Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 24, 2011
-
Helbredende kostvaner (2)
-
Mere grønt, længere liv?
|
|
|
Hver
succesfuld mand, jeg har hørt om, har gjort det bedste han kunne med
betingelser, som han fandt dem, og ventede ikke til næste år for bedre.
— Edgar Howe
1) Helbredende kostvaner (2)
I sidste
uge kunne du læse den første artikel i denne serie om helbredende
kostvaner.
Vi fortsætter i denne og kommende uger ...
Konsekvent eller "alt med måde"?
Når det handler om at tilvejebringe de bedst mulige
betingelser for helbredelse, er der ikke altid plads til at gå på
kompromis eller satse på halve løsninger.
I nogle tilfælde kan forskellen på næsten at gennemføre
helbredende kostvaner, og at gennemføre dem 100 %, betyde forskellen
mellem at blive rask eller fortsat have problemer med helbredet.
De fleste, der ønsker at klare sygdomme — og uheldige
tilstande som fx højt kolesteroltal, højt blodtryk, højt blodsukker
eller overvægt — ved godt, at det er sundt at spise mange grønsager, at
holde igen med usunde færdigretter osv., men desværre begår mange
mennesker alvorlige fejl, når de går i gang med at ændre kostvaner, og
opnår derfor ikke nær de resultater, de kunne have opnået.
De to mest almindelige fejl er:
-
at gøre noget andet eller mere, end at vælge den
bedste kost (fx spise efter sin blodtype, gennemføre usunde
afgiftningskurekure, drikke litervis af udrensende urteteer, indtage enorme
doser af udvalgte vitaminer eller andre kosttilskud ... eller alt
muligt andet, de hører eller læser om skulle være godt)
-
at undervurdere vigtigheden af omfattende og
konsekvente kostændringer, og i stedet satse på moderate og mere
overkommelige ændringer.
Der kan i sjældne tilfælde være individuelle
undtagelser, men her er, hvad kosten bør bestå af, og i rækkefølge af
vigtighed:
Masser af grønsager. Helst økologisk, men
friskhed er vigtigere. Gerne mange grønne grønsager og grønsager med
forskellige og stærke farver. Det er bedst, hvis 50 % eller mere er rå
grønsager.
Friske frugter og bær. Spis gerne mange
forskellige slags, og gerne frugter og bær med stærke farver og en stor
variation af farver. Helst økologisk, når det er muligt, men friskhed er
generelt vigtigere.
Fuldkorn og bælgfrugter. Spis de mængder og den
variation, du har lyst til. Vælg økologisk, når det er muligt. Gerne
mange forskellige og forskellige farver af bønner, ærter og linser.
Nødder og frø. En lille håndfuld dagligt. Bedste
kvalitet. Helst nødder, du selv knækker. Ingen ristede eller salte
nødder.
Fødevarer, du bør undgå:
-
Alle animalske fødevarer. Altså alle former for kød,
mælkeprodukter, fisk, skaldyr, fjerkræ og æg.
-
Raffinerede kornprodukter som brød af hvidt mel,
almindelige morgenmadsprodukter o.l.
-
Olier inkl. planteolie til stegning.
-
Sukker, honning, sødestoffer o.l.
Nogle af disse fødevarer kan dog anvendes i meget små
mængder af og til, når relevant i udvalgte retter eller bestemte
situationer, selv om det er bedst helt at undgå disse fødevarer og
ingredienser:
-
Lidt olie til stegning, når det er nødvendigt.
-
Lidt sukker eller honning, når det er nødvendigt i
en ret.
-
Lidt hvidt mel, når det er nødvendigt i en ret,
eller i en ellers sund opskrift på fuldkornsbrød.
-
Lidt æg, når det er nødvendigt i en opskrift, og
andre erstatninger for æg ikke er gode nok.
-
Fisk og skaldyr i små mængder kan indgå kosten men
kun, hvis du føler, det er nødvendigt for, at du kan undvære kød og
andre animalske fødevarer. Brug så lidt som muligt. Brug bare lidt
som smagsgiver til retten.
-
Lidt tørrede frugter kan bruges som erstatning for
sukker på havregrød, musli eller lignende, eller fx sammen med
nødder som erstatning for slik.
-
En anelse fedtfattige mælkeprodukter, hvis du mener,
det er nødvendigt i en ret, og mælkeerstatninger som sojamælk,
rismælk, mandelmælk eller havremælk ikke kan bruges.
2) Mere grønt, længere liv?
En ny undersøgelse viser, at mennesker, der spiser mere
frugt og grønsager generelt lever længere.
Asiaters kost indeholder sædvanligvis en stor mængde
korsblomstrede grøntsager og andre plantebaserede fødevarer.
Korsblomstrede grønsager er fx broccoli rosenkål,
blomkål, kinakål, grønkål, savojkål, broccoli, kålrabi, sennep, majroe,
radise, rucola, peberrod og brøndkarse.
Få undersøgelser har vurderet de potentielle
sundhedsmæssige effekter af disse fødevarer i asiatiske befolkninger.
Forskerne ønskede at undersøge en evt. sammenhæng mellem
korsblomstrede grønsager, ikke-korsblomstrede grøntsager, total
grønsager, og det samlede frugtindtag med risikoen for at dø i
undersøgelsesperioden.
Undersøgelsen inkluderede 134.796 voksne deltagere fra
Shanghai, Kina.
I en periode på fem år, døde fire procent af deltagerne.
Dem, der spiste flest grønsager eller frugt, havde 15 procent mindre
risiko for at dø i perioden sammenlignet med dem, der spiste færrest.
Korsblomstrede planter så ud til at være særligt gavnlige.
Undersøgelsen viser ikke med sikkerhed, at det
automatisk øger levealderen at spiser mere grønt. Det er nemlig muligt,
at mennesker, der indtager masser af disse fødevarer, også har en
sundere livsstil i almindelighed, selv om forskerne forsøgte at tage
højde for dette i undersøgelsen.
Korsblomstrede grøntsager er rige på C-vitamin og
kostfibre, og de indeholder andre næringsstoffer, der kan have
sundhedsmæssige fordele.
Forskerne konkluderede, at grønsager — især
korsblomstrede grøntsager — og frugt fremmer hjerte-kar-sundhed og øger
levealderen.
Kilde: Xianglan Zhang m.fl.
Cruciferous vegetable consumption is associated with a reduced risk of
total and cardiovascular disease mortality1,2,3,4
First published May 18, 2011, doi: 10.3945/?ajcn.110.009340 Am J Clin
Nutr July 2011 ajcn.009340
Kreativitet
kan løse næsten ethvert problem. Den kreative handling, overvindelse af
vane med originalitet, overvinder alt.
— George Lois
