Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


   

Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 13, 2023


  • Middelhavskost forbundet med nedsat risiko for demens
  • Indtagelse af fastfood forbundet med øget risiko for leversygdom
  • Digital markedsføring påvirker børn og unges fødevarevalg
  • Fødevareindustrien, detailhandel og politikere bør gøre det lettere at træffe de sunde valg.

UGENS CITAT

"Der er tre slags mennesker i verden:
1. Dem, som får ting til at ske.
2. Dem, som kigger på, at ting sker.
3. Dem, som spørger: "hov, hvad skete der?"

—  Mark Manson


Middelhavskost forbundet med nedsat risiko for demens

Forskere analyserede data fra 60.298 personer, der blev fulgt i næsten et årti. Der blev diagnosticeret 882 tilfælde af demens i perioden.

Det viste sig, at de personer, der spiste en middelhavslignende kost, havde op til 23 % lavere risiko for demens sammenlignet med de personer, der ikke gjorde.

Selv personer med højere genetisk risiko for demens, reducerede deres risiko for sygdommen ved at spise en middelhavslignende kost.

Forskerne konkluderer, at en middelhavskost, der har et højt indtag af sunde plantebaserede fødevarer, er en god strategi til at reducere risikoen for demens.

Den ledende forsker, Janice Ranson fra University of Exeter, udtaler: "Resultaterne fra denne store befolkningsbaserede undersøgelse understreger de langsigtede hjernesundhedsmæssige fordele ved at indtage en middelhavskost, som er rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer.

Kilde: Shannon, O.M., Ranson, J.M., Gregory, S. et al. Mediterranean diet adherence is associated with lower dementia risk, independent of genetic predisposition: findings from the UK Biobank prospective cohort study. BMC Med 21, 81 (2023). https://doi.org/10.1186/s12916-023-02772-3

Pressemeddelelse om undersøgelsen: Mediterranean diet associated with decreased risk of dementia


Indtagelse af fastfood forbundet med øget risiko for leversygdom

Forskere opdagede, at personer med fedme eller diabetes, som indtager 20 % eller mere af deres daglige kalorier fra fastfood, har alvorligt forhøjede niveauer af fedt i deres lever sammenlignet med dem, der indtager mindre eller ingen fastfood. Og den generelle befolkning har moderate stigninger i leverfedt, når en femtedel eller mere af deres kost er fastfood.

Resultaterne afslører også, at en relativt beskeden mængde fastfood, som er rig på (raffinerede) kulhydrater og fedt, kan skade leveren. "Hvis folk spiser et måltid om dagen på en fastfood-restaurant, tror de måske, at de ikke gør skade," udtaler Ani Kardashian, hovedforfatter af undersøgelsen. "Men hvis det ene måltid svarer til mindst en femtedel af deres daglige kalorier, sætter de deres lever i fare."

Kilde: University of Southern California - Health Sciences. "Consumption of fast food linked to liver disease: Risk of liver damage is highest for those with obesity or diabetes." ScienceDaily. ScienceDaily, 10 January 2023. <www.sciencedaily.com/releases/2023/01/230110103508.htm>.


Digital markedsføring påvirker børn og unges fødevarevalg

Når børn og unge møder digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker får de en større præference for produkterne, og deres indtag af dem øges.

Mange danske børn og unge har et for usundt kostmønster og har et for stort indtag af mad og drikke med højt indhold af fedt, salt og sukker.

Usunde kostvaner og overvægt giver en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Sunde vaner er afgørende for at fremme børn og unges sundhed, velvære og trivsel, ligesom gode vaner grundlagt i barndom og ungdomslivet for manges vedkommende bliver taget med senere i livet.

Læs mere på hjerteforeningen.dk

Læs også: Uetisk markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer


Fødevareindustrien, detailhandel og politikere bør gøre det lettere at træffe de sunde valg

Selvfølgelig har vi selv et ansvar for, hvad vi spiser, og hvor ofte vi bevæger os. Men det er en skadelig og ukonstruktiv forsimpling af et meget komplekst problem, hvis vi alene placerer ansvaret hos den enkelte.

Overvægt skyldes et samspil mellem gener, vores livsstil og det omgivende samfund. Det er derfor bidende nødvendigt, at vi indretter vores samfund på en måde, så alle tager et medansvar for stigningen i antallet af personer med overvægt i Danmark.

Vi er oppe imod markedskræfter, der tjener penge på, at vi spiser mere usundt. Med høj ekspertise i adfærdsmanipulation, hjerneforskning og markedsføring bliver junkfood produceret og solgt 24/7, så det er svært at modstå.

Fødevareindustrien, detailhandel og politikere må bidrage til, at det i fremtiden bliver lidt lettere at træffe de sunde valg.

Læs mere på cancer.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.