Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 24, 2022
- Optimisme forbundet med længere
levetid
- Syv sunde vaner forbundet med
lavere risiko for demens — også hos personer, som er arvelig
disponeret for demens
- Kaffe øger måske levealderen
- Nyt studie: Kaffe forbundet med
reduceret risiko go akut nyreskade
- Ikke så meget skal til at
nedsætte forbruget af det søde hos børnefamilier.
|
UGENS CITAT
"Hvis du blot
tilføjer lidt til lidt og gør det ofte, vil det lille snart blive stort."
— Hesiod
Optimisme forbundet med længere levetid
En undersøgelse ledet af forskere ved Harvard T.H. Chan School of
Public Health viser, at højere niveauer af optimisme er forbundet med
længere levetid og at blive over 90 år gammel.
Forskerne analyserede data fra 159.255 deltagere, der blev fulgt i op
til 26 år.
De 25 % af deltagerne, der var mest optimistiske, levede i gennemsnit
5,4 % længere og havde 10 % større chance for at leve, indtil de var
over 90 år gamle, sammenlignet med de 25 %, der var mindst optimistiske.
Kilde: Harvard T.H. Chan School of Public Health. "High optimism
linked with longer life and living past 90 in women across racial,
ethnic groups." ScienceDaily. ScienceDaily, 8 June 2022. <www.sciencedaily.com/releases/2022/06/220608161431.htm>.
Kommentar:
Det er svært umiddelbart at afgøre i hvilken udstrækning, det er
optimisme i sig selv, der giver den positive virkning — eller i hvilken
udstrækning det eventuelt er optimisters sundere livsstil, der giver de
positive virkninger.
Syv sunde vaner forbundet med lavere risiko for demens — også hos
personer, som er arvelig disponeret for demens
Ny undersøgelse viser, at syv faktorer, der er kendt for at have en
positiv indvirkning på hjernens og hjertes sundhed — at være aktiv,
spise bedre, tabe sig, ikke ryge, opretholde et sundt blodtryk,
kontrollere kolesterol og sænke blodsukkeret — også giver lavere risiko
for demens hos personer, der er arvelig disponeret for demens.
Kilde: American Academy of Neurology. "Seven healthy habits linked to
lower risk of dementia in those with genetic risk." ScienceDaily.
ScienceDaily, 25 May 2022. <www.sciencedaily.com/releases/2022/05/220525163821.htm>.
Kommentar:
Gode søvnvaner burde også inkluderes som et vigtigt punkt.
Læs:
Søvnproblemer kan øge risikoen for demens og for tidlig død
Kaffe øger måske levealderen
Et nyt studie, der inkluderer 171.616 deltagere, som blev fulgt i syv
år, fandt, at 2-4 kopper kaffe om dagen nedsatte dødeligheden med op til
30 %.
Kilde: Dan Liu, Zhi-Hao Li, Dong Shen, Pei-Dong Zhang m.fl.
Association of Sugar-Sweetened, Artificially Sweetened, and Unsweetened
Coffee Consumption With All-Cause and Cause-Specific Mortality. Annals
of Internal Medicine. 31 may 2022.
https://doi.org/10.7326/M21-2977
Kommentar:
Stort set alle studier af, hvordan kaffedrikning påvirker vores
sundhed, er såkaldte observationsstudier. Vi ved derfor ikke med
sikkerhed i hvilken udstrækning, det er kaffen i sig selv eller andre
aspekter i kaffedrikkeres livsstil, der er årsag til de observerede
fordele.
Det kunne fx være, at kaffedrikkere hygger sig mere, er mindre
stressede, drikker mindre sodavand og alkohol, spiser sundere osv. Det
er svært præcist at tage højde for alle livsstilsfaktorer i
observationsstudier.
Der er dog efterhånden foretaget så mange undersøgelser omkring
kaffe, at vi med lidt forsigtighed kan konkludere, at kaffe i moderate
mængder er sundt for de fleste — men også, at vi ikke skal begynde at
drikke kaffe for helbredets skyld. Kaffe indeholder både gavnlige og
potentielt skadelige stoffer.
Nyt studie: Kaffe forbundet med reduceret risiko go akut nyreskade
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i "the journal Kidney
International Reports", har de personer, der drikker kaffe dagligt, 15 %
lavere risiko for akutte nyreskader. Den største reduktion i risiko blev
observeret blandt de personer, der drak to til tre kopper dagligt
(22%-23% lavere risiko)
Kilde: Johns Hopkins Medicine. "Coffee consumption link to reduced
risk of acute kidney injury, study finds." ScienceDaily. ScienceDaily, 2
June 2022. <www.sciencedaily.com/releases/2022/06/220602114210.htm>.
Ikke så meget skal til at nedsætte forbruget af det søde hos
børnefamilier
DTU Fødevareinstituttet har med støtte fra Nordea-fonden udviklet
materialer, strategier og budskaber, der kan hjælpe børnefamilier med at
nedsætte forbruget af det søde og skabe en sundere hyggekultur.
Materialerne er afprøvet i Hvidovre Kommune i samarbejde med
Sundhedsplejen i skoleåret 2020-2021 med lovende resultater på trods af
en corona-pandemi med meget hjemmehygge.
Læs
mere på food.dtu.dk