Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 41, 2021
- Plantebaseret
kost giver lavere forekomst af ikke-alkoholisk fedtleversygdom
- Indtagelse af nødder forbundet
med lavere forekomst af ikke-alkoholisk fedtleversygdom
- Dansk forskning:
Kolesterolsænkende medicin kan give ældre flere gode leveår
- Indtagelse af frugt og grønt
samt at dyrke motion kan gøre os gladere
- 4 måder: Sådan tackler vi
klima- og biodiversitetskrisen samtidigt
|
UGENS CITAT
"Brud godt
helbredt gøre os stærkere."
— Ralph Waldo
Emerson
Plantebaseret kost giver lavere forekomst af ikke-alkoholisk
fedtleversygdom
Ikke alkoholisk fedtleversygdom — den mest almindelige leversygdom i
verden — påvirkes i høj grad af vores kostvaner.
1.682 deltagere mellem 60 og 77 år deltog i en undersøgelse, der
inkluderede en gennemgang af deres kost og leverscanninger.
Leverfedtprocenterne var i gennemsnit højere hos de personer, der
spiste mest fedt, mættet fedt, kolesterol, rødt og forarbejdet kød og
drak mest kaffe.
Omvendt var leverfedtprocenten lavere hos deltagere, der rapporterede
højere indtag af C -vitamin, E -vitamin og kostfibre.
Fødevarer med et højt fiberindhold (som mange grøntsager, frugter,
bælgfrugter og korn) har et sundere indhold af fedtstoffer samtidig med,
at de er rige på næringsstoffer og gavnlige plantestoffer, der kan
hjælpe med at hæmme inflammation og bekæmpe sygdomme.
Forskerne konkluderede, at der især var en sammenhæng mellem
ikke-alkoholisk fedtleversygdom og ældres indtag af rødt kød og mættet
fedt fra rødt kød. Samtidig var især fiberrige fødevarer forbundet med
lavere forekomst af leverfedt.
Læs mere om undersøgelsen
her og
her.
Indtagelse af nødder forbundet med lavere forekomst af
ikke-alkoholisk fedtleversygdom
Nu har en undersøgelse offentliggjort i The Journal of Nutrition
vist, at en lille håndfuld nødder dagligt er forbundet med lavere
forekomst af ikke-alkoholisk leversygdom.
Læs
mere her.
Dansk forskning: Kolesterolsænkende medicin kan give ældre flere
gode leveår
Et dansk studie slår fast, at uden kolesterolsænkende medicin — de
såkaldte statiner — øges risikoen hos ældre markant for at blive ramt af
en blodprop i hjertet eller hjernen.
Læs
mere på sundhedspolitisktidsskift.dk
Kommentar:
Der er mange situationer, hvor statiner har sin berettigelse og
redder liv eller gode leveår, men det er jo ikke bolsjer, de ældre
ordineres, og statiner fikser ikke årsagen. Derfor kan stort set alle,
der først er begyndt på statiner, se frem til at tage dem resten af
livet og sandsynligvis opleve en eller flere bivirkninger fra medicinen.
Det betyder ikke, at man skal fravælge statiner, når de er
nødvendige. Det betyder, at det kan være en kæmpe fordel at sænke
kolesteroltallet ved hjælp af omfattende livsstilsændringer, når det er
muligt, så det ikke længere er nødvendigt eller en fordel at tage
statiner (ulemperne opvejer fordelene).
I de tilfælde, hvor kolesteroltallet ikke kommer tilstrækkeligt ned
med livsstilsændringer, er det alligevel ofte muligt at sænke
kolesteroltallet tilstrækkeligt til, at personen kan klare sig med en
lavere dosis statiner og derved mindske bivirkningerne.
Indtagelse af frugt og grønt samt at dyrke motion kan gøre os
gladere
En undersøgelse fra University of Kent og University of Reading
viser:
- at indtagelse af frugt- og
grøntsager plus motion kan øge niveauet af lykke
- at enkeltpersoners evne til at
forsinke tilfredsstillelse (delayed gratification)* og anvende
selvkontrol påvirker i stor udstrækning livsstilsbeslutninger og
derfor også, hvordan vi trives og hvor godt, vi har det.
Kilder:
Consuming fruit and vegetables and exercising can make you happier
Gschwandtner, A., Jewell, S. & Kambhampati, U.S. Lifestyle and Life
Satisfaction: The Role of Delayed Gratification. J Happiness Stud
(2021).
https://doi.org/10.1007/s10902-021-00440-y
Læs evt. også artiklen:
Kan
du vente
4 måder: Sådan tackler vi klima- og biodiversitetskrisen samtidigt
Vi kan tackle klimaforandringerne og tabet af biodiversitet sammen
gennem de såkaldte naturbaserede løsninger, skriver tre klimaforskere.
Det inkluderer:
1. at beskytte og genoprette økosystemerne
2. en bæredygtig forvaltning af landbrug og fiskeri
3. at skabe nye skovområder med omtanke
4. at vælge en mere plantebaseret kost.
Globalt bidrager landbrugets animalske produktion i høj grad til
tabet af biodiversitet.
Næsten 60 procent af den samlede opvarmning fra fødevareproduktionen
stammer fra husdyrhold.
En plantebaseret kost er ikke alene sundere, men reducerer også
sundhedsomkostningerne samt CO2-udledningen.
Læs
mere på videnskab.dk
