Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 45, 2019


  • Nyt studie: Ingen dokumentation for, at cannabis forbedrer mental sundhed eller virker imod fx depressioner eller angst
  • Cannabis kan måske forværre grøn stær ved at øge trykket i øjnene
  • Lidt af hvert

UGENS CITAT

"Lyset for enden af tunnelen kan godt være et modkørende tog."

Johnny Madsen.


Nyt studie: Ingen dokumentation for, at cannabis forbedrer mental sundhed eller virker imod fx depressioner eller angst

Endnu en undersøgelse viser, at cannabis er et tvivlsomt middel.

Indtil videre den mest omfattende analyse af medicinske cannabinoider og deres indvirkning på seks mentale forstyrrelser — en analyse af 83 undersøgelser — viste ingen klar evidens for, at cannabinoider (aktive ingredienser i cannabis) kan lindre på mentale eller psykiske lidelser som fx depressioner eller angstlidelser.

Der mangler dokumentation for en reel virkning ud over placebo (en virkning ud over den virkning, som selve troen på en virkning kan have), og der er samtidig kendte risici forbundet med at indtage cannabis.
___

Det er uheldigt, at så mange bruger forskellige mere eller mindre lovlige cannabis-produkter, som midler mod alverdens symptomer og sygdomme, når der ikke er dokumentation for langt de fleste af de påstande om virkninger, vi læser om, og slet ingen dokumentation for de overdrevne "mirakuløse virkninger", som useriøse forhandlere påstår, at præparaterne har.

Det er usandsynligt, at cannabis kan helbrede noget som helst. De aktive stoffer i cannabis kan i bedste fald lindre på symptomer og i værste fald give alvorlige bivirkninger på længere sigt.

Virkningerne overdrives vildt på mange hjemmesider (også når der slet ikke er en virkning), og risikoen for bivirkninger bliver stort set aldrig nævnt eller bliver nedtonet.

Læs også artiklen: Cannabis — mirakelmedicin eller mest fup?

Et eksempel på, hvordan "medicinsk cannabis" måske forværrer netop den tilstand, som den tages imod, fremgår af en undersøgelse fra 2018:

Cannabis kan måske forværre grøn stær ved at øge trykket i øjnene

Grøn stær (glaukom) er en øjensygdom, der medfører nedsat syn og skyldes beskadigelse af synsnerven pga. for højt væsketryk i øjet.

En undersøgelse fra Indiana University viser, at cannabidiol (CBD) øger trykket inde i øjet på mus.

Det er bekymrende, fordi CBD ofte anbefales som et middel til at mindske trykket i øjet, og derfor bruges som et middel mod glaucoma.

Studiet, der blev gennemført på mus, fandt, at CBD forårsager en 18 % stigning i trykket inde i øjet i mindst fire timer efter indtagelsen.

___

På en hjemmeside, der sælger cannabis, står der fx at flere studier og undersøgelser viser, at cannabis virker til at være effektiv, gavnlig og forebyggende overfor grøn stær og andre øjenrelaterede sundhedsspørgsmål.

På en anden hjemmeside står der direkte, at mange undersøgelser har fremlagt bevis for, at behandling med cannabisprodukter sænker øjets indre tryk og reducerer øjenskader.

Det er ikke rigtigt. Der er ikke evidens for, at cannabis har gavnlig virkning ved glaukom eller andre øjensygdomme.

Her er hvad forskere konkluderede efter en videnskabelig gennemgang fra 2019:

"... Det canadiske oftalmologiske samfund understøtter ikke den medicinske brug af cannabis til behandling af glaukom på grund af den korte virkningstid, forekomsten af uønskede psykotrope og andre systemiske bivirkninger og fraværet af videnskabelige beviser for en gavnlig effekt på sygdommen."


Lidt af hvert

En million danskere har fedtlever. Her er 5 gode råd til at undgå bekymring og store undersøgelser
Fed og kalorierig mad er en dårlig kombination for din lever.
En million danskere har fedtlever, og omtrent halvdelen af alle med overvægt og type 2 diabetes har for meget fedt i leveren.
Fedtlever øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og diabetes.
Leveren kan heldigvis reparere sig selv, hvis den får mulighed for det. Det klares især ved at dyrke motion og spise sundt.
Vægttab er det mest effektive middel mod fedtlever. Blot et vægttab på 10 % kan få fedtet fra leveren til at forsvinde inden for 3-6 måneder. Et større, varigt vægttab kan endda fjerne arvæv i leveren.
Læs mere på videnskab.dk

Større risiko for multisygdom: Svær overvægt er farligere end først antaget
Et nyt, dansk studie, hvor man har fulgt 56.164 danskere over en periode på 8 år, viser, at svært overvægt er mere usundt end hidtil antaget.
Hvis du er svært overvægtig, er der større risiko for at få flere kroniske sygdomme samtidig, end hvis du er dagligryger.

Læs mere på videnskab.dk

Kommentar: Svært overvægtige kommer ofte længst rent sundhedsmæssigt ved at fjerne fokus fra vægttab til en sundere livsstil. En sundere livsstil vil 1) øger chancerne for et vægttab, der kommer af sig selv 2) vil VÆSENTLIG reducere risikoen for sygdomme uanset vægt.

Læs e-bogen: Godt i gang med Sikker Slank (gratis).


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.