Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 32, 2020
- Hvordan vi bedst spiser varieret
- Signild Vallgårda: Ingen sygdomme
skyldes alene menneskers adfærd
- Glutenforskere: Læger bør teste
flere for cøliaki
- Derfor er det så svært at tabe
sig.
|
UGENS CITAT
""Hvis du
ikke kan forklare det til en seksårig, forstår du det ikke selv".
— Albert
Einstein
Hvordan vi bedst spiser varieret
De officielle kostråd anbefaler en varieret kost. Rådet "Spis
varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv" er det
overordnede og vigtigste officielle kostråd.
Det er et noget vagt kostråd, der kan tolkes på flere måder.
Mange opfatter det at "spise varieret" som, at det også er en god ide
at spise en del usundt, blot det er "med måde".
Ideen om at spise varieret, skal forstås rigtigt — i det mindste hvis
det skal være et evidensbaseret kostråd.
I en undersøgelse, hvor kostvariation blev vurderet i forhold til
abdominal fedme og type 2 diabetes, blev der ikke fundet nogen
sammenhæng.
Højere KVALITET i kosten var forbundet med lavere risiko for tybe-2
diabetes.
Der blev ikke fundet overbevisende evidens for fordele ved en
varieret kost hverken i forbindelse med abdominal fedme eller diabetes.
Større forskellighed i fødevareindtagelse var faktisk forbundet med
ØGET abdominal fedme. Egentlig ikke så underligt, eftersom flere
tidligere undersøgelser peger i samme retning.
Som forskerne understreger, så understøtter resultatet af
undersøgelsen ikke forestillingen om, ”at spise alt med måde” fører til
bedre kost eller bedre metabolisk sundhed.
Kilde: Marcia C. de Oliveira Otto, Nikhil S. Padhye, Alain G. Bertoni,
David R. Jacobs Jr., Dariush Mozaffarian. Everything in Moderation -
Dietary Diversity and Quality, Central Obesity and Risk of Diabetes.
PLOS ONE. Published: October 30, 2015.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0141341
Kommentar:
Det er en rigtig god ide at variere kosten, men kun når vi forstår
det som en variation af sunde fødevarer — og ikke nødvendigvis indenfor
samme måltid eller samme dag ... blot over tid.
En god variation af frugt og grønt vil få os til at spise mere frugt
og grønt, som på alle måder gavner. Det vil også mindske forekomsten af
abdominal fedme og type 2 diabetes.
Læs også:
På
den lange bane kan store konsekvente ændringer i livsstilen være lettere
at fastholde
Signild Vallgårda: Ingen sygdomme skyldes alene menneskers adfærd
Menneskers adfærd er aldrig den eneste årsag til, at vi bliver syge,
og der er for rigtig mange sygdommes vedkommende et element af social
ulighed og uforskyldte livsvilkår i risikoen for at få og dø af dem,
skriver professor Signild Vallgårda.
Hun opsummere til sidst i artiklen: Risikoen for at få både
infektionssygdomme og kroniske sygdomme påvirkes af menneskers adfærd
eller livsstil, men menneskers adfærd er aldrig den eneste årsag til, at
vi bliver syge, og der er for rigtig mange sygdommes vedkommende et
element af social ulighed og uforskyldte livsvilkår i risikoen for at få
og dø af dem.
Læs
mere på politikensundhed.dk
Kommentar:
Jeg er ikke uenig, men savner en langt større forståelse blandt læger
og andre fagfolk for, i HVOR stor udstrækning OMFATTENDE forbedringer i
livsstil og livsvilkår kan lindre og endda helbrede mange sygdomme.
Læs evt. mere i e-bogen:
Bedre helbred med sundere livsstil
Glutenforskere: Læger bør teste flere for cøliaki
Glutenforskere ser gerne, at praktiserende læger tester flere for
glutenintolerans.
Fordi cøliaki - glutenintolerans - er en sygdom med diffuse
symptomer, der gør den svær at diagnosticere, får mange diagnosen sent,
og mange tilfælde bliver aldrig opdaget.
Det kan muligvis få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser på lang
sigt, ifølge et nyt dansk studie, der peger på, at ubehandlet cøliaki
kan føre til flere kræft- og hjertekarsygdomme.
Ifølge landspatientregistret har 0,05 procent af danskerne cøliaki,
men det reelle tal er sandsynligvis 10 gange så højt. Det er altså
snarere omkring 0,5 procent af befolkningen, der er ramt, svarende til
knap 30.000 danskere.
Glutenforsker Line Lund Kårhus mener, at det er vigtigt at teste for
cøliaki oftere hos de patienter, der går rundt med uspecifikke symptomer
som træthed, hovedpine og blodmangel, end det er tilfældet.
Læs
mere på videnskab.dk
Derfor er det så svært at tabe sig
Mennesket har et sæt biologiske forsvarsmekanismer, som modarbejder
ethvert forsøg på vægttab. Derfor kræver det en vedvarende
livsstilsændring at tabe sig og holde vægten nede.
Biologiske forsvarsmekanismer modarbejder vægttab, og kroppen
opfatter det som en akut krise, hvis man bare skipper et enkelt måltid,
udtaler Christoffer Clemmensen, der er lektor og gruppeleder ved Novo
Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns
Universitet, til videnskab.dk.
For at tabe sig på en længere bane kræver det en livsstilsændring, og
det er nødvendigt at skabe en miljøændring, hvor man får dårligere
adgang til de fødevarer, som man har hang til at overspise. Fødevarer,
der er kalorierige og har lav næringsværdi.
Lyt til mere om emnet på videnskab.dk
Meget enig. Også beskrevet i Sikker Slank-programmet. Du kan læse en
mini-e-bog om Sikker Slank (gratis) her
