I en undersøgelse fik forskere to grupper af mennesker til at spiste omtrent samme mængde frugt og grøntsager, men med den forskel, at den ene gruppe spiste en relativ lav variation og den anden gruppe spiste en stor variation af frugt og grøntsager.

Alle deltagere i forsøget fik 8-10 portioner frugt og grøntsager dagligt (eller hvad der vel svarer til 800 - 1.000 gram dagligt).

De deltagere, der fik den største variation af frugt og grøntsager, oplevede signifikant reduktion i DNA oxidation, og forskerne konkluderede, at mindre mængder af mange fytokemikalier kan have større gavnlige virkninger end større mængder af færre fytokemikalier.

Fytokemikalier er en betegnelse for de tusindvis af plantestoffer i vegetabilske fødevarer, der ikke er næringsstoffer, men som alligevel kan have vigtige funktioner i kroppen.

En anden undersøgelse har vist, at større variation af frugt og grønt var forbundet med lavere niveau af inflammation i kroppen.

Også når det gælder kognitiv funktion er større variation i frugt og grønt forbundet med en større forbedring.

I en undersøgelse konkluderede forskerne at variation, mere end den samlede mængde af frugt og grønt i kosten, kan give kognitiv beskyttelse hos midaldrende og ældre voksne.

____

Frugt og grønt er generelt set de sundeste kategorier af fødevarer, vi har.

Store mængder af frugt og grønt og stor variation af frugt og grønt er to af de mest overkommelige og sundeste kostvaner, vi kan indføre.

Der er sandsynligvis ingen fordel forbundet med at indtage en stor variation af frugt og grøntsager hver dag, men det er en god ide over nogle dage og uger at sikre en god variation af frugt og grøntsager.

Hvis du sænker din indtagelse af usunde fødevarer alt imens du øger mængden og variationen af frugt og grøntsager i din kost, bliver det næsten ikke bedre :-).

En stillesiddende livsstil i 20 år forbundet med dobbelt så høj risiko for at dø i perioden sammenlignet med at være aktiv

To årtier med en stillesiddende livsstil er forbundet med en dobbelt så høj risiko for for tidlig død sammenlignet med at være fysisk aktiv. Det viser en undersøgelse.

I alt 23.146 mænd og kvinder blev inkluderet i studiet.

Mennesker, der var inaktive i både 1984-1986 og 2006-2008, havde en dobbelt så høj risiko for død af alle årsagen og 2,7 gange større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom.

Studieforfatter dr. Trine Moholdt fra det norske videnskabelige universitet, Trondheim, udtaler: "Vores konklusioner indebærer, at du skal fortsætte med at være fysisk aktiv for at opnå de maksimale sundhedsmæssige fordele fra fysisk aktivitet i form af beskyttelse mod for tidlig død af enhver årsag og død af hjerte-kar-sygdomme. Du kan også reducere din risiko ved at blive fysisk aktiv senere i livet, selv om du ikke har været aktiv tidligere."

Kilde: European Society of Cardiology. "Sedentary lifestyle for 20 years linked to doubled early mortality risk compared to being active." ScienceDaily. ScienceDaily, 31 August 2019. <www.sciencedaily.com/releases/2019/08/190831155849.htm>

Kommentar:

At være fysisk inaktiv er på mange måder en væsentlig trussel for helbredet — omvendt vil næsten enhver øget daglig fysisk aktivitet gavne. Selv få minutters øget daglig motion eller fysisk aktivitet kan gøre en forskel.

Som vi har været inde på flere gange tidligere kan selv lidt øget fysisk aktivitet/motion — i forhold til næsten ingen fysisk aktivitet — eller blot at sidde mindre ned, gøre en stor forskel. Der skal ikke så meget til, før motion begynder at gøre en stor forskel.

Læs mere i artiklen: Lidt motion, stor forskel

Lidt af hvert

Ny opdagelse kan forklare, hvordan tarmbakterierne påvirker helbredet
Forskerne brugte nye teknikker til at lede efter hidtil ukendte bakterieproducerede stoffer - og de fandt svimlende mængder.
Flere studier har vist, at personer med kroniske sygdomme ofte har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske personer.
Det nye studie viser, at mikroberne producerer store mængder af en hidtil ukendt gruppe proteiner. En signifikant del af disse stoffer kan muligvis have effekt på kroppen.
Forskerne mener, at der er grund til at tro, at mikroorganismerne bruger proteinerne til vedligeholdelse, viruskontrol, tilpasning af habitat samt til at 'snakke' eller 'skændes' med andre mikrober. Og ikke mindst, til at tale med os.
Læs mere på videnskab.dk

Kommentar:

En sund fiberrig kost er også med til at sikre gavnlige tarmbakterier.