel, man bør begrænse sin
indtagelse af, til et fødemiddel, som man nærmest ubekymret kan spise
løs af.
Der er især grund til skepsis, når de fleste undersøgelser, der
kommer frem til et positivt resultat, er sponsoreret af de virksomheder
eller organisationer, som har en interesse i, at vi spiser mere af det.
Når det i særlig grad er de eksperter, der er tilknyttet en bestemt
fødevareproducent eller interesseorganisation, som roser et bestemt
fødemiddel, er der også grund til at være på vagt og undersøge tingene
lidt nærmere.
Der har på det sidste været en del mere eller mindre (især mindre)
seriøse artikler om æg. I denne uge har jeg læst tre, så ideen om, at vi
roligt eller med fordel kan spise æg kommer nu vidt omkring.
Det er endnu ikke helt afklaret, i hvilken udstrækning æg påvirker fx
åreforkalkning og meget andet i kroppen, men det er rigtigt, at
kolesterol i kosten (som æg er særlig rig på) ikke længere betragtes som
den store skurk i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme (men som en af
flere faktorer). Det meste tyder på, at de fleste kan spise nogle få æg
om ugen (måske op til et æg dagligt) uden problemer med kolesterol i
blodet eller øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Der er både
undersøgelser, som viser, at blot ganske få æg ugentlig øger risikoen
signifikant, og undersøgelser, der tyder på, at selv flere æg dagligt
ikke nødvendigvis er et problem for nogle mennesker.
Æg er -- på samme måde som fx mælkeprodukter -- et tveægget sværd.
Disse fødevarer er meget næringsrige samtidig med, at de indeholder
potentielt problematiske ingredienser.
Det har blandt andet også været beskrevet i danske medier, at
diabetikere kan få mere D-vitamin i blodet ved at spise æg. Baseret på
denne undersøgelse
God nyhed, vel?
Lige bortset fra ....
1) Forsøget blev foretaget på rotter. Vi ved ikke om det gælder
mennesker.
2) Hvis det samme gælder for mennesker, skal du spise 17-18 æg
dagligt for at komme op på den mængde, der blev brugt i forsøget. Det
går galt!
3) Diabetikere bør netop ikke satse på at få D-vitamin ved at spise
æg, eftersom undersøgelser har vist, at æg kan øge risikoen for
diabetes.
4) Diabetikere har ofte problemer med nyrerne hvilket betyder, at æg
en rigtig dårlig løsning. Store mængder animalsk protein kan være ren
gift for patienter med dårlige nyrer. Læs evt. e-bogen:
Proteinhysteri
Hvorfor er disse vigtige grunde til netop at være betænkelig eller
forsigtig med at bruge æg ved diabetes ikke nævnt? Mon det har noget at
gære med, at undersøgelsen var finansieret af "the Egg Nutrition
Center"?
Læs også:
Æg
øger risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom
Risikoen for hjertesygdom stiger med indtagelsen af æg
Dårlig søvn kan føre til angst og depression
REM-søvnen er den af de fem sovefaser, hvor man drømmer mest. I denne
fase er ens vejrtrækning overfladisk, hjertet slår hurtigere og
blodtrykket stiger.
Mangel på god REM-søvn har længe været associeret med kronisk
søvnløshed, men nu viser hollandske forskere, at det også kan forringe
folks evne til at overkomme følelsesmæssig smerte og derved øge risikoen
for kronisk depression og angst.
Forskerne konkluderede, at jo mere forstyrret REM-søvnen var, des
sværere havde deltagerne ved at tilsidesætte følelsesmæssige problemer.
På længere sigt kan det føre til angst og depression. Læs
mere på videnskab.dk
Læs også
mere om god søvn her
Forsker: Placeboeffekten er lægevidenskabens paradoks
Der findes et væld af alternative behandlingsformer, der ikke har
nogen videnskabeligt dokumenteret effekt, men hvor den enkelte alligevel
oplever effekt. Læs
mere på politiken.dk
Ny stor undersøgelse: Effekten af homøopati er ren placebo
Den alternative behandlingsform homøopati har ingen effekt ud over
placeboeffekten, skriver den britiske avis The Independent. Det fremgår
af en evaluering af 176 forsøg med homøopatiske lægemidler, som den
britiske forsker i effektiv medicin Paul Glaszious har foretaget. Den
britiske undersøgelse har haft i alt 68 forskellige sygdomme under
luppen, og det kunne ikke påvises, at homøopati var mere effektiv end
placebo ved nogen af dem.
Læs
artiklen på politiken.dk
5 måder at skære ned på saltet
Vi spiser alt for meget salt, og det betyder øget risiko for forhøjet
blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Vil du gerne skrue ned for saltet, så
læs
mere i Søndagsavisen
Kartofler som et bæredygtigt alternativ til animalsk protein
Forskning vil gøre det muligt at erstatte animalske proteiner med
kartoffelprotein udvundet i forbindelse med produktion af kartoffelmel.
Således udnyttes kartoflerne bedre og bidrager til en mere bæredygtig
bespisning af verdens stadigt større befolkning.
Læs mere