Tarmbakterier forbundet med hjertesvigt

Hjertesvigtspatienter mangler flere bakteriegrupper i tarmene, som producerer den betændelseshæmmende fedtsyre butyrat. Det viser et nyt norsk studie ifølge en artikel på videnskab.dk.

Norske forskere har opdaget, at hjertesvigtpatienter har en anderledes tarmmikrobiota (tarmbakterier) end raske personer. Den var mindre mangfoldig, og hele 15 bakteriegrupper var ikke til stede, og størstedelen af disse bakteriegrupper har det fælles, at de producerer stoffet butyrat -- smørsyre -- som har gavnlig effekt på kroppen.

Butyrat er er hovednæringskilde for cellerne i tarmvæggen, og fedtsyren har også en betændelseshæmmende effekt i tarmen.

Mindre butyrat betyder måske, at stoffer fra tarmen lækker ud i blodet. Forskerne fandt nemlig en sammenhæng mellem mængden af butyratproducerende bakterier i tarmen og koncentrationen af betændelsesstoffer i blodet.

Det kan tænkes, at butyratmangel fører til betændelser i tarmen hos hjertesvigtpatienter, fordi den betændelseshæmmende effekt forsvinder. Det er også muligt, at tarmcellerne begynder at fungere dårligere, så barrieren mellem tarmindholdet og resten af kroppen bliver så svækket, at stoffer fra tarmen lækker ud i blodstrømmen og udløser en immunrespons i hele kroppen.

Forskerne ved endnu ikke om tarmmikrobiotaen er en medvirkende årsag til hjertesvigt eller om det er sygdommen, som ændrer tarmmikrobiotaen.

Læs mere på videnskab.dk

Kommentar:

Du kan gøre meget for at give de gavnlige bakterier, som producerer kortkædede fedtsyrer (blandt andet butyrat), gode livsbetingelser.

Ved at vælge en varieret plantebaseret kost — hvor du overvejende eller kun spiser frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder — får du også en masse gode kostfibre. Det har stor betydning, fordi de bakterier, som fremstiller butyrat, især gør det ud fra kostfibre. De lever af kostfibre, og du fremmer gode betingelser for disse bakterier og øger deres vækst ved at spise vegetabilske fødevarer.

En af grundene til, at det er gavnligt at øge din indtagelse af kostfibre, er altså, at de kortkædede fedtsyre-producerende bakterier er dybt afhængige af dem.

De såkaldte vestlige kostvaner — der er rig på fedt, sukker og animalske fødevarer, og samtidig har et lavt indhold af kostfibre — er forbundet med en øget risiko for blandt andet inflammatoriske tarmsygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Omvendt vil en sund og fiberrig kost hjælpe med at forebygge sygdomme.

Læs også artiklen: Hvorfor kostfibre er så vigtige

Som beskrevet i en tidligere artikel — Motion forbedrer tarmmikrobiotaen (tarmfloraen) — ser det ud til, at også motion forbedrer tarmmikrobiotaen ved at resultere i en større andel af de mikrober, der producerer butyrat

Motion og en plantebaseret kost er altså en særlig god kombination.

Lidt af hvert

Boldspil er motiverende medicin hele livet igennem
Mange stopper med at dyrke boldspil efter teenageårene. Men forskning viser, at det er en rigtig god idé for helbredet at blive ved – også helt ind i pensionistalderen. Boldspil er godt for langt mere end blot udholdenhed - stort set alle aspekter af din fysik forbedres.
Læs mere:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/boldspil-er-motiverende-medicin-hele-livet-igennem

Drop pessimismen – det går faktisk ret godt
De fleste af os hænger fast i en forældet forestilling om verdens virkelige tilstand, lyder det i en ny bog fra en folkekær svensk ekspert i visualisering af data. Han nævner blandt andet, at andelen af verdens befolkning, som lever i ekstrem fattigdom, er halveret.
Læs mere:
https://ing.dk/artikel/drop-pessimismen-gar-faktisk-ret-godt-212449

Er meget amalgam i tænderne farligt?
Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller. Det er kviksølvet, der sikrer, at blandingen er blød nok til, at den kan formes og fyldes i hullet, før den stiver og bliver en del af tandsættet.
»Hvis du ikke har nogen sundhedsmæssige problemer, som du kan koble til amalgamfyldningerne, gør du klogt i at lade dem sidde, dér hvor de sidder,« fortæller Lars Björkman, forsker ved Uni Research i Bergen.
Størstedelen af det kviksølv, som man kan afsløre ved en blodprøve stammer fra maden, som vi spiser.
Ude i naturen kan kviksølv danne forbindelser med andre stoffer, til såkaldt methylkviksølv, hvilket er langt mere farligt at få i sig end rent kviksølv.
Læs mere:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-meget-amalgam-i-taenderne-farligt

Kommentar: Spiser du fisk og skaldyr får du mere kviksølv derfra end fra noget andet. Hvis du fravælger fisk for at undgå kviksølv eller for at fiskenes og verdenshavenes skyld, er det især omega-3, du skal være påpasselig med at få på andre måder.
Læs mere om det: https://helseonline.dk/omega-3/